Talertræning

Tal til øret

Nogle taler får flere gab end klapsalver.
Andre griber publikum og bliver husket.
Træn med os og giv genklang i debatten.

Taler skal ligge godt i munden – og glide let ind i øret

“Sig ikke alt det, du gerne vil have, de skal vide. Sig den ene ting, du vil have, de skal huske bagefter.” Dette råd gav Bill Clintons taleskriver, Tom Rosshirt, for nogle år siden på Rhetors konference for taleskrivere. Han trak på en retorisk indsigt: Talen er flygtig, øret glemsomt. Fylder du for meget på, falder det af igen. Lister, decimaltal og begreber er tør kost for lyttende forsamlinger. Mundtlige budskaber skal formuleres, så de er lette at huske: Med historier, billeder, kontraster, gentagelser og kant. 

Vi arbejder med at

  • skrive dig, publikum og omstændighederne ind i talen.
  • finde talens hovedbudskab og folde det ud med historier og eksempler.
  • skrive begyndelser, der vækker publikums interesse.
  • forme sproget, så du fremhæver det vigtige.
  • sætte manuskriptet op, så det er let at fremføre.

Sådan foregår det

Vi mødes på Frederiksberg i vores lyse inspirerende lokaler 3×2 timer – vi kan tilpasse timer og antal gange ved behov.

  • Du medbringer en tale i udkast eller som idé. Sammen udvikler vi talen eller dit indlæg – vi arbejder med budskabsudformningen.
  • Du kommer på scenen, og vi træner fremførelsen – hvordan du bygger bro og sikrer, at dit budskab giver genklang lang tid efter, at du har forladt scenen.
  • Du kommer på scenen igen, og vi træner fremførelsen – denne gang med fokus på  kropssprog og stemmeføring.

Om Rhetor

Siden 2001 har vi arbejdet for at synliggøre og udvikle taleskrivning som profession i Danmark. Vi har afholdt hundredvis af kurser i taleskrivning og står bag Logograf, den årlige danske konference om taleskrivning. Vi skriver selv taler for vores kunder. Alt i alt sætter det os i stand til at give dig et teoretisk velfunderet og samtidig praksisnært mentorforløb på absolut højeste niveau.

Er du interesseret i personlig talertræning?

Så ring eller skriv til os for en uforpligtende drøftelse om hvordan vi kan hjælpe dig.

Mere træning

  • Retorisk analyse: Vi ser dig tale og sætter på den baggrund de relevante opgaver og udviklingsmål op for dig
  • Stemmetræning: Vi træner stemmeføring og vejrtrækning.

 

Kontakt os og hør mere