logo

november, 2020

10nov09:0016:00Logograf 2020

Detaljer for begivenhed

Logograf 2020 – den danske konference for professionelle taleskrivere

I starten af 2020 handlede det hele om, at forfatterne indtog taleskriverrollen, og hvad var nu det? Hvorfor vælger en succesfuld forfatter som Kaspar Colling at blive embedsmand, og hvordan skal det dog gå? Kan forfatterens kreativitet overleve ‘systemet’? Kan fantasi og fortællekraft måske ligefrem være med til at afværge klimakatastrofen? Svaret får vi den 10. november, for Kaspar Colling har sagt ja til at komme og fortælle om sin tid som taleskriver i Klimaminsteriet.

Forfatternes indtog på Christiansborg akkompagneredes af frygtelige brande i Australien og den fortsatte uro om Brexit. Så ramte marts, og ikke blot australierne og briterne, men også danskerne og resten af verden opdagede, at 2020 var et kriseår. Med foråret kom først corona, så Black Lives Matter-protesterne. Og i efteråret kan endnu en krise følge, hvis Trump nægter at acceptere et valgnederlag og – som kloge folk frygter – sætter militæret ind.

I alt dette står taleskriveren med ansvaret for at udstyre sin taler med handlekraft, holdbare argumenter og helstøbte fortællinger. Talen er den direkte linie fra magthaveren til folket, fra protestlederen til borgerne, fra kandidaten til vælgerne. I krisetider får taler større betydning, og sandsynligvis vil nogle af talerne fra 2020 går over i historiebøgerne.

På Logograf 2020 zoomer vi ind på krisekommunikation, og særligt på krisetalen som genre. Hvordan håndterer man en krise med ord, specielt i taler, hvad er grebene og faldgruberne? Hvordan virker og fungerer hadets retorik, og hvordan og manifesterer en folkebevægelse sig retorisk? Vi analyserer regeringens corona-retorik, som bl.a. var præget af frygtappel, vacciner og oneliners, der indkapslede en ny virkelighed.

Hele konferencen er dog ikke i krisens tegn. Du kan også høre oplæg om, hvordan du som taleskriver sikrer dig adgang til taleren og magt over talerne i en organisation – og hvordan du finder din talers stemme med alt fra kinesisk poesi og tyske filosoffer til MC Einar og John Mogensen.

Kort sagt, på konferencen kan du bl.a. opleve:

  • Forfatteren, der fortæller sin historie om at skrive taler til en klima(katastrofe)minister
  • Forskeren, der kaster lys på protestretorik og taler holdt ved demonstrationer
  • Retorikerens skarpe analyse af corona-talerne
  • Taleskriveren, der skaffede sig magt over talerne – og fortæller hvordan
  • Taleredaktøren, som giver gode råd om at finde talerens personlige stemme
  • Kåringen af årets tale
  • God frokost og mulighed for at netværk med andre taleskrivere.

 

Hvis du booker din plads inden 31/8 får du 500 kr. i sommerrabat!

Dato: 10. november kl. 8.30 til 16:45
Sted: Vartov, Farvergade 27, København.
Pris 3.450 kr. ekskl. moms.
Inkluderer fuld forplejning hele dagen.

Tid

(Tirsdag) 09:00 - 16:00

Sted

Vartov, København

Farvergade 27, 1463 København K, Danmark

X