Sådan undgår du et ‘Michael Bay-moment’ med den rette manuskriptteknik

Salen er fyldt til randen og bobler af forventning. Det er din tur. Du skal ind og levere nu. Konferencieren fylder lokalet med lovord om dine meritter og afslutter sin talestrøm med ordene “…og byd nu rigtig hjerteligt velkommen til [indsæt dit eget navn]”.

Klapsalver.

Stilhed.

Alle øjne hviler på dig.

Du skal til at begynde din tale…

Og hvad sker der så? 

Du oplever et vaskeægte ‘Michael Bay-moment’ opkaldt efter filminstruktøren af samme navn. 

Klik på videoen nedenfor, og få evt. din kæreste, kollega eller en rigtig god ven til at hjælpe med at rette dine tæer ud igen.  

O skræk! Michael Bay gennemlever enhver talers mareridt: Teknikken svigter, og klappen går ned.

Vi kan lære minimum to ting af Michael Bay:

1. Stol aldrig blindt på teknik – telepromptere, projektorer og IT svigter af og til
2. Din forberedelse er ALT

Og det er netop punkt nummer to, dagens blogindlæg handler om: din forberedelse.

Havde Michael Bay været bedre forberedt, havde han haft et papir i inderlommen med de vigtigste talepointer. Så havde han kunnet klare sig igennem talen.

Men hvad skal du vælge til dit næste oplæg – fuldt udskrevet manuskript eller stikord?  Vi hjælper dig.

Det afhænger nemlig først og fremmest af dit temperament, og hvilken talesituation du står overfor.

Der er fordele og ulemper både ved et fuldt manuskript og ved stikord. Dem kender du, når du har læst dagens blogindlæg til ende. Her vil vi nemlig fortælle om de to slags talepapir.

Fordele, ulemper og det gode råd til både ordtunge og minimalistiske manuskripter

Det fulde manuskript

I et fuldt manuskript skriver du hele talen ord for ord, så du kan fremføre den præcis, som den er nedskrevet. Lad os sige, at du skal holde oplæg om forskellige typer af sko gennem tiden på et aftenskolekursus. For at fange dit publikum fra start har du besluttet at lægge morsomt ud; du vil fortælle om de sko, der blev brugt til ulovlig produktion af alkohol under forbudstiden i USA. Du har taget et billede af skoene med. Det ser sådan her ud:

Og så har du taget dit manuskript med. Det kunne se sådan her ud:

Fordel: Det bliver nemmere at sikre, at du overholder tiden, fordi du kan teste præcis, hvor lang tid talen tager. Publikum bliver urolige, når talen trækker ud.
Fordel: Du er sikker på at få sagt præcis det, du gerne vil sige, i den rækkefølge, du gerne vil sige det. Det kan især være godt, hvis du skal fremlægge noget, der er meget komplekst, hvis det er vigtigt, at talen er meget præcis, hvis strukturen er vigtig, eller hvis du er bange for at tabe tråden.

Ulempe: Du skal skrive, så talen er egnet til fremførsel, og ikke bare er en tekst, du læser op, og det er svært. Der er nemlig meget stor forskel på, hvad der virker på skrift, og hvad der fungerer mundtligt. “Af ovenstående indledning, kan vi således udlede…” Ikke spændende i en tale, vel?
Ulempe: Du risikerer at komme til at lyde meget monoton og miste kontakten med dit publikum, fordi du har øjnene i papiret i stedet for i salen.

Det gode råd:
Øvelse, øvelse, øvelse. Du er nødt til at fremføre talen mange gange af to årsager:
1) Så du ikke kommer til at stå med en sætning, der lød super godt i Word, men ikke ligger særlig godt i munden
2) Så du ikke ender med at stå som en sporhund med snuden i manuskriptet uden overskud til at se op og møde dit publikum

Det med stikord

Ved et stikordsmanuskript skriver du derimod kun nøgleordene i din tale ned.  Hvis andre kigger på dit papir, kan det virke som det rene volapyk – for dig er det en stærk struktur med solide og slagkraftige pointer. Lad os tage fat i din tale om sko ovenfor. Du har stadig billedet af skoen med, men nu er dit manuskript lavet med stikord. Det kan se ud som nedenfor: 

Fordel: Du har bedre nærvær og kontakt med publikum, fordi du ikke hele tiden behøver holde øje med dine papirer. Publikum reagerer helt ubevidst på dig, og de vil labbe dit nærvær i sig. Så des mere du kan se ud på dem, smile og bruge din krop, des bedre vil de reagere på dig.
Fordel: Din tale bliver mere naturlig, fordi du formulerer den mundtligt uden at være bundet til dit papir, og du har bedre mulighed for at reagere på uventede ting. Det kan være, at du taber dine papirer, at nogen ler, eller at en pointe fremkalder en langt større klapsalve end ventet. Stikord gør det ofte nemmere at slappe af og tilpasse sig situationen, gerne med en frisk bemærkning, i stedet for at gå i panik over, at der ikke er taget højde for det i manuskriptet.

Ulempe: Du risikerer at stå med fire ord på et stykke papir og famle efter budskaberne, fordi du ikke ved, hvor dine stikord skal lede dig hen. 
Ulempe: Det bliver nemmere for dig at gå ud ad en tangent eller fylde din tale op med ligegyldige fyldord. Et eksempel er den klassiske afslutning: “Såh, øh, det var vist det. Min PowerPoint er i hvert fald slut, hehe. Jeg ved ikke. Er der nogen, der har spørgsmål, eller hov. Nej vent. Jeg ville faktisk lige…”  – ikke just nogen troværdighedsopbyggende afslutning.

Det gode råd:
Hvis du laver stikordsmanuskript, er det ekstra vigtigt, at du ikke går ned på forberedelsen. Det er vigtigt at få dine pointer hæftet op på noget konkret, der er nemt at huske for både dig og dit publikum. Her er metaforer, billeder og historier velegnede. For at blive i skoeksemplet kan du forestille dig, at du skal tage publikum med ud i skoven. Sæt billeder og sanser på, gør det levende. Hvis du skal memorere talen, kan du også forestille dig talen som et hus, du går igennem, eller en rejse, du skal tage publikum med ud på, og placere dine pointer i dit mentale landskab. Denne teknik blev opfundet i oldtiden og bliver stadig benyttet af hukommelseseksperter til VM i hukommelse (ja, det findes).

Den gyldne hybrid?

Vi ved godt, at vi sagde, at der kun ville være to typer manuskripter i det her indlæg, men faktisk har vi en tredje type, vi også gerne lige vil nævne. Det er hybridmanuskriptet, hvor du blander stikord med hele sætninger, og evt. hele afsnit, hvis der fx er et citat, du skal læse op.
Her får du det bedste fra begge verdener: Du har nærvær, så du kan være i dialog og til stede, samtidig med at du virker beroligende for publikum, fordi de kan mærke, at du har styr på din tale. Du har frihed til at understøtte dine pointer med krop og stemme, samtidig med at du kan skrive fx indledning og afslutning ned og dermed være sikker på at starte og slutte med slagkraft og præcision.

Stikord, hele sætninger eller hybridmanus – valget er dit. Så længe du får øvet din tale godt igennem og sikret dig, at du kan veksle gnidningsfrit.

Når du har valgt din form, så sørg for at printe eller skrive med tydelig, læselig skrift, og sæt dine talepapirer i rækkefølge, evt med numre, så du ikke mister fokus, og så du undgår et tåkrummende ‘Michael Bay-moment’.

Held og lykke med din næste tale!

Ps. Har du lyst til at lære mere om taleskrivning? Så kom til Logograf, og bliv inspireret til og indført i den politiske tale.