november, 2018

20nov08:3016:00LOGOGRAF 2018

Detaljer for begivenhed

Den danske konference for professionelle taleskrivere

Igen i år blænder vi op for årets konference for professionelle taleskrivere. Temaet er lejlighedstaler.

H.K.H. Kronprinsesse Mary tildeles Danske Talers pris for “Årets tale 2018”. Bertel Haarder overrækker prisen til Kronprinsessen på Logograf kl. 10.15.

Hør hvorfor hendes tale i maj var så enestående. Bliv inspireret af de bedste og udvid dit netværk indenfor taleskrivning.

Lejlighedstalen handler om nuet. Den handler om det, vi samles om. Alle de store ting: Grin og gråd, liv og død, sejr og nederlag – og nå ja, indvielsen af den nye letbane i Aarhus eller chefens skåltale til julefrokosten på kontoret.

Logograf er Danmarks eneste konference om taleskrivning. I år kan du blive klogere på de taler, hvor følelserne står på højkant.

Vi udforsker lejlighedstalens virkemidler og deler opskrifter, indsigt og gode historier. Vi drøfter fænomener som roasting og talekoncepter – kom med når vi samler Danmarks taleskrivere!

Datoen er tirsdag den 20. november fra kl. 8:30 til 16:00. Det foregår som sidst i Vartovs store sal på adressen Farvergade 27, 1463 København K.

kl. 20.00 er der afterparty på Frederiksberg, hvor der er fri ølkasse, og The Speechwriters Blues Band optræder. 

Prisen for deltagelse på konferencen er 3.450 kr. ekskl. moms.

Se hele vores program her; Logograf 2018

Tid

(Tirsdag) 08:30 - 16:00

Sted

Vartov, København

Farvergade 27, 1463 København K, Danmark

X