Kun amatører skriver forståeligt – syv råd til det ultimative teksthelvede

Alt for mange ønsker at skrive klart og præcist. Dét gør os retorikere triste. Hvor er stoltheden over at skrive et rigtigt makværk? En ufremkommelig ordjungle, som kun de mest udholdende læsere tør kæmpe sig igennem? 

Drømmer du om at give dine læsere en mareridtsagtig læseoplevelse af kafkaske proportioner? Så er du kommet til det rette sted.

Et pinligt enkelt problem … 

Mandag morgen ringer telefonen hos Rhetor. I den anden ende af røret er en kunde med et usædvanligt problem.

”Hej, mit navn er Anders. Jeg ringer, fordi vi har et lidt … specielt ønske,” begynder han forsigtigt. 

”Vi skriver for effektivt, og det er blevet et problem. Vores rapporter er så præcise, at læserne faktisk forstår dem. Det er næsten pinligt! Kan I hjælpe os med at gøre dem mere … komplekse?”

Selvfølgelig kan vi det, svarer vi stolt. ”Ingen fare, Anders. Vi er eksperter i at forvandle skarpe tekster til indviklede ordlabyrinter.”

Og det blev starten på et samarbejde, hvor vi hjalp Anders og hans team med at skrive tekster med et lixtal, der gav enhver læser koldsved og angstanfald. I denne artikel har vi som en særlig service samlet vores syv bedste skriveråd til dig, der vil skrive mere kaotisk end tredje sæson af Twin Peaks. 

Råd nr. 1: Gør læsningen kompliceret med lange sætninger

Lad os slå det fast én gang for alle: Det er pinligt at skrive, så alle forstår dig. Alle de cool skribenter skriver uforståeligt. Hvis noget lyder kompliceret, er det sikkert vigtigt. Det ved enhver. Derfor bør du imponere din læser ved at skrive så lange og knudrede sætninger som muligt. 

Dine sætninger skal helst være så lange, at din læser taber tråden og må starte forfra – og allerhelst må tage pegefingeren i brug. Se bare denne fantastiske sætning fra Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’. Imponerende 144 ord – og ikke et eneste punktum! 

Proust er berømt. Skriv som Proust. 

Råd nr. 2: Jo længere ord, jo klogere lyder du

De lange sætninger er kun første trin i at forvandle din tekst til skriftsprogets svar på en professorterning. En anden skøn måde at vanskeliggøre læseoplevelsen på er at bruge lange ord. Rigtig. Lange. Ord. 

Det længste officielle danske ord er speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode. Sikken en krabat! Men kortere kan også gøre det. 

Hvornår har du for eksempel sidst brugt ordene medarbejdertilfredshedsundersøgelse, projektledelsesværktøjsimplementering eller kommunikationsstrategiudvikling? 

Jo, jo. De lange ord kan selvfølgelig nemt opdeles i korte, mundrette bidder, men hvad er det sjove i det? Lange ord får dig til at lyde klog. Og når du skriver lange ord, er du sikker på, at kun de allermest standhaftige læsere kan følge med. 

Kun newbies opdeler sammensatte ord i mindre dele

medarbejdertilfredshedsundersøgelse –> undersøgelse af medarbejderes tilfredshed 

projektledelsesværktøjsimplementering –> implementering af værktøjer til projektledelse. 

kommunikationsstrategiudvikling –> udvikling af strategier for kommunikation. 

Råd nr. 3: Leg gemmeleg med læseren

Har din teksten en vigtig information, du helst ikke vil have, at din læser opdager for hurtigt? Måske noget kritisk om budgettet eller en væsentlig ændring i arbejdsgangene? Løsningen er enkel: Gem det et sted, hvor kun de mest ihærdige læsere vil finde det.

Den klassiske metode er naturligvis at placere informationen på side 13 i et massivt, kompakt afsnit uden afsnitsinddelinger. Men hvorfor stoppe der? Hvis du virkelig vil skærpe læserens dedikation, kan du pakke informationen ind i en bisætning i et underpunkt i bilag 4. Eller hvad med at placere det i en fodnote? På den måde bryder du læserens flow og sender dem på jagt ned langs siden for at finde ud af, hvad der egentlig sker.¹

Ved at lege gemmeleg med din læser er du sikker på, at kun de mest dedikerede når frem til pointen. Hvis nogen klager, kan du altid sige, at informationen var der. De fandt den bare ikke.

Råd nr. 4: Gentag dine pointer

Nogle gange er det ikke nok at sige tingene én gang. Hvis du vil være sikker på at desorientere din læser, så gentag dine pointer. Igen og igen. Og gerne på lidt forskellige måder, så det virker, som om du tilføjer noget nyt. Gentagelser er nøglen til at trække læseren rundt i teksten længe nok til, at de mister orienteringen.

Råd nr. 5: Repetér dine pointer

At nævne noget én gang er sjældent nok. Hvis du virkelig vil sikre dig, at din læser bliver desorienteret, så gentag dine pointer. Flere gange. Og gerne med en smule variation, så det akurat føles som om, der tilføjes nye nuancer. Gentagelser er nøglen til at trække læseren rundt i teksten længe nok til, at de mister overblikket.

Råd nr. 6: Træk tiden ud

Det værste, du kan gøre, er at nå frem til dit budskab for hurtigt. Ingen gider at have læseoplevelsen overstået for hurtigt. Det gælder om at trække det hele ud, så din læser til sidst ikke kan huske, hvorfor hun overhovedet begyndte at læse teksten.

At skrive en tekst er som elskov. Du bør først forføre din læser med en lang række baggrundsinformation som måske, måske ikke, er vigtig for sagen. Derefter citerer du kælent forudgående rapporter, der har en marginal relevans til dit emne, hvorefter du kilder læserens nysgerrighed med detaljerede referater af beslutningsmøder fra de sidste atten måneder – alt sammen for at trække den endelige forløsning ud. Slow, love, slow.

Råd nr. 7: Skriv uforståeligt om noget, der lyder virkelig vigtigt

Hvis du virkelig vil imponere din læser – og samtidig sikre dig, at ingen tør stille spørgsmål – skal du mestre kunsten at skrive abstrakt om et emne, der lyder vigtigt. Ikke bare almindeligt vigtigt, men skelsættende, samfundskritisk og intellektuelt ophøjet. 

Det lyder svært, men er faktisk utroligt nemt, så længe man ikke bekymrer sig selve om indholdet. Tag fx denne sætning:

“I krydsfeltet mellem paradigmatiske forskydninger og strukturelle dynamikker opstår en kompleksitet, der kræver en nuanceret forståelse af de emergente processer.”

Lyder det vigtigt? Absolut. Forstår nogen det? Absolut ikke. Vi aner det heller ikke – og vi har lige skrevet sætningen. Og her er det vildeste: Hvis du gør det godt, tør ingen indrømme, at de ikke ved, hvad det betyder. De vil bare antage, at du ved noget, de ikke gør.

Skulle nogen alligevel driste sig til at spørge, “Undskyld, men hvad betyder det her egentlig?”, kan du bare se dem dybt i øjnene, sukke let og sige: “Ja… det er jo netop det spændende spørgsmål.” Og pludselig er det dem, der føler sig dumme – ikke dig.

Skriv kun til de værdige læsere

Glem de dovne ”almindelige læsere”, der naivt forventer at forstå noget ved første gennemlæsning. Næ du! Vi garanterer, at hvis du følger vores syv råd til punkt og prikke, vil din tekst blive en intellektuel udskillelsesproces, som kun den mest dedikerede, nærsynet bureaukrat vil kæmpe sig igennem.

Velkommen i klubben af sproglige gatekeepers. Må dine sætninger være snørklet og dit lixtal uendeligt!

Hvad? Vil du gerne skrive forståeligt? 

Er du her stadig?

Du er måske én af de typer, som gerne vil skrive mere forståeligt? Dem der vil skære gennem støjen og formulere sig klart, præcist og overbevisende? Så er vi kede af at have spildt din tid. Til gengæld har vi en god nyhed: 

På kurset SKRIV BEDRE – kursus i skriftlig retorik lærer du at skrive præcist, levende og overbevisende. Du får konkrete værktøjer til at skære ind til benet, formulere dig klart og sikre, at din tekst lander præcis, som du ønsker.

Tag et kig på kurset SKRIV BEDRE – og bliv forstået første gang

¹ Sådan her. Er det ikke sjovt?