Få tips og tricks fra retorikkens verden. Tryk her.

Gør som over 1.600 andre

Tilmeld dig Danmarks måske mest populære nyhedsbrev udelukkende om retorik!

 

Nul spam. Kun e-mails om retorik og tilbud på kurser, der gør dig til en dygtig(ere) kommunikatør. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Slide-in nyhedsbrev

Skriv til øret

Lyder dine manuskripter som notater – eller skriver du til øret? Lær at skrive mundrette taler, som publikum har svært ved at glemme igen.

Vælg dato til booking

Kursus i taleskrivning: Hvordan bryder du lydmuren?

Nogle taler får flere gab end klapsalver.
Andre griber publikum og bliver husket.
På dette kursus lærer du forskellen. 

Taler skal ligge godt i munden – og glide let ind i øret

“Sig ikke alt det, du gerne vil have, de skal vide. Sig den ene ting, du vil have, de skal huske bagefter.” Dette råd gav Bill Clintons taleskriver, Tom Rosshirt, for nogle år siden på Rhetors konference for taleskrivere. Han trak på en retorisk indsigt: Talen er flygtig, øret glemsomt. Fylder du for meget på, falder det af igen.

Lister, decimaltal og begreber er tør kost for lyttende forsamlinger. Mundtlige budskaber skal formuleres, så de er lette at huske: Med historier, billeder, kontraster, gentagelser og kant. På kurset lærer du at skrive til øret.

På et taleskrivningskursus lærer du at

  • skrive taleren, publikum og omstændighederne ind i talen
  • finde talens hovedbudskab og folde det ud med historier og eksempler
  • skrive begyndelser, der vækker publikums interesse
  • forme sproget med vid og virkemidler, så det fremhæver det vigtige
  • sætte manuskriptet op, så det er let at fremføre

Sådan foregår et kursus i taleskrivning

  • Du medbringer en tale i udkast eller som idé
  • Kursets værktøjer udfoldes, og du indarbejder dem gradvist i din tale
  • Undervejs lærer du talekunstens bedste kneb af dygtige talere, som du ser på video

Ét kursus eller en hel uddannelse?

Vil du for alvor mestre taleskrivningens kunst? Så er taleskriveruddannelsen ‘Taleskrivning som strategisk kommunikation’ noget for dig. På uddannelsen i taleskrivning lærer du alt, hvad du skal kunne for at klare dig godt i jobbet som den strategiske taleskriver. Du får redskaber til at skrive taler, der virker, passer, overbeviser og underholder – og du vil opleve, at taleskrivningen bliver hurtigere, nemmere og sjovere.

Om Rhetor

Siden 2001 har vi arbejdet for at synliggøre og udvikle taleskrivning som profession i Danmark. Vi har afholdt hundredvis af kurser i taleskrivning og står bag Logograf, den årlige danske konference om taleskrivning. Vi skriver selv taler for vores kunder. Alt i alt sætter det os i stand til at give dig et teoretisk velfunderet og samtidig praksisnært kursus på absolut højeste niveau.

Mere retorik

Få indblik i de retoriske grundprincipper og bliv undervist i, hvordan du bliver en bedre, mere troværdig og levende formidler.  Læs mere om kurset ‘Den retoriske værktøjskasse’ og ‘Personlig gennemslagskraft

Har du fået ny leder, eller mangler du værktøjer til at skrive “personligt” for andre? Vi laver talerprofiler, som klæder dig på til at skrive taler, der passer til netop din leder. Læs mere om vores ‘talerprofil’

Har du brug for hjælp til årsberetningen eller jubilæumstalen. Vi kan rådgive dig eller skrive den for dig og træne dig i at levere den bagefter. Læs mere om ‘taleskrivning’.

Logograf – Den danske konference for taleskrivere

På Logograf mødes taleskrivere for at blive klogere på logografi – kunsten at skrive taler. Oplægsholderne er en blanding af forskere, retorikere og praktikere. Alle førende inden for deres felt. 

Læs mere om årets Logograf.

Vælg hvilken dato du vil afsted

Dato

11. september 2024

Antal deltagere

3 – 10

Pris (u. moms)

4800 Kr.

Tid

Kl. 9.00 – 16.00

Tilmeld