Stemmetræning

Få dem til at lytte!

Kan de følge med nede på bagerste række?

Eller får du at vide, at du mumler, taler for lavt, rabler?

Professionel stemmetræning kan øge din gennemslagskraft markant.

Hvorfor arbejde med din stemme?

Demosthenes – en af oldtidens store retoriklærere – blev spurgt, hvad der var de tre vigtigste ting i talekunsten. Han svarede: “Fremførelsen, fremførelsen og fremførelsen”.
Det gælder stadig. Er din stemme svag og utrænet, falder selv de stærkeste argumenter til jorden. Har din stemme derimod kraft og klang, så formidler den mere end indhold – den formidler karaktér og engagement. Og så begynder publikum at spidse ører.

Med hjælp fra en professionel stemmetræner kan du øge både din gennemslagskraft og din selvtillid. Mange oplever, at de fylder mere i rummet og bliver taget mere alvorligt, efter de har opdyrket deres stemme.

Du lærer at

Bruge dine primære indåndingsmuskler og finde det dybe åndedræt
Støtte din stemme med den rette kropsholdning
Artikulere klart og tydeligt, så dine budskaber kommer frem
Tale med en fyldig, afspændt klang

Hvordan foregår det?

Stemmetræning kan enten foregå i grupper eller individuelt. Træningen kan f.eks. indeholde:
Vejrtrækningsøvelser
Opvarmning af din krop og dine taleorganer
Støtte-, afspændings- og artikulationsøvelser
Oplæsning af skønlitteratur

Det får du for pengene

Personlig analyse af netop din stemme
Dit eget øvelsesprogram med konkrete stemmeøvelser inden for f.eks. vejrtrækning, kropsholdning, artikulation og klang
Sparring og rådgivning om den daglige brug af stemmen

Hvorfor Rhetor?

Som fagretorikere har vi indsigt i både stemmens fysiologi og virkningsfulde brug. Vi kan med andre ord styrke din stemme fysisk, så den kan høres, og træne din stemmebrug, så folk hører efter.

Er du interesseret i stemmetræning?

Så ring eller skriv til os for en uforpligtende drøftelse om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Kontakt os og hør mere