Gå viralt på LinkedIn med historiens bedste fortællinger

Læsetid: 10 minutter

Du fortjener at gå viralt på LinkedIn.

Det synes du sikkert selv, og det synes vi også.

Derfor er det også helt forståeligt, at du bliver frustreret, når dine indlæg på LinkedIn ikke får den spredning, som de fortjener. Du har jo noget på hjerte, og du har fagligheden i orden. Så hvad er det, du mangler?

Det, du mangler, kunne meget vel være et godt plot.

Hvis du drømmer om at skrive indlæg til LinkedIn, der for alvor svæver på algoritmens milde brise, så er der nemlig ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken. Du kan nøjes med at skæve til de fortællinger, der i årtusinder har tryllebundet os, rørt os og spredt sig fra mund til mund.

Bedst i test: Fortællinger, der hjælper dig til at gå viralt på LinkedIn

I det her blogindlæg får du syv fortællemodeller eller plot, som i sandhed har modstået tidens tand. Det er ikke en overdrivelse at sige, at de er ”bedst i test”.

Hvis man spørger journalisten Christopher Booker, som er forfatter til bogen The Seven Basic Plots: Why We Tell Stories (2004), er disse syv plot nemlig arketypiske for, hvordan fortællinger tager sig ud. Flere tusinde års fortællekunst har bevist, at det her er de fortællinger, vi drages allermest af, og som har formet litteraturhistoriens største værker.

Derfor skulle man da være et skarn, hvis man ikke tillod sig at kigge historiens store forfattere over skulderen, når man skriver sit næste indlæg til LinkedIn, synes du ikke?

Hvorfor er fortællinger frugtbare?

Der er i hvert fald tre grunde til, at det kan være en fordel at gøre brug af fortællinger. Ikke bare på LinkedIn, men i sin kommunikation generelt:

1) Vi tænker i fortællinger

Vi mennesker er ikke bare draget af fortællinger – det er også sådan, vi i det hele taget finder mening i verden omkring os. Vi tænker simpelthen i begyndelser og slutninger. For eksempel er det de færreste ure, hvis visere siger forskellige lyde. I virkeligheden siger de fleste bare ”tik-tik”, ”tik-tik.” Vi hører det bare som ”tik-tak”, fordi menneskehjernen har en forkærlighed for narrativer.

Hver gang dit armbåndsur slår, hører du det som en mini-fortælling: ”Tik-tak”, ”tik-tak”, ”begyndelse-slutning”, ”begyndelse-slutning”. Menneskets tilbøjelighed til at tænke i narrativer siger noget om fortællingens evne til at fængsle sin modtager. Hvilket bringer os til den næste grund til, at du bør bruge fortællinger i din kommunikation …

2) Fortællinger fastholder opmærksomhed

Når vi først har hørt urets slag som begyndelsen på en fortælling, higer vi efter fortsættelsen. Der er noget enormt utilfredsstillende – næsten smertefuldt – ved kun at høre et ”tik”. Vi længes efter et ”tak”, der forløser fortællingen og tilfredsstiller vores lyst til at høre slutningen. Det er den samme ubændige lyst, som driver os til at se det ene afsnit efter det andet på Netflix.

Den psykoanalytiske litteraturteoretiker Peter Brooks går så langt som til at hævde, at læsere er drevet af et narrativt ”begær”. Det er nok ikke helt galt. Et veldrejet plot virker forførende og får os til at glemme alt andet.

I en medievirkelighed, hvor alle kæmper om opmærksomheden, er en fortælling derfor et kraftfuldt værktøj til ikke bare at fange andres opmærksomhed, men også til at holde dem fængslet helt til slutningen.

3) Fortællinger er lette at huske – og lette at fortælle videre!

Før skriftsprogets opfindelse blev fortællinger brugt til at lagre og videregive (livs)vigtige informationer. Det er svært at forestille sig, at menneskearten havde nået til dér, hvor den er i dag, hvis ikke vi havde været i stand til at tage ved lære af og bygge ovenpå tidligere erfaringer. Den kendsgerning peger på en iboende kvalitet ved fortællingen som kommunikationsform: Den er let at huske.

Statistikker, regnskaber, opremsninger og den slags informationer er ”glatte” i den forstand, at de hurtigt glider af vores indre tavle igen. Fængslende fortællinger er derimod klæbrige; de klister sig fast og er decideret svære at glemme igen. Det er en klæbrighed, som du kan drage nytte af, når du skriver dit næste LinkedIn-indlæg.

Lad os gå direkte til sagen. Her får du …

Syv fængslende fortællemodeller til LinkedIn

1. Overvindelse af monsteret

Har du fået set den seneste sæson af Stranger Things? Selv hvis du ikke har, er det næsten garanteret, at mange af dine kollegaer har. Serien er nemlig én af de mest sete serier på verdensplan. Én af forklaringerne på dens popularitet er, at den bygger på en helt grundlæggende fortælling, som handler om det godes kamp mod det onde. Lyset mod mørket. Helten mod monsteret.

Det er forståeligt, hvis du umiddelbart tænker, at monsterfortællinger ikke hører hjemme på en platform som LinkedIn. Sagen er dog den, at rigtig mange indlæg på platformen faktisk handler om at overvinde en frygtindgydende modstander. Det er bare ikke i form af en drage eller Darth Wader, men i derimod i form af en stor faglig udfordring, en krise på kontoret eller en tilsyneladende uløselig opgave, som pludselig kommer ind fra højre.

Har du selv oplevet at overkomme sådan en udfordring for nylig? Så er det bare med at proppe din oplevelse ind i monsterplottets model.

Du gør sådan her:

1. Start med at sætte scenen: Skab en forventning om udfordringen, der lurer forude. Måske kunne det være en mail, der tikker ind, mens du drikker din formiddags-latte, eller din chef, der stikker hovedet ind ad døren til dit kontor.
2. Så kommer oprustningen. Du forbereder dig, føler dig godt rustet, men …
3. Aargh! Pludselig står udfordringen foran dig. Den er meget større, end du havde regnet med, og din tro kollega sidder i Teams-møde og kan ikke komme dig til undsætning.
4. Så er det tid til de store strygere, for det ser sort ud nu. Du er lige ved at kaste sværdet i ringen og indlevere din opsigelse. Men så …
5. … får du en lys idé! Det giver dig håb. Du kæmper videre. Og det lykkes sørme for dig! Godt gået. Du kan også godt klappe dig selv på skulderen med udarbejdelsen af dit LinkedIn-indlæg – det er klar til at blive delt. Husk at gøre din monsterfortælling læsevenlig ved at skabe luft i teksten. Bonustip: Hvis du vil have gang i kommentarsporet, så slut af med spørge, om andre har stået overfor lignende udfordringer, og hvordan de klarede dem?

2. Fra ingenting til overflod

”Started from the bottom, now we’re here.”

Sådan lyder rapperen Drakes ikoniske linjer fra 2013-hittet ”Started From the Bottom”. Sangen vandt Drake en Grammy Award, og siden blev han kåret 2010’ernes mest streamede artist på Spotify. En del af Drakes succes har at gøre med den grundfortælling, som linjerne ovenfor opsummerer, og som ligger til grund for rigtig mange rapsange: At man er startet fra ingenting, og nu er – og har! – man noget.

Hvis fortællestrukturen klinger bekendt, selvom du aldrig har hørt nogle af Drakes sange, er det fordi nøjagtig det samme plot optræder i Oliver Twist, Askepot, Aladdin, Slumdog Millionaire, Den grimme Ælling – og rigtig mange selvhjælpsbøger.  

Er det her plot er relevant for dig, så skyldes det, at lykken har tilsmilet dig og du har fået succes. Vi er ikke engang misundelige, for du har fuldt ud fortjent det, når man tænker på de trange kår, du har arbejdet dig op fra. Du kan dog ikke helt læne dig tilbage og nyde den velfortjente frugt af dit arbejde endnu. Det er nemlig tid til at sætte din succeshistorie på narrativ formel og dele den med dit netværk – og dit netværks netværks netværk …

Du gør sådan her:

1. Igen starter du med at sætte scenen. Beskriv det fugtige kælderværelse, du boede i, før din iværksætterdrøm blev til virkelighed. Vær ikke bleg for at smøre tykt på. Det er vigtigt at få skildret de usle betingelser, du har været tvunget til at kæmpe dig op fra. Det skaber sympati og indlevelse hos læserne.
2. Næste trin er at beskrive din første færd ud på dit iværksættereventyr. Her møder du medgang, og som tilskuere hepper vi på dig. Men lige som det ser ud til at lykkes for dig …
3. … går det stejlt ned ad bakke. Dine samarbejdspartnere tager fusen på dig, og dine investorer trækker deres investering tilbage. Du er på spanden. Skal du alligevel ende dine dage i dit dårligt udluftede kælderværelse?
4. Som det ser allersortest ud, formår du alligevel ved egen hjælp at samle dig selv op. Du prøver den sidste mulighed, du har tilbage – og det virker minsandten!
5. Du gjorde det. Du lykkedes! Du er på toppen nu, og det eneste, du skal gøre, er at sende et postkort. Det kan jo med fordel tage form som et indlæg på LinkedIn. Bonustip: Husk at tagge alle dem, der har hjulpet dig på din færd.

3. Opgaven

Opgave-plottet adskiller sig fra de andre, fordi det ofte handler om en gruppe, som drager ud for at løse en opgave. I første bind af Ringenes herre følger vi for eksempel ”ringens broderskab”, som består af hele ni helte. At broderskabet gradvist falder fra hinanden og adskilles, bidrager kun til at gøre historien mere nervepirrende.

Det her er det perfekte plot til at anerkende holdindsats, så brug det til at fortælle om en bedrift, du har opnået sammen dine kollegaer. Måske har I lige udarbejdet en stor rapport, lukket et stort salg eller gennemført en strabadserende teambuilding-tur.

Du gør sådan her:

1. Vi starter med det, som i fagsproget bliver kaldt for ”the call to adventure”. Her får du og dine kollegaer jeres mission. I stævner ud på jeres ryste-sammen-tur i Sydsverige, hvor I i løbet af de næste to dage skal lære opbygge jeres samarbejdsevner.
2. Hallo! Teambuilding på kajaktur i Sydsverige er slet ikke så dumt, som det lyder. Der er frisk luft, varm kaffe på trangia-blusset, stemningen er fornøjet. I går fornøjede i sving med opgaven, som består i at bygge en tipi. Rollerne bliver hurtigt fordelt, der bliver samlet lange grene i skoven. Du kan måske genkende den her idylliske fase fra nogle af de tidligere eksempler, hvor alt tilsyneladende kører på skinner, men så …
3. Frustration. Det ville jo ikke være et plot, hvis der ikke var lidt modstand, vel? Det sværmer pludselig med myg omkring jer, hvem havde dog troet det? Og lur mig, om din kollega ikke har glemt at tage myggespray med, hvilket ellers var hendes eneste opgave? Jeres tipi falder hele tiden sammen. Den her teambuilding-tur er jo ved at udvikle sig til et rent …
4. Mareridt, nemlig. Konflikten optrappes. Regnen siler ned. Hvor fanden er presenningen?! I er lige ved at ryge i totterne på hinanden. Men …
5. Alt håb er ikke tabt. Pludselig lysner det, og I kommer i tanker om de samarbejdsteknikker og dialogøvelser, som I lærte hjemmefra. I snakker om det. Får bygget jeres tipi. Opgaven er løst. Og da du kommer hjem, skriver du dit indlæg på LinkedIn om, hvordan turen lærte dig vigtigheden af dialog og samarbejde. Bonustip: Glem ikke at tage en selfie med dine tro kollegaer!

4. Ud-og-hjem

Det her er et godt sted at starte, hvis du ikke er så vant til at dele noget på LinkedIn. Ud-og-hjem-fortællingen er nemlig en model, som let lader sig overføre til, hvis du har været på en konference, et kursus eller en anden begivenhed, du har opsøgt, og som har lært dig noget nyt, der fortjener at blive delt med dit netværk.

At den er ligetil, betyder dog ikke, at det er en tam fortællemodel. Det her er nemlig plottet, der udgør skelettet i nogle af litteraturhistoriens helt store, episke fortællinger – for eksempel Odysseen. Nu kan det også give dit indlæg vind i sejlene. Hvem kunne ikke godt trænge til lidt mere epik i hverdagen?

Du gør sådan her:

1. Det første skridt i den her fortællemodel er at skildre udrejsen. Det er her, du stævner ud til søs, falder ned i et kaninhul, går ind i klædeskab… okay, måske ikke lige dét, men du fanger pointen: Fortællingen begynder med en markering af, at du bevæger du ud eller ind i uvante omgivelser. Du ankommer til konferencen, hvor du ikke kender nogen.
2. Igen befinder vi os i fortællingens drømmestadie. Alt er godt. Keynoten er interessant at høre på, der er pindemadder i pausen. MEN …
3. Du er ved at lære det, ikke? Der skal altid være et ”men” i en fængslende fortælling. Først starter det som små, overkommelige frustrationer, der ligesom tidligere udvikler sig til en reel krise … og den kommer her: Teknikken virker ikke, da du skal holde din præsentation! Du har glemt din adapter på hotelværelset. Nu er alt håb ude. Hvordan skal du nogensinde gennemføre præsentationen uden de 37 slides, du havde forberedt hjemmefra?
4. Du samler mod. Tager en dyb indånding. Og så holder du din præsentation uden PowerPoint. Og … du nailer den! Dit kropssprog er levende, din stemmeføring lige i skabet. Publikum er tryllebundet af din fortælling om det nye IT-system, I lige har implementeret. Klapsalver!
5. Fortællingen ville ikke være fuldkommen uden en hjemrejse, hvor du slutter af med at dele dit indlæg på LinkedIn om, hvordan du har lært, at man ikke behøver avanceret teknik eller ”nice slides” for at holde en overbevisende præsentation. Bonustip: Få en person i salen til at tage et billede af dig under din præsentation, som du kan bruge til dit indlæg.

5. Komedie

Hov, hvad skete der lige dér? Spildte du kaffe på skjorten? Sendte du dit nyhedsbrev to gange? Stavefejl i dit titel-slide på PowerPoint-præsentationen?

Ingen grund til panik. Det kan du sagtens vende til din fordel. Tag en selfie og del et indlæg om, at uheld sker, ingen er perfekte, men livet går videre. Det er en livslektie, som komedien har lært os i årtusinder, og som du også kan minde dit netværk om.

Sådan her gør du:

Komediens fortællestruktur er rimelig easy-going og intuitiv, så i stedet for en trin-for-trin-model får du i stedet en lille øvelse: Prøv at komme i tanker episoder, hvor du følte dig til grin, forvirret eller på dybt vand. Skriv dem ned i listeform. Prøv derefter at skrive en morale eller livslektie ud for hvert punkt.

Nu har du råstoffet til op til flere komiske indlæg på LinkedIn. Bonustip: Formulér din morale i én sætning og flyt den til toppen af dit indlæg, så den fungerer som en ”krog”, der fanger læseren ind. For eksempel:

• ”Kaffe på skjorten giver selvtillid.”
• ”Det er menneskeligt at spamme.”
• ”Stavefejl er en dyd.”

Lad os bevæge os videre til komediens mere bedrøvelige modstykke …

6. Tragedie

Tragedien er på mange måder en fortællemodel, som er i fare for at uddø på en platform som LinkedIn, hvor vi hellere vil dele vores succeshistorier og små fejltrin end vores karrieremæssige sammenbrud og uoprettelige fejltagelser.

Modsat komedien ovenfor ender en tragedie per definition sørgeligt og med heltens undergang. Det her er altså plottet, du kan tage i brug, hvis du vil dele din opstartsvirksomheds konkurs, din fyring og den slags arbejdsrelaterede undergangsberetninger.

Hvorfor skulle du dog dele den slags på LinkedIn, spørger du? Er det ikke bedre at holde sine tragedier for sig selv? Det er en rimelig indvending. Filosoffen Alain de Botton har dog argumenteret for, at tragedien har en betydningsfuld plads i vores samfund, fordi den minder os om, at selv store personligheder og helte kan fejle og gå under. Tragedien er vigtig, fordi den giver et anderledes perspektiv på vores kulturelle forestilling om ”succes”.

Fra et mere strategisk synspunkt kan man også sige, at tragiske anti-succeshistorier er egnede til at skabe medfølelse hos publikum, hvilket formodentlig falder på et tørt sted, hvis du befinder dig midt i en karrieremæssig tragedie. Selvom du oplever modvind i dit arbejdsliv, kan tragedien hjælpe dig til at få både medvind og medfølelse på LinkedIn.

Sådan her gør du:

Vi har hverken lavet en trin-for-trin-model eller en øvelse til den tragiske fortælling. Det skyldes, at det er krævende nok i sig selv at fortælle om sin nedtur lige ud af posen. At du har modet til dét, tjener dig til ære.

7. Genfødsel

Vi er nu ved at nå til vejs ende af den her tour-de-force igennem historiens store fortællemodeller. Det sidste plot handler om at rejse sig fra asken, at blive genfødt i en ny og bedre version og lægge fortidens fejltrin bag sig. Tænk for eksempel på Disneys Skønheden og udyret, hvor Udyret gennem sin forelskelse i Belle råder bod på fortidens synder, og som belønning genfødes i sin menneskelige form.

Plottet har givet form til op til flere klassiske Disney-film, men er også meget egnet til at formidle et narrativ, som allerede florerer på LinkedIn: At vende tilbage efter en stress-sygemelding og være blevet klog af skade.

Sådan her gør du:

1. Du kender efterhånden rumlen: Start med at sætte scenen og skab en forventning om de dystre hændelser, der lurer i horisonten. Tænk på det som en skygge, som langsomt breder sig.
2. I det her stadie af fortællingen har skyggen ikke manifesteret sig til en egentlig fare. Vi får nærmest indtrykket af, at faren er drevet over, og at det var falsk alarm. Du knokler ufortrødent videre og verfer tanken om, at du skulle være blevet ramt af stress, væk.
3. Forhåbningen om, at faren er drevet over, viser sig dog hurtigt at være forkert, og nu indtræffer symptomerne for alvor. Du melder dig syg fra dit arbejde. Gemmer dig under dynen.
4. Du befinder dig i fortællingens nulpunkt. Alt ser sort ud, og du kan ikke forestille dig nogensinde at vende tilbage på arbejde. Du kan ikke længere kende dig selv.
5. Tiden går, og du bliver gradvist dig selv igen – eller det vil sige: Du genfødes i en ny og mere livsklog version af dig selv, hvor du er mere reflekteret omkring dine egne begrænsninger og styrker. Hvad der tegnede til at ende som en tragedie, er heldigvis endt nogenlunde lykkeligt, men du har lært noget vigtigt om dit arbejdsliv på vejen. Det er en fortælling, som fortjener at blive delt, fordi den kan indgyde håb hos andre i samme situation – eller måske endda hjælpe dem til at genkende faresignalerne og slå bremserne i tidligere, end du selv gjorde.

Fortællinger er fællesskaber

Eksemplerne ovenfor viser, at selvom fortællinger er noget, man strategisk kan anvende til at opnå et formål – for eksempel gennemslagskraft på sociale medier – behøver det ikke nødvendigvis at tage form som succes- eller solskinshistorier. Livet rummer både op- og nedture – og på samme måde er et godt plot medrivende, netop fordi det ikke er en dans på roser. Det er modstanden, vendepunkterne og frustrationerne, der gør, at vi ikke kan slippe en fortælling igen, men bliver suget ind.

Fortællinger skaber med andre ord samhørighed. Vi fatter sympati for fortællingens hovedperson(er) og hepper på dem. Ikke blot skaber fortællinger fællesskaber – de er fællesskaber.

Der er ikke nogen, der har patent på fortællemodellerne ovenfor. De er allemandseje, så bare tag for dig. Nu er det nemlig tid til, at du ved hjælp af disse fortællemodeller tager ejerskab over din egen fortælling og lader den svæve ud i verden på algoritmens vingesus. God vind!

Hent e-bogen: 7 storytelling-modeller der overbeviser dit publikum

Har du lyst til bruge flere fortællinger i din kommunikation? Hent vores e-bog om storytelling og få syv fortællemodeller, som er lige til at tage i brug!

Hent e-bogen her!