Det er en mørk og stormfuld aften.
Halloween står for døren.
Du har samlet dine venner og bekendte.
Der er styr på punchen med dødningehovederne, gulerodsstængerne er skåret ud og pyntet, så de ligner afskårne fingre, og du har lavet en omgang spaghetti med kødsovs, som du selv synes ligner indvolde.
Alting er pyntet med falske spindelvæv, udskårne græskar og små plastikedderkopper. Det bliver et sandt mareridt at pille ned imorgen – det er en gyser til den tid.
Men der mangler ligesom noget, før det bliver rigtig uhyggeligt. 

Hallowen er en tid fyldt med klassikere: vampyrer, djævle, skrækindjagende sygeplejesker, klovne, øksemordere og spøgelser.

Hvis du vil være helt sikker på at skræmme dine gæster fra vid og sans, skal du dog gå en anden vej. Fat i stedet en talerstol og stil den på en central placering, gerne med en talerrække, hvor man trækker den næste taler op af en hat, så ingen ved, hvornår det er deres tur. 

Du læste rigtigt. Alt du behøver gøre er at udpege en platform til talerstol, eller selv rigge en sammen. Så vil du se angsten i dine gæsters ansigter, når du deler stikord, manuskripter og powerpoints ud som de kan bruge til deres taler. 

Vi tør godt love, at det bliver Årets Halloweengys.

Alt efter hvilke undersøgelser man stoler på, er det at holde tale nemlig enten mere skræmmende end døden eller på en stærk andenplads.

Hvis du i stedet vil slippe for din egen frygt for talesituationen, er der to veje du kan gå: den kognitive og den kropslige.
I den kognitive arbejder du med, hvordan du tænker om det at holde tale.
I den kropslige arbejder du med, hvordan du gennem din krop kan finde mere ro i situationen. 

Indefra og ud: hvordan dine tanker kan hjælpe eller skade dig
Find ro i talersituationen med bedre tankemønstre

Først og fremmest skal du huske, at publikum ikke er dine fjender. Der er selvfølgelig nogle (vi kunne nævne Boris Johnson og hans efterhånden noget anstrengte forhold til Underhuset), hvor publikum måske ikke er venligt stemt, men langt de fleste talere står overfor et publikum, der ønsker, at det går taleren godt. De kan nemlig heller ikke selv lide at holde taler, så de sympatiserer. 

Dernæst skal du tænke på, at der skal to til tango. Du kan gøre meget for at holde en god tale, men hvis dit publikum sidder med deres telefoner, en sludder med sidemakkeren eller en indre dialog så lytter de ikke til dine nok så velforberedte pointer. I er altså i båden sammen. Du skal holde en god tale, og publikum skal være gode lyttere. Kun på den måde går alting op i en højere enhed. 

Endelig skal du huske, at du bemærker dine egne fejl i langt højere grad end andre gør. Pauserne, der for dig er skrækkeligt lange, er for publikum tiltrængte pusterum. Din vildt pinlige fumlen med talepapirerne er der ingen, der husker, når de diskuterer talen ved frokosten. At du fik byttet lidt rundt på nogle ord undervejs er umuligt for dem at bemærke – de sidder nemlig ikke med manuskriptet, ligesom du gør. 

Udefra og ind: hvordan du får din krop til at arbejde med dig, ikke imod dig
Hjælp dig selv til at genfinde jordforbindelsen sammen med din krop

Når du sidder og venter på, at det bliver dig, er det bedst at trække vejret dybt. At trække vejret dybt og være nervøs samtidig er nemlig ret svært. Det er derfor en vigtig del af arbejdet med nervøsitet at få trukket vejret ned i den dybeste del af lungerne, så du får aktiveret diafragma – altså mellemgulvet. På dansk: du skal trække vejret helt ned i maven.
Forestil dig, at der sidder et hulrum under navlen, som du skal fylde ud med luft. Så langt skal det ned. Husk at puste luften ud igen – ellers overspænder du, og så er vi lige vidt. 

Når du går op til talerstolen, så gå langsomt. Giv dig selv god tid, fortæl dig selv, at du har situationen under kontrol. Tag dig også god tid til at gøre dine papirer klar, fordele vægten på begge fødder og se ud over publikum. Det vil ikke føles som en lige så lang proces for dem som for dig, og det er beroligende for publikum at se, at du er rolig i situationen. På den måde bliver det en selvforstærkende effekt. 

Mens du taler, kan det være gavnligt for dig at have nogle ‘talerpositioner’. Det er steder på gulvet, du kan bevæge dig imellem, så du ikke slider gulvet ned ved at gå frem og tilbage.

Hver gang du skal i gang med en ny pointe skifter du talerposition. På den måde får du afløb for rastløsheden ved at få lov at bevæge dig, uden at du kommer til at ligne en tiger i et bur. 

Mere om nervøsitet?
Vil du have hjælp til, hvordan du håndterer nervøsitet?

Så meld dig til vores kursus ‘Bryd Igennem’ d. 21. og 22. november, hvor du får redskaber til og øvelse i at tage ordet med ro i maven.