E-bog: Få større gennemslagskraft. Tryk her.

Få større gennemslagskraft

Hent e-bogen ‘Bliv hørt! – 3 genveje til større gennemslagskraft’

 

Du modtager samtidigt vores nyhedsbrev med tips og tricks. Afmeld dig igen med et klik.

Slide-in Gennemslagskraft

Grunduddannelse i retorik

Bliver du set, hørt og husket, når du taler din sag?

Vil du gerne blive det næste gang? 

Få et uforpligtende tilbud

Efteruddannelse i retorik – tag ordet med gennemslagskraft

At kunne “tage ordet” er vigtigere end nogensinde før. Hvad enten du skal sælge et produkt, motivere dine medarbejdere eller bringe dig selv i stilling til den næste forfremmelse, afhænger din succes af, hvordan du præsenterer dine budskaber. Vores grunduddannelse i retorik giver dig værktøjerne til at brænde igennem, styrke din præsentationsteknik og blive markant bedre til mundtlig formidling i alle situationer.

Uddannelse i kommunikation og retorik

På Rhetors grunduddannelse i retorik klæder vi dig på til at engagere mennesker i din sag. Kurset lærer dig at kommunikere til hjerte og forstand, så du brænder igennem lydmuren med dine budskaber og historier.

Vores uddannelse i retorik er til dig, der vil:

  • blive bedre til at præsentere et produkt eller et budskab over for samarbejdspartnere, kunder, kolleger eller ledelsen. 
  • lære at strukturere dine præsentationer og oplæg, så du brænder igennem med dine pointer
  • have større autoritet og gennemslagskraft i din organisation 
Retorik uddannelse – klik her og hent beskrivelsen

Få det fulde overblik: Klik her og download PDF’en med en detaljeret beskrivelse af kursets indhold, opbygning og udbytte.

Vil du printe? Hent vores printvenlige kursusbeskrivelse.

Udbytte: Det lærer du på kurset i retorik 

Grunduddannelsen i retorik styrker dine kompetencer inden for præsentationsteknik og effektiv formidling. Du lærer at blive bedre til at formulere dig mundtligt, så folk handler på dine ord, og du vil opleve at blive en mere selvsikker kommunikatør. 

Du arbejder med:

  • Præsentationsteknik, struktur og budskabsformidling
  • Gennemslagskraft og hvordan du “kommer ud over rampen”
  • Hvordan du bruger din krop og stemme til at understøtte dine budskaber
  • Hvordan du skaber billeder hos din modtager med historiefortælling

Sådan forløber Grunduddannelsen i retorik

Grunduddannelsen i retorik er en komplet introduktion til retorikkens verden – kunsten at overbevise. Uddannelsen samler vores fire mest populære kurser i retorik, præsentationsteknik og gennemslagskraft. Derudover får du individuel sparring med vores rådgivere, så vi kan arbejde med netop dine udviklingsmål.

Vores undervisningsmetode er hands-on. Du bliver præsenteret for konkrete retoriske værktøjer, som du får lov at bruge på virkelighedsnære situationer. Du får individuel sparring fra vores undervisere, og mange oplever mærkbare forandringer allerede på første kursusdag. 

Grunduddannelsen indeholder

  • Retorisk screening: Personlig analyse af dine retoriske styrker og svagheder
  • 4 kursusdage: Vores fire mest populære kurser i retorik og præsentationsteknik
  • 3 x individuel træning: Få alenetid med din egen retoriske rådgiver

1) Retorisk screening – hvornår har du sidst fået målt din gennemslagskraft?

Når du skal bygge et hus, går du ikke bare i gang – først er der en række forhold, som skal afklares, fx jordbundsforholdene, nabohusenes stil, beboernes behov osv. Det samme gælder, når du skal bygge retoriske færdigheder; træningen skal afstemmes til dine færdigheder, din personlighed og dit formål med at træne. Med en retorisk screening får du et godt fundament for din retoriske udvikling.

Den retoriske screening har tre trin:

Trin 1: Optagelse 🎥

Vi beder dig løse en række retoriske opgaver, mens vi optager dig på video. Efterfølgende taler vi om dine retoriske arenaer og dine ønsker til forløbet.

Trin 2: Analyse 👩‍🔬

Vi analyserer din kommunikation og udvælger interessante videoklip fra screeningen.

Vi analyserer både din evne til at formulere dine budskaber (indhold) samt din fremførsel af budskaberne (krop og stemme).

Trin 3: Resultat 📊

Ugen efter mødes vi igen. Vi fremlægger resultatet af screeningen og viser udvalgte videoklip. (Aha-oplevelse garanteret!).

Vi aftaler 3 retoriske udviklingsmål, som vi fokuserer på under den personlige træning.

2) Kursusdage – opbyg din gennemslagskraft

Undervisningen foregår på små hold af maks. otte deltagere. Det sikrer, at der er god tid til at afprøve kursusværktøjerne og få personlig feedback fra underviseren. Når du træner sammen med andre, får du inspiration fra de andres styrker, udfordringer og erfaringer. Mange oplever, at netop fællesskabet på holdet er en vigtig del af læringen. Hver kursusdag afholdes flere gange årligt, så du kan tage forløbet i dit eget tempo.

Modul 1: Den retoriske værktøjskasse del 1

Hvorfor er nogle mennesker i stand til at fange et rum fra første sætning? Mens andre mister publikums opmærksomhed, selv når de har noget vigtigt at sige?

På dette modul får du de grundlæggende retoriske værktøjer, som professionelle talere, ledere og formidlere bruger til at få deres budskaber til at stå stærkere. Du lærer blandt andet, hvordan du skærper dit budskab, skaber relevans for dit publikum og holder deres opmærksomhed fra start til slut.

Efter dette modul holder du aldrig dine præsentationer på samme måde igen.

Modul 2: Den retoriske værktøjskasse del 2

På dette modul lærer du den sidste del af den retoriske værktøjskasse. Du får redskaber til at håndtere modstand, skabe mere liv og nærvær i dit sprog og gøre dit budskab lettere at huske.

Målet er, at dine ord bliver hængende – også længe efter præsentationen er slut, og hverdagen har meldt sig igen. Her begynder retorikken for alvor at flytte mennesker.

Modul 3: Retorik med PowerPoint

PowerPoint kan være din bedste ven eller din værste fjende. Alt for mange præsentationer drukner i tekst, bulletpoints og slides, der konkurrerer med taleren om opmærksomheden.

På dette modul lærer du, hvordan de professionelle bruger PowerPoint som et retorisk værktøj, der understøtter dit budskab i stedet for at stå i vejen for det. Du får konkrete principper til at skabe præsentationer, som er lettere at forstå, lettere at huske og langt mere overbevisende. Målet er enkelt: At publikum lytter til dig – ikke læser dine slides.

Modul 4: Personlig performance

Selv det bedste budskab falder til jorden, hvis fremførelsen halter.

På dette modul arbejder vi med det instrument, du altid har med dig: din krop og din stemme. Du lærer, hvordan du skaber nærvær, udstråler overskud og bruger kropssprog, stemme og pauser bevidst. Mange bliver overraskede over, hvor stor forskel små justeringer kan gøre.

Lær at bruge din krop og stemme til at sende dit budskab helt ud over scenekanten.

3) Personlig træning

Få alenetid med din egen rådgivende retoriker. Sammen dykker I ned i de retoriske mål som afdækkes i den retoriske screening. Forløbet indeholder tre sessioner á 90 minutter.

Du kan fx arbejde med: 

Oversigt over elementerne i en retorik uddannelse

Fleksibelt forløb i dit eget tempo

Kurset i retorik er et fleksibelt forløb, hvor du selv bestemmer, hvornår du vil tage de enkelte moduler. Kursusdagene afvikles flere gange årligt, og du kan frit vælge mellem ledige kursusdatoer. Du får altså muligheden for at tage uddannelsen i det tempo, der passer til din hverdag.

Hele forløbet tager typisk 3 – 4 måneder.

Ledelseskommunikation der virker i praksis

Du kan have de bedste strategier i verden, men hvis din ledelseskommunikation ikke rammer plet, bliver de stående på papiret. På grunduddannelsen i retorik lærer du at tale, så du flytter mennesker.

Vi arbejder med, hvordan du som leder kommunikerer, så folk lytter, forstår og får lyst til at følge dig. Det kalder vi retorisk lederskab. Du lærer at sige tingene klart, stå sikkert i dit budskab og bevare autoriteten – også når samtalen er svær.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Udfyld kontaktformularen her på siden, så kontakter vi dig og hjælper med at sammensætte et forløb til dig.

Det siger vores kunder

“Indlæringen sker først og fremmest gennem aktiv deltagelse og egne præsentationer. Du lærer den gode tales grundelementer, men uden at det er en tung, teoretisk omgang. De individuelle sessioner har været et stort plus. Kurset har været meget inspirerende og brugbart.”

Lars Olsen, seniorprojektleder, Rådet for Sikker Trafik

”Kurset gav mig redskaber, som er meget konkrete og simple at huske, og derfor nemmere at bringe i spil.

Rom blev ikke bygget på én dag, men jeg kan tydeligt mærke en fremgang i min evne til at formidle med mere retning og større indlevelse i forhold til mit publikum. Og fordi jeg nu ved, hvad jeg skal fokusere på for at forbedre mig, oplever jeg også en meget større ro før og under mine præsentationer.”

Lea Maria Nielsen, Head of HR, Trackman

“Rhetor leverer kursusforløb på et højt fagligt niveau, hvor værktøjerne sætter sig fast i reelle kompetencer og kan bruges direkte i hverdagen efterfølgende. En god oplevelse for vores medarbejdere!”

Thor Palmhøj, HR direktør, Magasin

Jeg er imponeret over, hvor meget man kan forbedre sig og med relativt simple værktøjer. Og så ser jeg frem til at anvende værktøjerne i mit daglige arbejde fremadrettet.”

Kristian René Hansen, PMO Manager, KMD

Der var en tydelig før og efter-effekt. Jeg havde selv en meget høj læringskurve, og det var en stor oplevelse at se mine medkursister blomstre op vinde sikkerhed og selvtillid som formidlere. Forandringen var tydelig.“

Lotte Kaa Andersen, Forfatter

Pris

I alt: 34.000 kr. ex moms

De enkelte ydelser har en samlet værdi af 39.000 kr. Men fordi du køber dem som et samlet forløb, sparer du 5.000 kr. Din totale pris er derfor 34.000 kr. ex. moms.

Har du spørgsmål?

Overvejer du, om ‘Grunduddannelsen i retorik’ er noget for dig? Ring til os på 70 272 373 eller send os en besked, så kontakter vi dig.

E-bog: Bliv hørt! 3 genveje til større gennemslagskraft

Nyhedsbrev (Fuldbredde)