På vej til Folkemødet? Sådan undgår du at lyde som et talende Excel-ark
Inden længe er det tid til Folkemødet – det store Døllefjelde-Musse Marked for interesseorganisationer, ministerier og tænketanke.
Det er dog ikke stentøj og børnenes gamle Lego, der sælges, men derimod politiske budskaber, der tilbydes, handles og forhandles.
Om du skal deltage i en faglig paneldebat eller interviewes på scenen, så handler det om at have et budskab, som publikum husker sidst på dagen – når de har været igennem utallige arrangementer (og måske en øl eller to).
”Øh… Hvilken debat var det nu, du deltog i?”
’At være med’ på Folkemødet er bestemt ikke det samme som ’at blive husket’ på Folkemødet.
Sidste år var der mere end 3.000 arrangementer på Folkemødet – ja, du læste rigtigt – over tre tusinde debatter, taler, talks, klima-quizzer, faglige fora, DJ-battles og meget mere.
For at få succes på Folkemødet er det derfor ikke nok ”at være med” – du skal skille dig ud. Det kræver, at du formår at gøre din faglighed interessant, overraskende og overbevisende.
Giv din faglighed kant – uden at blive firkantet
De fleste af os elsker at vise vores faglighed frem, når mikrofonen lander hos os.
Men inden du laver et hovedspring direkte ned i tunge data, fagtermer og statistikker, så overvej, om du har publikum med. Der er nemlig en stor risiko for at lyde som et talende excel-ark. Og lad os være ærlige: Det er der ingen, som orker at lytte på i længden.
Se dig selv som en oversætter, der udlægger betydningen bag dine data. Det gør du ved at besvare spørgsmål som:
- Hvad er pointen med de her tal?
- Hvad skal jeg lægge mærke til?
- Hvad er udviklingen – og hvorfor betyder det noget?
Sådan gør du dine fakta interessante og overbevisende
1. Brug kontraster til at gøre udviklingen tydelig
En effektiv måde at få dit budskab til at stå skarpt på er ved at vise, hvordan noget har ændret sig over tid.
I retorikken kaldes det for en diakron sammenligning – altså en sammenligning, der spænder over tid. Det er et effektivt greb, som hjælper publikum med at forstå, at noget har ændret sig, og hvorfor det er vigtigt.
De fleste samfundsforandringer sker meget langsomt, og det er et problem, hvis du gerne vil få folk at handle. Små fald år for år virker harmløse, men set over tid kan de være katastrofale.
Hvis bestanden af torsk i Østersøen falder med 4-5% procent om året, så lyder det ikke særligt alarmerende. Men hvis den nedad gående udvikling fortsætter over mange år, så er det et kæmpe problem for havmiljøet.
Det er først, når vi ser en tydelig kontrast, at vi for alvor forstår problemets omfang.
Eksempel: Små torsk skabte store overskrifter
Da forskningsskibet Dana delte to billeder af torskebestanden i Østersøen, skabte det stor opmærksomhed i medierne.
Det ene billede var fra 1987 og viste store, sunde torsk. Det andet var fra 2016 – og der var nærmest ingen fisk at se. Forskellen mellem de to billeder taler for sig selv.
De fleste danskere ved godt, at der er færre fisk i Østersøen. Men det er først, når man ser forandringen med egne øjne, at alvoren for alvor synker ind.
2. Helte og skurke – fortæl historien bag tallene
Mennesker elsker fortællinger. Vi husker dem bedre end tal, og vi engagerer os mere i drama end i data. Derfor er det en klassisk og effektiv retorisk teknik at identificere helte og skurke i din argumentation. Når du gør det, gør du publikum følelsesmæssigt engageret i sagen.
I retorikken kaldes det patos, altså den følelsesmæssige appel. Aristoteles pegede allerede på, at vi får sympati for dem, der kæmper mod uretfærdighed – og vrede mod dem, der misbruger magt. Det er derfor, denne teknik er så slagkraftig i debatter: den sætter følelser i spil og giver sagen en menneskelig kerne.
Journalister er mestre i denne teknik. Hver gang de ser en rapport eller datasæt, så stiller de spørgsmålet: “Hvor er historien?”. Det handler ofte om at finde netop konflikten: Hvem er underdog? Hvem har noget på spil? Hvem tager kampen op?
Din skurk behøver ikke at være en bestemt person eller befolkningsgruppe. Skurken kan være et karaktertræk (”menneskelig dovenskab”), et system (”komplekst bureaukrati”) eller ydre omstændigheder (”manglende ressourcer”).
3. Hvad er konsekvensen?
Hvad sker der, hvis vi ikke handler nu? Det er kernen i konsekvensargumentation – et retorisk greb, hvor du viser, hvad der er på spil, og hvad det vil koste ikke at gøre noget.
Når vi taler om komplekse problemer, kan det være svært for publikum at forstå, hvorfor det haster, eller hvorfor de overhovedet skal engagere sig. Konsekvensargumentation gør det tydeligt, hvad der sker, hvis udviklingen fortsætter, og ingen griber ind.
For at virke skal konsekvenserne dog være konkrete og troværdige. Det er ikke nok at male med den store dommedagspensel – du skal vise, hvordan problemet udvikler sig, og hvilke helt praktiske følger det får for mennesker, arbejdspladser eller samfund.
Hvis du er typen, der gerne vil provokere, kan du tale om den yderste konsekvens – altså et karikeret, men stadig sandsynligt fremtidsscenarie.
Når du maler konsekvensen tydeligt op, bliver det ikke længere en valgmulighed at gøre noget – men en nødvendighed.
4. Zoom ind på ét menneske
Statistikker og data kan være svære at forholde sig til. Selvom de viser alvorlige problemer, bliver de ofte for abstrakte – og efterlader publikum følelsesmæssigt afkoblet.
Hvis du i stedet zoomer ind på ét menneske og fortæller deres historie, gør du problemet nærværende og menneskeligt. Det er det, man i retorikken kalder narrativ retorik: at bruge fortællinger som middel til at overbevise og engagere.
Når vi hører om én konkret person – deres udfordringer, følelser og situation – skaber det empati. Vi begynder at se problemet med deres øjne, og det bliver lettere at forstå, hvorfor det haster med at handle.
I stedet for at tale om tusindvis af patienter, der venter på operation, så fortæl om Susanne, der har ventet halvandet år på en hofteoperation. Hun er 63, tidligere sygeplejerske og elsker at passe sine børnebørn – men smerterne gør, at hun nu knap nok kan rejse sig fra sofaen. Den historie gør problemet med ventelister levende.
Vi kan ikke mærke tusind menneskers smerte på én gang – men vi kan mærke Susannes.
Eksempel: Arne – manden bag Arne-pensionen
Under valgkampen i 2019 brugte Socialdemokratiet gentagne gange én mand – Arne Juhl, bryggeriarbejder fra Sønderjylland – som symbol på et større politisk projekt: retten til en værdig tilbagetrækning efter mange år på arbejdsmarkedet.
På valgplakater og i taler hed det: “Nu er det Arnes tur.”
Mette Frederiksen nævnte ham ofte i sine taler og beskrev, hvordan Arne har arbejdet, siden han var 16, haft ondt i kroppen i årevis og nu fortjener en pension, før helbredet bliver helt slidt op.
Ved at sætte navn, ansigt og historie på en samfundsgruppe – nedslidte lønmodtagere – lykkedes det Socialdemokratiet at personificere en ellers teknisk pensionsdebat.
Dermed blev en kompleks pensionsreform forenklet til et simpelt spørgsmål om retfærdighed: Har Arne ikke fortjent det?
Det viser, hvor stærkt narrativ retorik kan være: Man diskuterer ikke længere tal, men mennesker.
Fra tørre fakta til overbevisende argumenter
Vil du have flere konkrete greb, der løfter dine argumenter og gør dig klar til Folkemødet? Så hent vores gratis e-bog med i alt 10 råd til debatten.
E-bogen kan også hjælpe dig med at:
- Forsvare en beslutning overfor direktionen eller ledelsen
- Argumentere for flere ressourcer til et projekt
- Sælge en idé eller et initiativ ind til din leder
- Forklare beslutninger og prioriteringer over for medarbejdere
