E-bog: Få større gennemslagskraft. Tryk her.

Få større gennemslagskraft

Hent e-bogen ‘Bliv hørt! – 3 genveje til større gennemslagskraft’

 

Du modtager samtidigt vores nyhedsbrev med tips og tricks. Afmeld dig igen med et klik.

Slide-in Gennemslagskraft

Medietræning

Er du klar til at møde pressen?

Få et uforpligtende tilbud

Medietræning: Det vellykkede interview

Medietræning klæder dig på til at give vellykkede interviews til både tv og på tryk.

Når du står foran kameraet, og når du har en journalist i røret, skal du være klar og præcis. Du skal sørge for, at dine pointer ikke kan misforstås.

Medietræning gør dig hurtigt langt stærkere i at navigere i en hektisk medieverden, hvor der ikke går lang tid fra journalisten ringer, til historien er ud i medierne. 

Vi hjælper dig med at håndtere pressen og få formidlet de budskaber, som er vigtige for dig. Du får lov at prøve dig selv af i interviewsituationen flere gange, og du oplever at se dig selv på skærmen.

Rådgivning om pressehåndtering

  • Lær, hvordan du håndterer og forbereder dig på henvendelser fra journalister.
  • Stram op på budskaberne, så de overlever turen gennem mediemaskinen.
  • Bliv tryg foran kameraet, så du fremstår saglig og troværdig på tv-skærmen.

Hvorfor er medietræning vigtigt?

Et interview kan være en enestående chance for at få dit budskab ud – men det kan også gå galt, hvis du ikke er forberedt. Journalister arbejder hurtigt, stiller skarpe spørgsmål og vinkler historien, så den fanger læseren eller seeren. Hvis du ikke har trænet, risikerer du, at dine pointer drukner, bliver misforstået eller helt forsvinder i redigeringen.

Medietræning giver dig ro og sikkerhed i interviewsituationen. Du lærer at stå fast på dine budskaber, bevare troværdigheden under pres og formulere dig kort og præcist, så dine vigtigste budskaber står tydeligt tilbage. På den måde bliver mødet med pressen en god oplevelse for dig.

Sådan foregår et kursus i medietræning

I et kursus i medietræning gennemgår vi processen fra det første opkald fra journalisten til selve interviewet. Derefter øver vi interview foran kameraet med os som journalist og dig som kilde. Vi øver og øver, indtil der er styr på både budskab og kropssprog, og du er den bedste udgave af dig selv. 

Undervisningen er konkret, og du vil kunne bruge det, du har lært, umiddelbart efter kurset. Vi tager udgangspunkt i jeres kontekst og arbejdsplads, og du får reel feedback på din håndtering.

Medietræning indeholder:

  • Tips til konstruktivt samarbejde med medierne.
  • Flere på forhånd tilrettelagte interviews, hvor sværhedsgraden optrappes.
  • Evaluering af alle interviews for at forbedre performance til næste interviewgang. Vi drøfter både ordvalg og kropsprog.

Hvem er et kursus i medietræning for?

Medietræning er for alle, der kan få en mikrofon stukket i hånden eller et kamera rettet mod sig. Det gælder ledere, talspersoner, eksperter, politikere og specialister – men også medarbejdere, som pludselig står med ansvaret for at forklare en sag til offentligheden.

Uanset om du skal repræsentere din organisation i en kritisk situation eller bare ønsker, at dit budskab bliver forstået og husket, giver medietræning dig den nødvendige sikkerhed og gennemslagskraft.

Resultatet af medietræningen er:

  • En meget forbedret performance i mødet med medierne.
  • En større sproglig klarhed og bedre fremtoning.
  • Forståelse for svage og stærke sider i interviewsituationen.

Om underviseren 

Medietræning til TV Anna Foss

Træningen varetages af Anna Foss, der har mange års erfaring som tv-journalist. Hun kender derfor journalisternes tankegang og tricks.

Anna Foss har bl.a. været redaktør på TV Avisen (DR), redaktør på Aftenshowet (DR), radiovært (DR/P1) og nyhedsjournalist (TV2 Nyhederne). Foss har desuden tilrettelagt afslørende dokumentarprogrammer og undervist i fem år i journalistik på Roskilde Universitet.

Medietræningen kan foregå med både Anna Foss og en professionel TV-fotograf som undervisere, eller du kan vælge, at det er Anna Foss, der både underviser og styrer kameraet.

Opfølgende kursus i medietræning med TV-journalist Anna Foss

Dette kursus på tre timer er målrettet personer, der tidligere har gennemgået et grundlæggende medietræningskursus. Medievante personer, der gerne vil have finpudset deres færdigheder, vil også have glæde af dette kursus.

Kurset skræddersys hver enkelt deltagers behov og niveau. Anna Foss har på forhånd researchet nyheder om kursisternes område og forberedt aktuelle interviews, som vi filmer og evaluerer efterfølgende. Undervejs arbejder vi med skærpelse af budskaber og kropsprog og optrapper sværhedsgraden for hver interviewgang.

Skriv til os i kontaktfeltet øverst til højre på siden, og få et uforpligtende tilbud.

E-bog: Bliv hørt! 3 genveje til større gennemslagskraft

Nyhedsbrev (Fuldbredde)