Lad dig inspirere – af Dronningen

Billedsprog er lige så vigtigt for et mundtligt oplæg, som krydderier er for et måltid mad. Uden billedsprog kan et oplæg sagtens holdes, men det bliver kedeligt, karakterløst og ikke noget, som tilhørerne vil tale om senere.

En, der er god til at bruge et levende billedsprog, er Dronningen. Det kan man bl.a. se i nytårstalen: De sidste 40 år er Dronningen tonet frem på tv-skærme i hele Danmark for at holde sin nytårstale til nationen. Og talen er ikke kun startskuddet på aftenens festligheder.  Den er også et tilbud om mesterlære – sproglig mesterlære hos Dronningen. For Dronning Margrethe er god til sprog, og hendes taler rummer ofte gode eksempler på originalt og levende billedsprog.

Tre eksempler på Dronningens inspirerende billedsprog:

1. Original sammenligning: ”Det vil ikke gå os som et stykke hugget sukker, der opløses i varmt vand” (1993). Omdrejningspunktet for nytårstalen i 1993 var Danmarks indtræden i EU. Dronningen sammenligner Danmark med en sukkerknald for at slå sin pointe fast: Danmark bliver ikke opslugt og forsvinder i EU.  Den billedskabende effekt er stor, fordi sammenligningen af Danmark med en sukkerknald er overraskende og ny. De fleste vil se billedet for sig, og derfor bliver det nemmere at huske pointen.
2. Dobbelt personificering: ”Det er en krise, som kommer snigende og kan forgifte vort forhold til hinanden” (2010). Krisen spillede en central rolle i talen fra 2010. Dronningen personificerer både ”krisen” og ”vort forhold til hinanden” ved at give dem egenskaber, som ellers kun personer har. “Krisen” gøres til en giftmorder, der kommer snigende, mens ”vort forhold til hinanden” er det offer, som “krisen” forbryder sig på. Ved at gøre krisen menneskelig, bliver den mere levende og konkret – og i dette tilfælde måske også mere skræmmende.
3. Gennemført metafor: ”Danmark møblerer om i sine stuer. Der rives vægge ned, og nye døre slås igennem. Det vil nok kræve lidt tid, før vi alle vænner os til det og finder ud af, hvor alt nu er kommet til at stå. Men det er det samme hus og den samme familie” (2005). Det Dronningen refererede til metaforen her, var kommunalreformen fra 2005. Med dette rammende billedsprog, får hun skabt mange flere billeder, end hvis hun havde snakket om kommunesammenlægninger og nye strukturer. Og hendes budskab står derfor også stærkere: Vi er stadig det samme land og den samme befolkning.