Mogens Lykketofts tale til fejringen af “I Have A Dream”
D. 28. august 2013 var nøjagtig 50 år siden, at Martin Luther King stod på trappen til Lincoln Memorial og sagde de berømte ord: “I have a dream”. Det fejrede Rhetor, Grundtvigsk Forum og Danske Taler i samarbejde ved at invitere til 50 års fødselsdag. Og i den anledning var Folketingets formand, Mogens Lykketoft, inviteret til at holde en tale. Den tale kan du se og læse her.
Tale den 28. august 2013 ved Vartov i København
af Folketingets formand, Mogens Lykketoft
[Det talte ord gælder]
Martin Luther Kings tale på trappen til Lincoln Memorial i Washington i dag for nøjagtigt 50 år siden er enestående mindeværdig; fordi den satte stærke følelser og billeder på de sorte amerikaneres berettigede krav om opgør med apartheid, diskrimination og fattigdom; fordi Kings drøm og krav om lige rettigheder blev fremført så fantastisk slagkraftigt med citater af den amerikanske selvforståelse, således som den blev formuleret i uafhængighedserklæringen og forfatningen: At alle mennesker er lige og skal garanteres retten til liv, frihed og stræben efter lykke…
’I have a dream’ og ’Let freedom ring’ ’står som bærende søjler i en tale, som vi, der dengang hørte den, altid vil huske.
Den står som symbolet på slagkraften i sagens, stedets og mandens forening i en retorisk bedrift, der satte de sortes frihedskamp på alle amerikaneres – og resten af verdens – dagsorden.
Hundrede år med undertrykkelse, Ku Klux Klan og lynchninger. Mordene på borgerretsaktivister i Mississippi. Afbrænding af sorte kirker i Syden. Demonstrationer og sammenstød i Selma, Alabama. Alt det var gået forud og havde omsider banet vejen for det store gennembrud. Amerikas dårlige samvittighed var ved at blive vakt.
Denne augustdag for 50 år stod 200.000 mennesker – sorte og hvide amerikanere – samlet foran monumentet for den præsident, som hundrede år tidligere ophævede slaveriet.
Den flammende taler og prædikant, der talte til dem, symboliserede og personificerede hele den sorte borgerrets- og frihedskamp.
Han sammenfattede indtrængende kampens mål og utålmodigheden med én gang for alle at få gjort op med uretten.
Men han appellerede også med stor kraft til at undgå vold, glemme gammel uret og gammelt nag, og tage imod den udstrakte hånd fra de mange hvide amerikanere, der bakkede op i denne kamp.
Hvordan gik det så for Martin Luthers Kings drøm?
Og alle vi, der kneb en tåre og hyldede hans kamp dengang, hvad tør vi drømme om i dag?
Der er ingen tvivl om, at Martin Luther King – med hele sin indsats og ikke mindst med sin tale 28. august 1963 – banede vejen for den epokegørende borgerretslovgivning i Kongressen i midten af 1960’erne.
Der blev gjort op med meget af den gamle uret, der i et helt århundrede havde overlevet slaveriets ophævelse.
Og det dengang utænkelige er sket: De Forenede Stater har valgt en afroamerikansk præsident.
Men der er fortsat meget mere afgrundsdyb fattigdom og arbejdsløshed blandt sorte end blandt hvide.
Drakoniske straffelove placerer flere unge sorte i fængsel end i gymnasiet. Og i øvrigt er forskellen mellem rig og fattig generelt vokset i USA de seneste 50 år.
Så der er stadig meget kæmpe for for dem, der har løftet faklen efter Martin Luther King, efter at han så tragisk og skammeligt blev myrdet få år efter denne stjernestund i Washington.
Det er der også for alle os andre, der har drømmen om en fremtid og en verden med frihed, fred og lige muligheder for alle mennesker.
Jeg har en drøm om, at mange flere forstår, at frihed og fællesskab ikke er modsætninger, men hinandens forudsætninger. At ægte frihed ikke trives, hvis det alene er markedet og den private pengepung, der skal bestemme det enkelte menneskes muligheder. At den enkelte først har frihed til at udfolde sine individuelle evner og anlæg, når hun eller han ikke skal kæmpe for den blotte eksistens.
Man har jo ikke frihed til et godt liv, hvis forældrenes dårlige økonomi afskærer én fra uddannelse, eller børnenes dårlige økonomi bestemmer, at man som gammel ikke kan få anstændig pleje.
Jeg har en drøm om, at vi sammen evner at skabe rammer, der forhindrer, at mennesker igen skal miste deres job eller deres bolig på grund af uhæmmet grådighed hos finansverdenens rovdyr.
Arbejdsløshed skaber ulighed, utryghed og social ustabilitet. Arbejdsløshed betyder fiasko for alt det, der skal få fremtiden til at hænge sammen: Unge, der ikke får lov at bruge deres talenter og uddannelse. Ældre, der skubbes ud. Indvandrere, der ikke kommer til. Manglende rum og udfoldelsesmuligheder til mennesker med handicap.
Derfor er det så vigtigt for menneskers lykke og den sociale stabilitet, at vi lokalt og globalt gør alt, hvad vi kan for at nedkæmpe arbejdsløsheden.
Vi skal bruge kraft og penge på, at alle unge får uddannelse og alle, der undervejs i arbejdslivet må skifte bane, får chancen for at tilegne sig nye færdigheder.
Jeg har en drøm om, at vi for altid slipper for et samfund, hvor det sociale sikkerhedsnet ligger så lavt og er så hullet, at mennesker med fattig opvækst og beskedne forudsætninger tvinges til at arbejde for en løn, de dårligt kan leve af.
Jeg har en drøm om, at vi har vilje og råd til at fastholde et samfund, hvor vi kan løfte menneskers kvalifikationer, så de kan få arbejde til en anstændig løn. For jeg mener – som Olof Palme – at sand humanisme er at sikre alle mennesker anstændige livsvilkår.
Jeg har en drøm om, at vi kan udvikle vort samfund, uden at alt skal styres af såkaldte økonomiske incitamenter. Jeg ved, at de fleste mennesker drives til at gøre deres bedste, selv om de ikke er sikre på at tjene på det. Jeg har aldrig delt det utiltalende menneskesyn, at man kun kan få de fattige til at arbejde ved at sætte dem ned i ydelser og kun kan få de rige til at arbejde ved at give dem skattelettelser!
I Danmark fejrer vi snart 70-året for transporten af danske jøder til sikkerhed i Sverige under den tyske besættelse. Det var medborgeres ultimative vilje til at hjælpe medborgere – det skete, da tyskerne prøvede at skille os ad i ”dem” og ”os” og ville sende nogle af OS i gaskamrene. Det ville vi – som folk i fællesskab, som samfund – ikke finde os i. Derfor lykkedes det at redde så mange fra den sikre død. Ikke på grund af denne eller hin tro eller hudfarve, ikke på grund af forskellighed, men på grund af fællesskab! Det var smukt og godt – dét vi gjorde for 70 år siden. Det kan vi godt være stolte af. Men vi har også brug for at minde hinanden om det!
Den drøm, jeg har, er at vi i vores demokrati kan samles af vort fælles sociale sindelag, ikke spredes af det enkelte menneskes personlige grådighed. At vi kan fastholde det fælles, vi har skabt. At vi kan genopbygge en folkelig støtte til fællesskabet og forståelsen for at det koster – og at alle skal betale til det efter reglerne og efter deres reelle evne.
Men jeg ved at det også kræver, at vi bliver meget dygtigere til integration i samfund og på arbejdsmarked på tværs af afstamning, kultur og religion.
I lande, hvor de fleste, som ikke kan forsørge sig selv, ser anderledes ud en flertallet af de arbejdende, er der stor risiko for, at solidariteten falder sammen. Måske er det forklaringen på, at der ikke i USA har været opbakning til at udvikle en velfærdsstat efter vort mønster, der ellers meget bedre kunne hjælpe den ligestilling på vej for de sorte, som Martin Luther King kæmpede for.
Jeg har en drøm om, at vi værner og skærmer for demokratiet ved den måde vi taler sammen, diskuterer og lytter. Kernen i ægte folkestyre er respekt og tolerance for andres meninger, holdninger, skikke og tro– vilje til at bøje sig mod hinanden og lade alle anskuelser komme til udtryk. Gøre plads til de skæve, de sjove, de nytænkende, de udfordrende. .. og de udfordrede! Lytte til mennesker med særlig indsigt.
Jeg har en drøm om, at vi evner i tide at forsvare os mod den ensretning af vores verdensbillede, der let bliver resultatet, hvis stærke økonomiske særinteresser sætter sig på de politiske partier og medierne, som er både den dominerende kanal og det afgørende filter mellem folket og de folkevalgte. Demokratiet fungerer kun efter sin hensigt, når informationerne flyder frit og afbalanceret. Når der er sand public service – når oplysning vitterligt oplyser – lyser op, som ordet indebærer – styrker og sætter mennesker i stand til at træffe deres egne beslutninger og valg på: et oplyst grundlag! Når medier og politikere tager hinanden i hånden for at tale op til folks håb – ikke ned til deres frygt og fordomme.
Jeg har en drøm om et Europa i fred, der kan blive et eftertragtet forbillede på hele kloden.
At drømmen om at forhindre alle krige – kan blive til virkelighed mellem i sandhed Forenede Nationer! At vi kan få ægte nedrustning med destruktion af alle slags masseødelæggelsesvåben.
EU blev grundlagt som netop dét: et værn og en forsikring om, at vi – efter to altødelæggende borgerkrige i det tyvende århundrede – aldrig mere skulle kriges med hinanden i Europa. EU er blevet et samarbejde så tæt og forpligtende, at krig mellem medlemslandene ikke kan tænkes. Det er det måske største fremskridt for menneskelig civilisation i vores levetid.
Derfor har jeg en drøm om få Europa på fælles og ret kurs igen, så vores eksempel kan få global gennemslagskraft .
Danmark har i EU større indflydelse og medbestemmelse end vor lidenhed og befolkning burde berettige til. Vi skal af al kraft bruge denne uforholdsmæssighed til at støtte kravet om nødvendigheden af en langt stærkere fælles indsats for vækst og beskæftigelse.
For krisen i det sydlige Europa risikerer at efterlade en halv ungdomsgeneration uden arbejde flere år frem i tiden, risikerer at undergrave hele velfærdssamfundet – og at styrke yderligtgående, nationalistiske, fascistiske, anarkistiske og fremmedfjendske strømninger. Det er et mareridt!
Globaliseringen – forstået som tøjlesløs markedsgørelse til fordel for grænseløse multinationale selskaber, der var ureguleret af de nationale og det internationale samfund – skabte finanskrisen og arbejdsløsheden, vi døjer med.
Min drøm er, at vi af al kraft kaster os ind et mere forpligtende internationalt samarbejde om at vende og overvinde krise, arbejdsløshed, underudvikling, klimaproblemer og konflikt. At vi kan bidrage til en mere solidarisk verdensorden, forankret i gensidigt forpligtende internationalt samarbejde om at skabe jobs og udvikling og løse konflikter. At Danmark bliver en kraft i en fælles global indsats for at forhindre klimakatastrofen og sikre klodens langsigtede overlevelse. At vi kan forhindre mareridtet om uoverskuelige folkevandringer på flugt fra knaphed på og konflikt over klodens sparsomme ressourcer.
Min drøm er med andre ord, at Danmark på ny kommer på hele verdens dagsorden som forkæmper for udsyn, storsind og frisind. I spidsen med udviklingsbistand og miljøindsats. Som frontløber i FN’s fredsbevarende indsats.
Min drøm er, at vi, at Danmark, her i det 21. århundrede med høj faneføring kan bidrage til – og bære vidnesbyrd om – at verdensherredømmet ikke skal overlades til hensynsløse markedskræfter og brutale magtinteresser, der fastholder ødelæggende uligheder og puster til blodige konflikter.
Verden hænger ganske enkelt ikke sammen, når uhæmmede markedskræfter og konflikt – som i dag – giver rum til, at de 10 rigeste mænd tjener mere end de 40 fattigste lande.
Drømmen om ægte frihed kan kun næres, hvis de rå markedskræfter rammes ind og underordnes stærke fællesskaber . Markedet skal være vores tjener, ikke omvendt!
Min drøm er også, at retssikkerhed og menneskeret ikke blot forbeholdes eksklusive lommer af demokratiske samfund, men udstrækkes til bl.a. kinesere og til alle de martrede folkeslag i Mellemøsten, så alle i sikkerhed og fred kan stræbe efter at realisere deres drømme.
Denne klode er for lille til at fred, frihed og velfærd kan nydes af nogen og nægtes andre. Drømmene er fælles og fælles indsats for at virkeliggøre dem er forudsætningen for, at vore børn og børnebørn får mulighed for at leve det frie og gode liv, vi i denne generation på denne plet af kloden har sikret for os selv.
Vi mindes Martin Luther King i dag. Vi deler hans drøm. Vi skal bruge al vor kraft og kreativitet på at gøre drømmen universel – og gøre den til virkelighed.