Fortæl dit budskab

Brug dramaturgi og fortælleteknik til at formidle dit budskab.

Kurset lærer dig at bruge fængslende fortællinger til at styrke din argumentation og dit budskab – uanset om du skriver taler, udsender nyhedsbreve eller filmer SoMe-føljetoner. Wrap it in a story.

Kom gratis med på ‘Fortæl dit budskab’

Den 9. november 2022 holder vi en prototype på kurset ‘Fortæl dit budskab’. Vi udlodder derfor to fripladser til dig, der har lyst til at afprøve kurset og efterfølgende give os feedback på oplevelsen. Du ved: Det gode. Det onde. Og det hudløst ærlige.

Vi garanterer en underholdende og lærerig kursusdag inkl. forplejning til overkommelige 0 kr.

Skriv til os på kursus@rhetor.dk, og fortæl kort, hvilket udbytte du gerne vil have af kurset, så kan en af fripladserne blive din.

 

Brug dramaturgi og fortællinger til at underbygge dit budskab

Siden oldtiden har man brugt fortællinger til at overbevise sit publikum.

Når stammen samledes omkring lejrbålet for at evaluere jagtmetoder eller for at opfordre til fred eller krig, så brugte man ikke flow charts eller power points til at overbevise. Nej, man fortalte en levende historie om mennesker (og guder!) der ville noget som følte og handlede, som mødte modstand og konflikt, der førte til overraskende vendepunkter og til sidst en slags mening og afklaring – eller måske latter og forløsning.

Blandt retorikkens mange redskaber er “fortællingen” derfor langt det mest effektive. Fortællinger knytter følelser og fornuft – patos og logos – sammen til en ubrydelig enhed, der ikke bare får publikum til at blive hængende, men som giver dem lyst til at få det hele med.

Så hvis dit publikum kigger på uret eller klikker ind på Facebook, så kan det være fordi, du ikke bruger en god historie til at aflevere dit budskab.

Derfor skal du på dette kursus lære at bruge kommunikationens stærkeste – og mest risikable – våben. Du skal udfordre dig selv, skabe noget kreativt og have en både sjov og givende dag.

Hvad sker der på kurset?

Fortællingers virkning er ikke bare baseret på historier fra gamle dage, men er dokumenteret af moderne forskning i hjernevidenskab. Fortællingers styrke kan simpelthen ses på målinger af hjerneaktivitet. Derfor er det værd at tale om både mytologi, hjernevidenskab og de store samfundsfortællinger, når vi skyder os ind på, hvorfor fortællinger er så vigtige.

Hoveddelen af kurset vil dog fokusere på det praktiske: på overblikket over grundbegreber som point-of-no-return, aktantmodellen og spændingskurven, og især på at stille de dybere spørgsmål til netop din historie: Hvem er min hovedperson, hvem er min modstander, hvad er mit vigtigste vendepunkt – og hvordan hænger det hele sammen med det budskab, jeg gerne vil fortælle?

Derfor skal du tage en case med til kursusdagen. Det kan være en tale, et nyhedsbrev, en pressemeddelelse, en intern brandfortælling eller noget helt femte. De grundlæggende principper for fortællinger holder, uanset om det drejer sig om en anekdote til bryllupstalen eller en Facebook-føljeton. Målet er, at du ankommer med et emne eller en idé og går hjem med enten en god historie eller de rigtige redskaber til at finde en.

På kurset vil du arbejde med:

  • Hvorfor nogle historier fungerer – og andre ikke gør
  • Udvikling af din fortællings ‘kontrollerende idé’
  • Fortællingens fire elementer: Hovedperson, modstand, vendepunkter og tema
  • Fortællingens morale – og den overraskende slutning

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til alle, som arbejder med kommunikation i en eller anden form, og som gerne vil lære at bruge historier mere effektivt.

Du kan være taleskriver, SoMe-medarbejder eller pressesekretær, eller måske arbejder du med reklamer, strategi eller branding. Det vigtigste er, at det er dig, der skal skabe historierne på en måde, der hverken er fortænkt eller fortærsket.

Du kommer til at blive udfordret og skal bruge dig selv kreativt på kurset – til gengæld kommer du hjem med redskaber, som virkelig kan gøre en forskel i din organisation.

Dit udbytte:

  • Gode tommelfingerregler og vigtige spørgsmål, du skal stille dig selv, når du arbejder med historier
  • Praktiske værktøjer til at skabe medrivende og overbevisende fortællinger
  • Metoder til at fortælle historier, der ”beviser” dit budskab
  • Større selvtillid, når du bruger fortællinger i dit arbejde
  • Ny inspiration til din skrivning og styrket fortællelyst

Din virksomheds udbytte:

  • Pressemeddelelser, SoMe-indhold, taler og tekster som modtageren barelæse
  • Velstrukturerede, medrivende og meningsfulde fortællinger i jeres kommunikation
  • En medarbejder, der kan formidle jeres nøglebudskaber gennem overbevisende fortællinger

Hvem er vi?

Kurset udbydes i samarbejde mellem Rhetor og underviser Lars Hvidberg.

Lars Hvidberg er forfatter, taleskriver og formidler. Han har som “Lars Taleskriver” i kulturministeriet skrevet mere end 1.000 taler, og har også været presse- og kommunikationschef i en tænketank. Nu er han selvstændig forfatter og har skrevet to bøger indenfor genren “narrativ non-fiktion”: Mod til at tvivle (2018) og Virusdetektiven (2021), begge på forlaget Gyldendal.

Rhetor er Danmarks første retorikvirksomhed. I mere end 20 år har vi hjulpet virksomheder, organisationer og privatpersoner med at forbedre deres kommunikation. Alle vores rådgivere er uddannede i retorik, men det er vores praktiske og erfaringsbaserede tilgang til rådgivningen, der er vores varemærke.

Praktiske oplysninger

Kurset afholdes den 9. november 2022, kl. 9-16

Kurset forløber over 1 dag på hold bestående af maks. otte personer. Frokost og forfriskninger er inkluderet.

Kurset foregår i Rhetors lokaler på Carit Etlars vej 3, 1814 Frederiksberg C.

Kom gratis med på ‘Fortæl dit budskab’

Den 9. november 2022 kl. 9-16 holder vi en prototype på kurset ‘Fortæl dit budskab’.

Har du lyst til at deltage på kurset og efterfølgende give os feedback? Send os en mail på kursus@rhetor.dk og fortæl kort, hvordan du kan bruge kursets værktøjer i dit arbejdet.

Vi håber at høre fra dig.