5 tips til talen: Sådan får du publikum til at klappe!
Dr. Max Atkinson har gennem 20 år studeret, hvad der får publikum til at engagere sig i en tale. Den 9. november talte han i København for 75 danske taleskrivere og kommunikationsfolk med arbejdsgivere som Folketinget, DONG og Københavns Universitet. Få her fem af Atkinsons berømte clap traps: Retoriske teknikker, der med noget nær garanti får folk til at klappe.
Af Simon Lund-Jensen
Max Atkinson har undervist taleskrivere i Det Hvide Hus, skrevet taler for Virgins CEO Richard Branson, og hans opskrifter på klappefælder er fast del af pensum på retorikstudiet ved Københavns Universitet. Men ligeså bredt han appelerer, ligeså fokuseret er hans interesse: Han studerer taler i en evig jagt efter sproglige figurer, der får folk til at klappe. For når de klapper, så lytter de.
I 2004 regnede Max Atkinson ud, at kedelige powerpoint-præsentationer koster britisk erhvervsliv 7,8 milliarder pund årligt og han finder fortsat nye tal og eksempler, der indikerer at problemet med de kedelige præsentationer er endnu mere omfattende i 2010.
Atkinson er en mand, der tager sin egen medicin: Hans oplæg på Logograf 2010 var alt andet end kedeligt. Med enkle virkemidler og uden teksttunge slides delte han fem pointer med sit publikum, der kvitterede med flere latter- og klapsalver. De fem råd kommer her:
1. Kontrast
Antiteser, modsætninger, kontraster – kært barn har mange navne. Atkinson har studeret videomateriale med mere end 500 politiske taler, og fremhæver kontrasten som et af de absolut mest effektive redskaber, når en taler vil fremkalde klapsalver fra sit publikum.
Eksempel: Margaret Thatcher ved konservativ partikongres i Skotland, 1987
[A] ⟶ You will see that far from running out of steam,
[B] ⟶ we’re just coming up to full steam.
2. Gåde – Svar
Hvis en taler får sit publikum til at gætte på, hvad der sker i næste afsnit, så er deres opmærksomhed fanget. Og gætter de rigtigt, så klapper de.
Eksempel: David Cameron ved konservativ partikongres, 2006
[G] ⟶ If marriage rates went up, if divorce rates came down, if people stayed together for longer, would society be stronger?
[S] ⟶ My answer is yes.
3. Tre-liste
I eventyr er tre et magisk tal og vi møder den også i alt fra religion (Faderen, Sønnen og Helligånden) over revolution (Frihed, Lighed og Broderskab) til retsvæsen (the truth, the whole truth and nothing but the truth). I talen kan tre-listen fremtrylle klapsalver. Figuren er især effektiv, hvis det tredje led i listen er længere end de to foregående. Med et længere tredje led kan taleren fremkalde tidlige klapsalver, som kan akkompagnere udgangen af sætningen.
Eksempel: Barack Obama i Berlin, 2008
True partnership and true progress (…) require allies who will
[1] ⟶ listen to each other
[2] ⟶ learn from each other
[3] ⟶ and most of all trust each other
4. Kombinér 1, 2 og 3
Kombinationer af de tre figurer sikrer de længste og mest kraftfulde bifald. Ifølge Atkinson kendetegner det talere som Martin Luther King og Barack Obama, at de i særlig høj grad har anvendt kombinationer.
Eksempel: Margaret Thatcher ved konservativ partikongres i Skotland, 1987
Gåde – Svar, hvor svaret er en kontrast
[G] ⟶ So from the Labour Party expect the iceberg manifesto:
[SA] ⟶one tenth of its socialism visible,
[SB] ⟶ nine tenths beneath the surfac
5. Identifikation – Navn
I mange taler er det en særlig kunst at indstille personer til publikums hyldest. Hvis klapsalverne skal orkestreres optimalt, er en variation af Gåde – Svar meget effektiv: Gør det muligt for publikum at gætte personens identitet, inden navnet nævnes.
Eksempel: Ed Milliband ved Labours partikongres, 2010
[ID] ⟶ Let me also take this opportunity to thank our fantastic deputy leader
[NAVN] ⟶ Harriet Harman
…og så er der lige det, som ikke kan sættes på formel
Atkinson talte også om kunsten at male billeder med ord. Mange store taler har fæstnet sig i den offentlige hukommelse, fordi de var bygget op omkring en stærk metafor, et billede som tilbød publikum en på én gang umiddelbar og udvidet forståelse af talens tema. Som da Churchill i 1946 introducerede Jerntæppet i en tale ved Westminster College i Fulton, Missouri. Ingen havde indtil da set noget tæppe af jern i området mellem Stettin og Trieste. Men alligevel forstod det amerikanske publikum præcis, hvad Churchill mente, da han sagde “From Stettin in the Baltic to Trieste in the Adriatic an iron curtain has descended across the Continent.” Taler der opnår det, kan mere end at få folk til at klappe – de kan skabe nye fælles forståelser.
