4. december 2015

2. advent: Byg en bank

Rhetors Logograf-adventskalender 2015: Den 10. november 2015 løb årets Logograf-konference af stablen. I år handlede konferencen om talen som ledelsesredskab. Du skal ikke snydes for nogle af de vigtigste pointer og råd. Derfor har vi pakket dem og lavet en adventskalender. I løbet af december får du fire gode tips  om ledelseskommunikation.

Jens Christoffersen er direktør for COWI i Danmark, Indien og Afrika. COWI er en dansk baseret rådgivningsvirksomhed med 6.200 medarbejdere fordelt på 97 kontorer verden over.

For Christoffersen er ledelsestalen et afgørende værktøj, og ved Logograf 2015 indviede han deltagerne i sine erfaringer med genren. Vi har udvalgt et vigtigt råd fra hans oplæg, bundet en sløjfe om og sender det her til dig som din talegave til 2. advent:

Christoffersen har i sit arbejde med ledelsestaler brugt historiefortælling som et vigtigt redskab. Han havde i mange år forinden samlet på anekdoter og skæve eksistenser, han havde mødt på sin vej, så det lå ham ikke fjernt at være opmærksom på den slags. Det betyder i praksis, at han har et dokument på sin iPad med fortællinger og karakterer fra de sidste 20 år, som han ser som en bank, han kan hæve fra, for eksempel når en af hans ledelsestaler har brug for en historie. I retorikken bruger man ordet ‘copia’ – overflod – om et sådant værktøj.

Som eksempel drog Christoffersen, at en lokal på et projekt i Afrika havde smidt alt, hvad han havde i hænderne for at hjælpe COWI-folkene med at finde vej. I farten havde han glemt at lukke sin butik, så han blev bange for, at alle hans varer ville være blevet stjålet, når han kom tilbage næste dag. Om natten løb han derfor 20 kilometer hver vej i sine gummistøvler for at lukke sin butik og være tilbage for at hjælpe COWI-holdet hjem næste morgen. Fortællingen skildrer et stort engagement og kunne derfor være egnet til én af Christoffersens ledertaler om motivation. Et afrikansk maratonløb i gummistøvler kan altså hjælpe en dansk leder på vej.

Hos Rhetor holder vi kurser, så du kan blive skarpere – til at lede og til at holde taler, oplæg og præsentationer. Klik her for at læse om vores åbne kurser. Husk, at du hele december kan spare 10 %, hvis du bestiller et åbent kursus inden d. 31/12 2015. Husk at skrive ‘Talegave’ i feltet ‘Hvor kender du os fra?’ for at opnå din rabat.

Du vil måske også kunne lide

Der blev ikke fundet nogle artikler.