E-bog: Få større gennemslagskraft. Tryk her.

Få større gennemslagskraft

Hent e-bogen ‘Bliv hørt! – 3 genveje til større gennemslagskraft’

 

Du modtager samtidigt vores nyhedsbrev med tips og tricks. Afmeld dig igen med et klik.

Slide-in Gennemslagskraft

Kurser for ledere

Spørgsmålet er ikke, om du går foran. Spørgsmålet er: Er der nogen, der følger dig?

Et kursus i ledelseskommunikation fokuserer ikke på ledertitlen, men på at træde i karakter og opnå mandatet til at lede. Også når budskabet er svært.

Se vores kursusforløb for ledere og nyudnævnte ledere herunder.

Ledelseskommunikation: Bliv en stærkere og mere overbevisende leder

God ledelseskommunikation er afgørende for enhver leder. Uanset om du er ny i lederrollen eller har mange års erfaring, er din evne til at kommunikere klart, motiverende og strategisk afgørende for, om du lykkes som leder.

 

Ledelseskommunikation handler om mere end at informere. Det handler om at skabe retning, opbygge tillid, motivere medarbejdere og få mennesker til at handle på dine budskaber.

 

På vores kursus i ledelseskommunikation arbejder vi med retorikkens værktøjer, så du bliver bedre til at kommunikere som leder – også når budskaberne er svære.

 

Dit retoriske lederskab er nøglen til god ledelse

Ledelse handler ikke om antallet af stjerner på skulderen. For i praksis bliver ledelse først til virkelighed, når den bliver kommunikeret.

 

Dit retoriske lederskab handler om din evne til at omsætte intentioner til handling gennem ord. Det er den måde, du skaber retning, opbygger tillid og får mennesker til at følge dig – ikke fordi de skal, men fordi de kan se meningen med det, du siger.

 

Stærkt retorisk lederskab er en central del af god ledelseskommunikation. Det kommer til udtryk, når du holder møder, giver feedback, håndterer modstand, kommunikerer forandringer eller sætter en ny kurs for organisationen.

 

Det handler ikke om at være den mest veltalende i rummet, men om at kunne kommunikere klart, troværdigt og med nærvær, så dine budskaber skaber forståelse, engagement og handling.

 

 

Ledelseskommunikation styrker din ledelseskraft

Effektiv ledelseskommunikation gør det lettere at få opbakning til dine beslutninger og skabe følgeskab omkring dine mål.

 

Hvordan formulerer du ledelsesbudskaber, der bliver hørt, husket og fortalt videre? Hvordan styrker du din troværdighed som leder og skaber tillid hos medarbejdere, kolleger og interessenter?

 

Vi arbejder med din personlige kommunikationsstil og giver dig konkrete værktøjer til at styrke din ledelseskommunikation i hverdagen.

 

Ledelseskommunikation i forandringer

Forandringer lykkes sjældent alene på grund af gode strategier. De lykkes, når ledelsen formår at kommunikere forandringen på en måde, som medarbejderne kan forstå og engagere sig i.

 

Når ledelsen vil forandre, vælger mange ‘nødvendighed’ og ‘den brændende platform’ som begrundelse. Det kan være effektivt, men der findes også forandringsretorik, som appellerer til positive følelser som stolthed, virkelyst og holdånd. Med redskaber som strategisk storytelling bliver forandring lettere at håndtere for både dig og dine medarbejdere.

 

De svære budskaber i ledelse

Framing bruges ikke kun i politik og er ikke kun et værktøj til vildledning. Det kan hjælpe dig til at afgøre, hvilken vinkel der er mest hensigtsmæssig, når du skal forklare og måske forsvare en bestemt beslutning over for dine medarbejdere. Det hjælper dig nemlig til at tænke alle vinklerne på din ledelsesretorik igennem, før du vælger den, der passer allerbedst i den konkrete situation.

 

Motiver dine medarbejdere gennem bedre ledelseskommunikation

En leders ord kan tænde gnisten hos medarbejderne – eller slukke den.

 

Retorikken giver dig værktøjer til at inspirere, skabe stolthed og vække handlekraft hos dit team. Ved at lære, hvordan du bruger storytelling og engagerende sprog, kan du få medarbejderne til at føle sig som en vigtig del af noget større.

 

Bliv mindre nervøs – og tag ordet med selvsikkerhed

Op mod halvdelen af alle mennesker bliver nervøse, når de skal tale foran andre. For nye ledere er det ikke anderledes. Men modsat medarbejderne, kan lederen ikke gemme sig i mængden. Når du træner retorik, lærer du at håndtere og reducere nervøsitet, så den ikke forhindrer dig i at levere dine budskaber.

 

Sæt dagsordenen på møder og din organisation

Møder er en stor del af lederens hverdag, og evnen til at sætte dagsordenen og styre samtalen er afgørende. Retorikken giver dig værktøjerne til at strukturere og formidle dine budskaber, så de skaber retning, engagement og resultater. Det handler om at lede mødet, ikke bare deltage i det.