Valgkamp 2011: Nu handler valget om noget konkret
Når tvivlerne skal overbevises, så skal argumenterne være konkrete. Det var tydeligt i statsminister-kandidaternes retoriske strategier under TV2’s topmøde torsdag den 8. september.
Af Peter Koch Palshøj til Altinget.dk
Så kom valgkampen til at handle om noget. Med en uge til valgdagen bragte TV2’s topmøde med Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen fokus over på den konkrete virkelighed.
Når politik er noget konkret, som vi kan se, høre og sanse, så bliver det interessant for både de politiske nørder og for tvivlerne.
Topmødet var nærmest et overflødighedshorn af konkrete ting som prisen på månedskort til S-toget, ramadanmiddag hos en kurdisk familie i Odense og valget mellem hængende øjenlåg og prostataoperationer.
TV2 lagde linjen, når dagligdagshistorier med navngivne danskere anslog temaerne i løbet af debatten. Blandt dem mødte vi Jørgen Frandsen, som er patient på Køge Sygehus og Laura Risgård, som er advokat og gift med en udlænding.
Dermed levede topmødet og de to statsministerkandidater op til retorikkens gyldne regel for argumentation i det mundtlige rum: det konkrete husker vi, mens det abstrakte er glemt lige så hurtigt, som det er sagt.
Konkrete eksempler til tvivlerne
En meningsmåling fra Wilke, udført for Newspaq, viste tidligere i valgkampen, at tvivlerne ønsker, at politikerne er troværdige, argumenterer for deres egen sag og kommunikerer i en god og ordentlig tone.
Handler debatten om abstrakte begreber og aggressive angreb på modstanderen, så prædiker kandidaterne kun til de i forvejen frelste.
I løbet af topmødet viste den konkrete argumentation sig blandt andet i diskussionen om trafik, sygehuse og udlændinge.
Lars Løkke Rasmussen talte imod forslaget om en betalingsring ved København gennem eksemplet med Birgitte Andersen, som han havde besøgt i Greve. Hun kører hver dag til og fra København. Lars Løkke Rasmussen talte om den pris, hun må betale med en betalingsring, og om hendes søn som derfor måske ikke kan komme til fodbold fremover.
Her overfor bragte Helle Thorning-Schmidt den kollektive trafik på banen ved at spørge Lars Løkke Rasmussen, om han kendte prisen på et månedskort til S-toget. Hun fortsatte derefter med at beskrive S-toget fra Køge, som er så fyldt, at folk end ikke kan sidde ned og læse avis på vejen til arbejde.
Debatten om sygehuse og sundhedspolitik blev meget klar, da Helle Thorning-Schmidt lagde sin politik frem sådan her: “Hvorfor egentlig ikke foretage en prioritering i vores sundhedsvæsen. I taler så meget om prioriteringer. Det vil vi gerne. Vi vil gerne sige til mennesker, som måske skal have opereret et øjenlåg, som hænger ned over øjet, kunne du ikke vente to måneder, så vi kunne sikre prostatakræftpatienterne, som i øjeblikket venter over 100 dage.”
Og udlændingepolitikkens 24-årsregel og pointsystemer blev til at forstå, da Lars Løkke Rasmussen sagde: “Så sent som i går havde jeg et møde i Århus med Fatma Ötken og en række kvinder med tyrkisk baggrund. Og 24-årsreglen og det pointsystem, vi har lavet, det har været det stærkeste rygstød til pigerne med indvandrerbaggrunds frihedskamp. Det har været en kæmpesucces.” “Det er altså lettere som en 24-årig pakistansk jurist at stille sig op mod sin far, end det er som 17-årig.”
Elefantbøsser flytter vælgere
Gennem hele topmødet holdt både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen fast i nogle få stærke argumenter, såkaldte elefantbøsser. De blev fyret målrettet af, uanset hvilken konkret sag der var på bordet.
Statsministerens elefantbøsse lød sådan her: “Jeg har et stramt, men ærligt, budget. Du har noget løs snak om 12 minutter, som folk ikke kan tage stilling til”. Derfor vil danskerne møde flere skatter og afgifter med en rød regering.
Mens oppositionens leder havde denne ammunition: “I har ikke pengene, for I har ikke modet til at sige til danskerne: Det koster noget. Det har vi gjort i den her valgkamp, og det er en af de store forskelle”. Nu har den borgerlige regering haft magten i 10 år, og se hvilken situation, vi står i.
Det er en velvalgt retorisk strategi at gentage sine nøgleargumenter, når man vil flytte vælgere. Så mon ikke vi også kommer til at møde netop disse elefantbøsser i de kommende dages valgdebatter.
“Jeg forstår dig godt, men…”
Vil man flytte vælgere, så må man anerkende en del af den bevæggrund, som fik dem til at stemme anderledes tidligere. Man må gribe til et kneb, som forældre til teenagere benytter sig af til tider: “jeg forstår dig godt, men…”.
Både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen havde en “jeg forstår dig godt, men…” i løbet af debatten.
“Vi kunne sådan set bedre lide udlændingepolitikken, dengang Anders Fogh var statsminister”, lød det pludselig fra Helle Thorning-Schmidt. Og i debatten om folkeskolen fremhævede Lars Løkke Rasmussen det brede samarbejde: “Er vi færdige (med ambitioner for Folkeskolen)? Nej, det er vi ikke. Det er også derfor, vi gerne vil lave nogle brede skoleaftaler. Vi har i øvrigt lavet alle skoleaftaler siden 2001 sammen med Socialdemokratiet.”
Når Helle Thorning-Schmidt ligefrem roser sin gamle hovedmodstander og når Lars Løkke Rasmussen i den grad fremhæver et bredt forlig, så har de begge givet indrømmelser til de vælgere, de nu forsøger at lokke over i en anden fold.
Det konkrete tjener demokratiet godt
Intet er mere uinteressant end at analysere politik som en sportskamp med tilhørende bedømmelser af kandidaternes dagsform. Det får vi i øvrigt nok af med indtil flere meningsmålinger hver dag.
Det er dog på sin plads med nogle få kommentarer om de to kandidaters performance torsdag aften.
Denne gang forblev Lars Løkke Rasmussen på sin tildelte plads i tv-studiet. Han brød ikke formen ved at vandre rundt som i partilederdebatten tidligere i valgkampen. Det gjorde han nok klogt i. Politik handler naturligvis om at vise engagement, men det er jo værd at bemærke sig tvivlernes efterlysning af rolig og høflig sprogform og gestik.
Lars Løkke Rasmussen var måske også den, der kom bedst fra start. Han affyrede sin elefantbøsse, om regeringens penge der allerede er trygt på plads, i forbindelse med debattens første tema om arbejdsmarkedet og de 12 minutter. Helle Thorning-Schmidt var længere tid om at få gang i sin elefantbøsse, men derefter hørte vi den gentagne gange.
I TV2’s topmøde fik tvivlerne det, de efterlyser. Konkret politik om en virkelighed de kan genkende. Nu er scenen sat til en præsidentvalgkamp den sidste uge, og udgangspunktet er danskernes hverdag og den konkrete virkelighed. Det tjener demokratiet.