Professionelle PowerPoint-præsentationer

Vi designer PowerPoints med wauw-effekt og træner jer i at levere dem

Få et uforpligtende tilbud

Der findes præsentationer, man kæmper sig igennem …

… Og så findes der præsentationer, der bare virker.

Dem, hvor budskabet står klart. Designet er lækkert. Og hvor den, der står foran skærmen, virker tryg, tydelig og værd at lytte til.

Det er den slags præsentationer, vi hjælper jer med at skabe.

Vi designer PowerPoint-præsentationer, der ikke bare ser godt ud – men som virker. Og vi træner jer i at levere dem, så jeres budskab bliver hørt og husket.

Vil I have præsentationer med wauw-faktor? Skriv til os.

Hvorfor mange præsentationer ikke virker

De fleste har prøvet det.

Du holder et oplæg, hvor du er lidt flov over den PowerPoint, der er i baggrunden. Du kæmper dig igennem alt for mange teksttunge slides, mens du mærker, hvordan publikum mister overblikket.

Vi ser de samme udfordringer igen og igen:

  • For meget indhold – for lidt retning: Når alt skal med, forsvinder det vigtigste. Gør dit budskab skarpt og tydeligt, så modtageren straks forstår værdien – uden at skulle lede efter den.
  • Manglende rød tråd: Uden en klar storyline ved modtageren ikke, hvor præsentationen er på vej hen. Budskaber kommer i den forkerte rækkefølge, pointer gentages, og publikum tænker: ”Hvornår kommer det vigtige?”
  • Usikker fremførsel: Selv det bedste indhold kan falde til jorden, hvis leveringen ikke er der. Det er sjældent, fordi medarbejderen mangler viden, men fordi dårlige PowerPoints står i vejen.
  • 00’erne har ringet … De vil have deres slides tilbage. 00’erne gav os mange gode ting. PowerPoint-slides var ikke en af dem. Tunge farver, clipart og teksttætte slides lever stadig videre i mange organisationer – og de trækker jeres præsentation bagud på point, før den overhovedet er begyndt.

Præsentationer med en tydelig før- og eftereffekt

Undervisning

Foredrag

Salgspræsentation

Tre elementer, der skal spille sammen

En god præsentation handler om samspillet mellem tre afgørende elementer: Budskab. Design. Levering.

Powerpoint budskab design og levering

1. Budskab – skær ind til det, der betyder noget

Alt starter her. Vi hjælper jer med at skære ind til kernen og finde jeres unikke salgsargument.

2. Design – vis dem, hvad du mener

Godt design handler om funktion. Vi designer slides, der er rolige, moderne og brandtilpassede. Slides, som understøtter budskabet, uden at tage opmærksomheden fra taleren.

3. Levering – giv budskabet liv

En præsentation er kun god, hvis levering er det. Derfor stopper vi ikke ved slides. Vi arbejder med jeres fremførsel, så I fremstår selvsikre, nærværende og overbevisende.

Mere end bare “nice slides”

Vi er retorikere. Det betyder, at vi ikke starter med farver og fonte. Vi starter med det, der afgør, om jeres præsentation virker: Hvad skal jeres publikum forstå, føle og gøre bagefter?

Vi arbejder med de retoriske principper bag overbevisende kommunikation – og vi træner jer i at levere præsentationerne med power og selvtillid.

Uden de retoriske overvejelser er designet kun lækker indpakning. Vi sørger for, at der også er substans nedenunder. Først når budskab, design og levering spiller sammen, at I opnår gennemslagskraft.

Vi hjælper jer hele vejen fra slides til scene

Et samarbejde med os har følgende trin:

1. Afklaring

Vi starter med at forstå jeres mål, publikum og situation. Hvad skal præsentationen kunne? Og i hvilken sammenhæng skal den bruges?

2. Design og struktur

Vi udvikler den overordnede fortælling og designer slides, der understøtter budskabet visuelt og indholdsmæssigt.

3. Feedback og justering

I bliver inddraget undervejs. Vi justerer, skærper og forfiner, indtil præsentationen sidder, som den skal.

4. Træning

Vi arbejder med leveringen – individuelt eller i grupper – altid med udgangspunkt i jeres færdige præsentation.

5. Klar til præsentation

I står tilbage med en præsentation, I tror på og kan levere med ro i maven.

Okay, så hvad får I helt konkret?

I får:

  • En indledende formålsafklaring, så budskabet er skåret til og tilpasset jeres målgruppe
  • En state-of-the-art PowerPoint-præsentation, der er gennemtænkt og visuelt imponerende
  • Træning af jeres talspersoner i at levere præsentationen med selvtillid og nærvær

Og vigtigst af alt: I får præsentationer, der virker.

Klar til at få stående klapsalver?

Hvis I er nysgerrige på, hvordan vi kan hjælpe jer med jeres næste præsentation, tager vi gerne en uforpligtende snak om jeres behov og jeres situation.

Book en uforpligtende samtale. Og lad os finde ud af, om vi er det rigtige match.

E-bog: Bliv hørt! 3 genveje til større gennemslagskraft

Nyhedsbrev (Fuldbredde)