Flygt ind i ferielæsningen og vend veltalende tilbage til verden
Sommerferien er over os lige om lidt! Strandstol, stråhat og sommerhus er (forhåbentlig) din virkelighed de næste ugers tid. Men hvad skal du egentlig lave, når rastløsheden sniger sig ind på dig?
I år bliver der ingen småslumren på sofaen til lyden af et par hundrede cykelmyg i stramt tøj, der snegler sig gennem det franske landskab i løbet af juli.
Der bliver ingen euforiske aftener på kanten af stolen med klaphat og en kold Hof, når Danmark udraderer al modstand til EM i fodbold.
Og der bliver desværre heller ikke noget med at synge med på Thomas Helmigs ‘Malaga’ under de østjyske bøgekroner med vesten fuld af mojitos og hjertet fuld af kærlighed.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det betyder nemlig, at de bøger, du har købt i løbet af året, der har fungeret glimrende til at opbevare støv, nu kan begynde at tjene deres anden vigtige funktion: at suge dig ind i et univers af underholdning og eskapisme!
Men bare fordi du spenderer den mentale sommerferie i selskab med elvere og orker eller bestialske mordere og snedige (let alkoholiserede) kriminalkommissærer, behøver det ikke sætte din retoriske udvikling på pause.
God litteratur gemmer nemlig på mange gode tips og tricks, som dine taler, præsentationer og mundtlige oplæg kan nyde godt af efter ferien. Så her giver vi dig tre hurtige tips, du kan snige ind i din ferielæsning:
Kontekst: Hvordan ender en incestuøs karakter, der tilmed skubber en sagesløs dreng ud af et vindue, med at blive en af de største helte i en eventyrfortælling? Kontekst, konktekst, kontekst. Igennem Game of Thrones handlingsforløb tilgiver læserne (eller seerne) den gyldenhårede Lannister for sine handlinger. De gør de, fordi de får mere baggrundsviden, der giver en bedre forståelse af karakteren og hans omstændigheder. På samme måde (eller måske ikke helt på samme måde) er det godt, efter en fængende indledning til dine oplæg, at skitsere konteksten, så I alle er på samme side og har en fælles forståelse af, hvorfor du tager ordet (hvis selv Jamie Lannister kan få støtte og opbakning verden over, kan dit oplæg om 2025-strategien også!).
Kontraster: “Og midt imellem dem, med snavset krop, uredt hår og en næse, der løb, græd Ralph over uskyldens endeligt, over mørket i menneskesjælen …” I stedet for at sige at mennesker inderst inde er selviske, viser William Golding det ved at sætte en kontrast op mellem idéen om de veluddannede, uskyldsrene skoledrenge og den totale tilsidesættelse af det moralske og civiliserede menneske. På den måde slår Goldings budskab endnu stærkere igennem. Kontraster får nemlig dine pointer til at fremstå skarpere, fordi dit publikum har noget at sammenligne med. Smid derfor nogle kontraster ind i dine oplæg, så pointerne træder endnu tydeligere frem.
Brødkrummer: Noget af det, som forfattere mestrer, er at få dig til frivilligt at give afkald på din søvn og alt det andet nederst i Maslows behovspyramide. Men hvad er dog denne altoverskyggende kraft, der får dig til at ignorere din skrøbelige dødelighed? Brødkrummer.
Blodsprængte øjne og tørre læber er en lav pris at betale for endelig at finde ud af, at det *spoiler alert* er hele besætningen på orientekspressen, der har myrdet Hr. Ratchett. Det spændingsmoment, der bliver skabt ved at blive holdt hen i uvished, fastholder læseren i et forsøg på at tilfredsstille den nysgerrighed, der er opstået. På samme måde kan du kaste lidt brødkrummer ud til dit publikum for at holde deres interesse og engagement i live under hele dit oplæg. Introducer noget og kom tilbage til det senere, fortæl dine tilhørere, hvad de vil stå tilbage med efter dit oplæg, eller antyd en løsning, før du kommer til den!
Så kast dig over bøgerne og nyd din (lærerige) sommerferielæsning!
