Ph.d. Cup: Sådan forudser du, hvem der vinder ”forskernes X-factor”

Kan man forudse, hvem der vinder formidlingskonkurrencen Ph.d. Cup? Ja, det kan man faktisk. God faglig formidling indeholder nemlig nogle særlige retoriske strategier. Kender du dem, kan du både gætte vinderen af Ph.d. Cup – og selv blive en fantastisk faglig formidler.

Læsetid: 5 minutter

Forskernes X-factor

Ph.d. Cup er forskningsverdenens svar på X-factor. I konkurrencen skifter fem ph.d.-er laboratoriet ud med scenegulvet, når de live skal formidle deres forskning i en udsendelse på DR. Den forsker, der er bedst til at formidle sit projekt, vinder konkurrencen.

Men kan du på forhånd forudse, hvem der løber af med sejren? Ja, hvis du kender de retoriske strategier, der ligger bag succesfuld faglig formidling.

Analyserer man de tidligere års præsentationer, står det nemlig klart, at der er nogle bestemte formidlingsgreb, der går igen i vindernes oplæg. Benytter deltagerne sig af en eller flere af strategierne, er der derfor større chancer for, at de overbeviser dommerpanelet og løber med sejren.

Vi har gennemset alle vinderpræsentationer gennem årene og identificeret fem retoriske strategier, der er en vinder værdig.  

Som du nok har regnet ud, er det ikke kun forskere, der kan nyde godt af strategierne. Alle, der arbejder med specialiseret viden, og som skal forklare komplekse emner til andre, kan bruge de fem strategier.

5 formidlingsstrategier til at vinde Ph.d. Cup (og formidle kompleks viden i det hele taget)

Strategi #1: Start med et tydeligt problem

Forskning forsøger ofte at løse et problem.

Problemer kalder på en løsning eller et svar: ”Hvis bare der var nogen, som havde en løsning?”. Problemet giver dit oplæg aktualitet og relevans, og derfor er det en god idé at præsentere det tidligt i dit oplæg. Når først publikum forstår problemet, som du vil løse, forstår de også, hvorfor dit forskningsprojekt er vigtigt.

En deltager, der begynder sit oplæg med et tydeligt problem, er Eva Greibe, vinder af Ph.d. Cup 2014. I den første del af oplægget viser hun, at vi mangler viden om amning:

”Du ved det allerede. Amning det er det bedste for dit barn. Amning giver barnet tryghed og mælken giver al den næring som lille Oskar har brug for. Eller gør det nu også det?

Min forskning viser, at modermælken ikke indeholder nok vitamin B12 til at dække barnets behov, fra det er fire måneder gammelt.”

Den direkte adressering af publikum (”Du ved det allerede” og ”Det bedste for dit barn.”) kombineret med problemet (”Modermælk indeholder ikke nok vitamin B12”) gør at vi bare må høre resten af oplægget.

Se oplægget, så du kan få inspiration til, hvordan du selv fremstiller et tydeligt problem i dit næste oplæg.

Strategi #2: Wrap it in a story!

En effektiv måde at fange dit publikums interesse på er at starte dit oplæg med en fortælling.

Fortællingen gør dit oplæg mere forståeligt og nærværende, fordi det faglige indhold sættes ind i en konkret kontekst. Publikum identificerer sig med fortællingens hovedperson. Vi føler empati og investerer os følelsesmæssigt i det faglige emne.

Her kan du læse mere om, hvordan du fortæller en fængende historie.

I videoen herunder kan du se, hvordan Louise Klinge bruger en fortælling til at gøre sin præsentation både interesant og overbevisende.

Fortællingen handler om ”den urolige elev Kasper” og ”læreren Siv”. Klinge bruger fortællingen til at illustrere, hvordan hendes forskning kan hjælpe både skolelærere og elever med at trives bedre i undervisningen. Det var et retorisk greb, der var med til at sikre hende titlen som Ph.d. Cup-vinder i 2017.

Hør Klinges vinder-fortælling i videoen herunder.

Strategi #3: Gør det usynlige synligt med en sammenligning

Hvordan formidler man sin forskning, når det du forsker i, er så småt, at man ikke kan se det?

Den udfordring stod fertilitetsforsker Anders Rehfeld overfor, da han skulle forklare, hvordan kemikalier påvirker sædcellens evne til at befrugte ægcellen.

Rehfeld løser problemet ved at bruge en række sammenligninger, der sætter publikum i sædcellens sko … øh, halespids. I Rehfelds oplæg følger vi befrugtningen fra sædcellens perspektiv, og undervejs sammenligner Rehfeld de biologiske processer med genstande og måleenheder, vi nemmere kan forholde os til.

Det bliver til en række mærkværdige og morsomme sammenligninger som  ”jungler af grønkål”, ”GPS-signaler” og ”et 50-meter langt svømmebassin”.

Se hele oplægget og bliv klogere på både sædcellens forunderlige attributter og god forskningsformidling.

Strategi #4: Fang opmærksomheden med en teaser

”Nu kan det godt være, at I alle sammen får mareridt i nat. For jeg skal fortælle jer om nogle af de allermest uhyggelige skabninger, der findes … Nemlig: Parasitter!”

Sådan starter Eline Palm Meldgaard sit oplæg om parasitiske orme. Resten af oplægget er som taget ud af en gyserfilm, mens Meldgaard forklarer, hvordan de op til 40 centimeter lange orme kan manipulerer med vores immunsystem.

En teaser er en kort introduktion, der giver dit publikum lyst til at høre mere. Teaseren virker ved, at du lokker med noget spændende i dette tilfælde med advarslen om mareridt. For at finde ud af, hvorfor vi måske kommer til at ligge søvnløse om natten, må vi lytte til resten af oplægget. Formidleren har os i sin hule hånd.  

Se Meldgaards præsentation, og bered dig på at blive jaget en skræk i livet.

Strategi #5: Brug rekvisitter

Rekvisitter er en effektiv måde at gøre din præsentation mere visuel, håndgribelig og ikke mindst nemmere at huske bagefter.

At bruge en rekvisit virker på samme måde som sammenligningen i strategi #3: Det gør det komplekse og ukendte forståeligt og genkendeligt.

I 2016 vandt lægen Lars Boesen Ph.d. Cup ved hjælp af et æble og nogle træspyd. Boesen brugte sin rekvisit til – meget overbevisende – at illustrere, hvorfor vi har brug for nye metoder til at tage vævsprøver af prostata. Rekvisitten gav publikum en konkret og visuel forståelse af det komplicerede indgreb, hvilket gjorde det nemt følge med i oplægget.

Tanken om at bruge rekvisitter kan måske virke fjollet, men de er ikke til at kimse ad! Det kan være en velvalgt rekvisit, der afgør, om man vinder forskernes X-factor eller ej.

Find inspiration til at bruge rekvisitter i Boesens præsentation.

Øvelse gør mester – og lettere

Fortælleteknik, billedsprog og andre retoriske finter tager dig et godt stykke. Men hvis du drømmer om at lave faglig formidling, der tryllebinder publikum, er det selvfølgelig ikke nok i sig selv.

Retorik er en atletisk disciplin, som kræver målrettet og vedholdende træning.

Til gengæld bliver det med tiden lettere og lettere at stille sig op foran andre og tale, så selv dem på bagerste række læner sig frem i sæderne.

Drømmer du om at blive en mester i faglig formidling? Så læs mere om vores ’Grunduddannelse i retorik’