Hele verden er en scene – En deltager rapporterer fra Logograf 2013

Af Maja Brandenhoff Hansen, retorikstuderende på Københavns Universitet og deltager på Logograf 2013.

“Hele verden er en scene”. Med de ord begyndte Rhetors Logograf 2013, hvor den retoriske taler og taleskriver blev udfordret og undervist af en teaterinstruktør, en stand-up-komiker, en USA-korrespondent, en performancedesigner og flere skuespillere.

Jeg er selv skolet i den klassiske retorik gennem retorikstudiet på Københavns Universitet, og det var vel med en vis grad af skepsis, at jeg blev sat i stævne på de skrå brædder på Hofteatret ved Christiansborg – for hvad kunne sådan en flok scenefolk egentlig lære mig? Med morgenkaffen i hånden blev vi ledt op ad en bred trætrappe, ind i de historiske sale ad knirkende trægulve og budt plads på lyserøde plyssæder med guldudsmykkede balkoner rundt langs væggene – og så gik tæppet op.

Udenrigsskorrespondenten fortalte om de politiske konventer i USA. Han forklarede, hvorfor amerikanske politiske taler kan få os til at græde som piskede, mens en dansk politiker ikke en gang kan få en tåre frem i øjenkrogen på os.
Performancedesigneren lærte os at fortælle selv trivielle historier om vores hverdagsmorgen, ’som om’ de var vigtige, inspirerende, og som om vi var begejstrede for at fortælle dem.

Retorikeren hjalp os til at tænke på vores krop som et instrument, der skulle forfines, hun gav retoriske teorier og skuespillerviden videre i en eksplosion af tilstedeværelse på scenen.
Skuespilleren tvang os op på scenen og ud i situationer, hvor vi ikke var trygge. Alle skulle få en anden person til at føle sig elsket og få en fremmed til at sige ja til at danse.

Instruktøren var dagens konferencier og den næstsidste taler. Han gav eksempler på iscenesættelse af rum, lyd og lys, som sagtens kan overføres til de almindelige talesituationer, vi som talere befinder os i.
Stand-up-komikeren var sjov og elskværdig, og han tog os med om bag de syv vittighedstyper, der kan favne alle jokes i verden.

Men hvad fik jeg så ud af det? Jeg lærte, at det hele starter med en krop i et rum. Jeg lærte, at jeg kan sætte en scene, den kan være lys, den kan være dunkel, den kan være farverig. Jeg kan blive præsenteret som retoriker, som kvinde, som jyde, som landbrugsdatter, som storbymennesker – alt efter hvilken del af mig, der er vigtig i netop denne talesituation. Jeg lærte, at der skal være en intention og en følelse bag alt, hvad jeg siger, for ellers bliver det ikke hørt. Jeg lærte, at humor kun kan bruges til noget, når vi er trygge. Jeg lærte meget mere, end jeg havde troet – og hver eneste person på scenen gav mig noget helt unikt med hjem.

Ud over seks fantastiske oplæg var dagen veltilrettelagt, professionelt gennemført og fyldt med lækker mad, imødekommende deltagere og overraskelser – som da Bertel Haarder kom på scenen og udfoldede sine retoriske talenter, inden han førte os over til frokost i Snapsetinget.

Det var første gang, jeg deltog i Logograf hos Rhetor, men det bliver ikke den sidste.

Jeg håber, at vi ses næste år.