29. august 2011

Fra Lille Lars i Græsted til Store Lars på Marienborg

Valgudskrivelsen som en særlig retorisk genre blev fornyet af Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valg foran Marienborg.

Af Peter Koch Palshøj til Altinget.dk

Lars Løkke Rasmussen gjorde valgudskrivelsen til en bemærkelsesværdig retorisk situation. Alvoren i det kommende folketingsvalg blev understreget med Lars Løkke Rasmussen i fokus som statsmanden, der kan bringe danskerne sikkert gennem den globale krise. Med talen fremstillede Lars Løkke Rasmussen også valgudskrivelsen som sit eget valg.

Scenen for valgudskrivelsen var utraditionel. En talerstol var stillet op uden for Marienborg. Her fra udskrev Lars Løkke Rasmussen det kommende folketingsvalg, uden at journalisterne havde mulighed for at stille spørgsmål.

Lars Løkke Rasmussen trådte frem i mørkeblåt jakkesæt, hvid skjorte og afdæmpet blåt slips. Alvoren er tydelig, da han indleder talen med klar røst og alvorlig mine.

“Verden er præget af usikkerhed,” lyder den første sætning fra landets statsminister. Og kort efter understreger Lars Løkke Rasmussen så sin særlige platform for den kommende valgkamp: “Takket være en ansvarlig økonomisk politik, som sikrer sunde offentlige finanser, er Danmark fortsat et trygt sted.”

Med tv-billederne og statsmandslooket fra Marienborg er vi tilbage til Lars Løkkes seneste kommunikationssucces, den alvorlige nytårstale om efterlønnen.

Den trygge platform
Kommunikationsfolk taler ofte om, at en leder bør definere den brændende platform, vi befinder os på, og det forjættede land, vi kan nå, hvis vi bevæger os væk fra den brændende platform.

Lars Løkke Rasmussens udskrivelse af valget opstiller dog den modsatte retoriske pointe: Danskerne befinder sig på en forjættet platform, men rundt om os brænder verden. Svaret på tidens økonomiske udfordring er derfor at beholde status-quo.

Udskrivelsen af valget er en retorisk situation. I en retorisk situation er der et påtrængende problem, som kan løses gennem en passende respons, der kommunikeres af taleren. I den forbindelse er der nogle retoriske muligheder og begrænsninger, som taleren er underlagt.

Valgudskrivelsen giver ydermere statsministeren en platform for at indramme eller frame de kommende ugers politiske diskussion. Han kan så at sige definere rammerne for det valg, som danskerne skal træffe i valgboksen den 15. september.

Den seneste uges turbulente tid for regeringens kriseplaner og boligpakke kunne være det, som Lars Løkke Rasmussen angav som sit påtrængende problem. Det er også det, som antydes, når andre Venstre-politikere omkring valgudskrivelsen taler om behovet for at rense luften.

Men Lars Løkke Rasmussen bruger talen ved Marienborg til at opbygge et andet og langt mere alvorligt påtrængende problem, nemlig en verdensomspændende krise, hvor det indtil videre er lykkedes at sikre Danmark en særlig tillid i udlandet. En tillid vi ikke må sætte over styr. Derfor må valget komme nu for at sikre fortsat opbakning bag regeringens rolige kurs i det ellers frådende verdenshav.

Marienborg – ikke Christiansborg
Med valget af Marienborg som stedet for valgudskrivelsen får situationen en helt særlig alvor, som også understreges af, at journalisterne ikke må stille spørgsmål bagefter.

Danskerne skal forstå, at de nu står over for et betydningsfuldt valg.

Talens tillægsord gør det tydeligt, og de angiver talens hovedbudskab. Ordet “ansvarlig” optræder 7 gange, mens “krise” nævnes 13 gange. Økonomiske ord og begreber præger da også store dele af talen: budget, balance, finanser, økonomi, gæld, kontant og regnskab.

Lars Løkke Rasmussen benytter videre en klassisk tredeling med samme begyndelse af hver sætning, en såkaldt anafor, til at understrege både alvoren i valget, og det at krisen kommer til os udefra:

“Når verden er ramt af en tillidskrise, har Danmark ikke brug for at rulle de reformaftaler tilbage, der netop giver os international tillid.

Når verden er ramt af en gældskrise, har Danmark ikke brug for uansvarlig ønsketænkning.

Når verden af ramt af en vækstkrise, har Danmark ikke brug for nye skattestigninger, som rammer helt almindelige familiers økonomi, og som svækker konkurrenceevnen.”

Med valget af sted og form for talen vælger Lars Løkke Rasmussen samtidig sit publikum: danskerne. Tidligere valg er typisk udskrevet enten i folketingssalen med Folketingets medlemmer som det direkte publikum, eller i Statsministeriets spejlsal foran et hav af medier. Fra talerstolen foran Marienborg får danskerne en unik mulighed for at høre deres statsleders alvorsprægede tale direkte og uden folketingsmedlemmerne eller journalisterne som mellemmænd. Det er en retorisk scene præget af krise og stor alvor.

Talen framer valget, både i sit indhold og med scenen foran Marienborg: danskernes valg er at bevare det trygge og ansvarlige status quo med VK-regeringen, i modsætning til en S-SF-opposition som vil gældssætte Danmark, øge beskatningen og måske åbne dørene for den voldsomme brand, der præger verden omkring os.

At Danmark er et særligt trygt sted spiller sammen med danskernes traditionelle fortælling om os selv og vort land. Som det lyder om Danmark i Jeppe Åkjærs sang fra 1916: “Du puslingland, der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge”. Talen søger at gøre regeringens krisepolitik til en del af denne fortælling.

Status quo eller forandring
Venstre har nu haft statsministerposten i Danmark gennem 10 år, først med Anders Fogh Rasmussen og nu med Lars Løkke Rasmussen. Man må forvente, at Venstres statsminister derfor forsvarer status quo i en krisetid. Det gør Lars Løkke Rasmussen, og dermed gør han en dyd af nødvendigheden.

Når talen falder på værdier, så handler det om tryghed, ansvarlighed og sikkerhed. Væk er 00’ernes værdier som ytringsfrihed, integration og smagsdommeri.

Samtidig placerer talen ham i en position, som kan være ganske bekvem. En gammel retorisk sandhed siger nemlig, at den der taler for forandring, er den, som har den største bevisbyrde.

Fra Marienborg bliver danskernes valg framet til et spørgsmål om ansvarlig økonomi, hvor der ikke er plads til S og SF’s snak om fremtiden. I denne frame er krisen så stærk, at der kun er plads til at løse dagens udfordringer. Morgendagen må vente.

Derfor bliver det spændende at følge de kommende ugers valgkamp mellem Lars Løkke Rasmussens forjættede status-quo og Helle Thorning-Schmidts slogan om, at Danmark skal videre.

Du vil måske også kunne lide

Der blev ikke fundet nogle artikler.