Bryd ud af skriveblokaden: Fem skrivetips, der fjerner din frygt for den tomme side
Hvis du nogensinde har haft fingrene på et tastatur, så kender du sikkert det her scenarie:
Først skriver du et par ord, måske en sætning.
Stopper op.
Sletter igen.
Skriver lidt, sletter lidt.
… Backspace-backspace-backspace …
Efter tre kvarter er “Dokument1” er stadig tomt. På trods af, at din [indsæt selv opgave her] skal være færdig i morgen tidlig!
Hvis du genkender scenariet, så ved du måske også allerede, at det beskriver det fænomen, som populært bliver kaldt for en ”skriveblokade”.
Selvom det er et ord, der bliver brugt i flæng, er det desværre ikke alle, der ved, hvad en skriveblokade præcis bunder i – og ikke mindst: Hvordan man bryder ud af den.
Derfor får du her fem skrivetips til, hvordan du bryder ud af skriveblokaden og kommer godt i gang med at skrive din tekst.
Er en ”skriveblokade” et virkeligt fænomen?
Hvis du har travlt med at få gentændt skrivegnisten, er du velkommen til at springe direkte til de fem skrivetips nedenfor (vi tager det ikke personligt).
Hvis du imidlertid er nysgerrig efter at vide mere om, hvad en skriveblokade er – og om det overhovedet er et ægte fænomen – er du mere end velkommen til at læse med her.
Skriveblokade, skriveblokering eller ”Writer’s block”, som den engelske term lyder, er nemlig et meget omdiskuteret fænomen. Nogle skriveforskere mener, at det bare er en bekvem undskyldning for at udskyde sit skrivearbejde; andre, at det er en nærmest angstlignende lidelse.
Den første gruppe ser begrebet ”skriveblokade” som en uheldig romantisering af det at skrive, som kun gør ondt værre for dem, der har svært ved at komme i gang med at skrive. Skrivning, mener denne gruppe, er som sådan ikke anderledes end at lægge vagtplaner eller lave Excel-ark. (Og der er jo ikke nogen, der taler om ”vagtplanlægningsblokader” eller ”regnearksblokader”, vel?)
Til dét ville den anden gruppe nok svare, at det at skrive faktisk er anderledes end at lægge vagtplaner, regneark – eller hvad eksemplet nu måtte være. At skrive kan være en utrolig kompleks kognitiv proces, der involverer mange forskellige færdigheder på én gang.
Svaret ligger nok midt imellem de to yderpoler. For selvom en skriveblokade ikke er en decideret diagnose, kan en manglende evne (og lyst) til at få skrevet betragtes som et symptom på en dybereliggende årsag, som kan have alvorlige konsekvenser for din arbejdstrivsel.
Hov, og med dén pointe er vi sørme nået frem til det første tip…
Fem skrivetips: Sådan slipper du ud af skriveblokaden
Tip #1: Find årsagen til, at du går i stå
Nogen ville nok påstå, at en skriveblokade bare en dårlig undskyldning for at være doven. Selvom det jo godt kan være sandheden i nogle tilfælde, er det dog langt fra altid tilfældet.
Der er nemlig flere og flere psykologer, som mener, at det, vi normalt betegner som ”dovenskab” faktisk ikke findes. Det er sjældent magelighed eller ugidelighed, som får os til at lade være med at arbejde. Derimod peger forskningen på, at vi udskyder og skubber opgaver foran os, fordi de af forskellige grunde er en kilde til ubehag.
Noget lignende gælder nok det, der ofte bliver kaldt en ”skriveblokade”: Når du kører i tomgang i skriveprocessen, skyldes det sandsynligvis, at du ubevidst forsøger at undvige skriveopgaven, fordi den af en eller anden grund er ubehagelig for dig.
Der kan groft sagt være tre overordnede grunde til, at du viger udenom at skrive:
- Opgaven er kedelig
- Opgaven er for svær
- Opgaven virker meningsløs
Hvis du finder frem til de mere præcise årsager til, at din skriveproces kører i tomgang, er det selvsagt lettere at gøre noget ved det.
- Hvis f.eks. du finder frem til, at dine skriveopgaver er kedelige, fordi de ikke er udfordrende nok, kan du tage en snak med din chef om, hvad I begge kan gøre for give dig flere udfordringer i dit skrivearbejde.
- Hvis du omvendt finder frem til, at dine skriveopgaver er for svære at løse, bør du søge hjælp hos nogen, der kan give dig mere klarhed over opgavens indhold – eller endda løse (læs: skrive) opgaven sammen med dig!
- Hvis du finder dine skriveopgaver decideret meningsløse, handler det om at finde en måde at gøre dem mere meningsfulde. Eller se, om du kan få nogle andre opgaver. Den sidste udvej kan selvfølgelig også være, at du finder et andet arbejde. Men FØR du gør det, skal du måske lige afprøve de næste fire skrivetips først…
… Du kan også tilmelde dig kurset ’Skriv kreativt’, hvor du får konkrete skriveteknikker til at få hul igennem til inspirationen og genfinde skriveglæden.
Tip #2: Skriv hurtigt!
Hvis du i 1920’erne befandt dig i Paris og gik ind på en tilfældig café, ville du se en masse unge mænd sidde og skrible som gale i deres notesbøger.
De franske surrealister havde nemlig udtænkt en særlig metode, som de mente gav direkte adgang til underbevidsthedens kreative overflødighedshorn: Hurtigskrivning.
Surrealisterne kaldte selv skriveteknikken for ”automatskrift”, og den bestod i at skrive hurtigt og ukritisk, hvilket resulterede i den associative, fragmenterede skrivestil, der i dag er kendt som surrealisme.
Oddsene er vist ikke så høje for, at du skriver surrealistiske kortromaner, men bare rolig: Surrealisternes ikoniske skriveteknik kan også komme til dig gode, selv hvis du skriver sagsfremstillinger, rapporter eller nyhedsbreve.
Teknikken er nemlig ekstremt effektiv til at bryde ud af en skriveblokade.
Næste gang du kører fast i skriveprocessen, så prøv det her: Sæt et ur til 20 minutter og forsøg at skrive så meget som muligt i tidsrummet. Skriv så hurtigt du kan og lad tankerne flyde uden at bekymre dig om hverken retskrivning eller skønskrift.
Husk, at du altid kan rette i det senere – lige nu handler det bare om at få fyldt det tomme dokument og besejre det hvide papir!
Tip #3: Skriv dårlige udkast
”The first draft of anything is shit.”
Sådan lyder Ernest Hemingways befriende uglamourøse udlægning af skriveprocessen. Og han har jo ret i, at det først udkast sjældent er særlig godt, så hvorfor ikke bare omfavne den kendsgerning og skrive dårligt med vilje?
Dét er i hvert fald tanken bag den skrivemetode, som skriveguruen Ann Lamott kalder for ”Shitty first drafts”. Metoden går kort fortalt ud på, at du med fuldt overlæg skriver det første udkast så skidt som muligt.
Ved første øjekast kan skriveteknikken virke ulogisk, for hvorfor skulle du dog skrive dårligt med vilje?
For at få skrevet noget, simpelthen. Og den mest effektive måde at få sendt sin indre kritiker ud ad døren og skrive en hulens masse på meget kort tid er at skrive som en brækket arm.
Dårlige udkast har nemlig en helt særlig fordel: De er lettere at skrive end gode udkast.
Så kan du altid rette til, styrke dine sætninger og luge ud i fyldordene efterfølgende.
Tip #4: Tal før du skriver
En anden ting, der er lettere end at skrive et perfekt udkast i første hug: At tale det igennem først.
Et godt tip er at tænde for diktafonen på din telefon og så bare tale din tekst igennem fra ende til anden. Derefter kan du køre lydfilen igennem et gratis transskriberingsprogram som f.eks. Zetlands Good Tape – og vupti: Så har du et resultat, der til forveksling ligner et dårligt udkast.
Du kan også alliere dig med en kollega eller god kammerat, som kan skrive noter og stille opfølgende spørgsmål, mens du snakker din tekst igennem.
Igen får du noget i stil med et dårligt udkast, som du kan rette igennem efterfølgende. Til den sølle pris af en kop kaffe til din ven. Du kan selvfølgelig også få ChatGPT eller en anden kunstig intelligens til at skrive udkastet for dig. Det er uden tvivl effektivt – men er det lige så hyggeligt?!
Tip #5: Stop på toppen
Skal ikke vi ikke tage et Hemingway-citat mere?
Jo?
Super. Her kommer det:
”Stop while you’re going good.”
Det her skrivetip gælder, hvis du endelig er kommet godt i gang og gerne vil sikre dig, at du ikke igen bliver ramt af en skriveblokade allerede næste gang, du sætter dig ved tasterne.
Stop, mens du er toppen og stadig føler, at du har mere i dig. Det allerbedste er – ifølge Hemingway selv – at stoppe midt i en sætning. Så ved du præcis, hvor du skal starte…
… når du vender tilbage til teksten for at skrive videre.
Grunden til, at Hemingways gode – omend gamle! – skrivetip stadig virker, er, at det langt lettere at skrive videre på noget end at starte helt fra scratch.
Du fjerner med andre ord den forhindring, som får de fleste skribenter til at gå i stå: At komme i gang.
Bonustip: Søg hjælp, hvis skrivningen går trægt
Skrivetippene eller -teknikkerne ovenfor hjælper dig med at få hul på skriveblokaden og komme i gang med at skrive, hvis du er gået i stå. Du kan med fordel eksperimentere med forskellige fremgangsmåder, indtil du finder en teknik, der virker godt for dig.
Tippene hjælper dig i gang, men i forhold til at komme den dybereliggende årsag til dine skriveblokade til livs, virker de nok mest som symptombehandlinger.
Hvis du tit har oplevelsen af at være ”blokeret”, når du skal skrive – og måske endda føler, at det går ud over din faglige trivsel og motivation – kan det derfor være en god idé at søge professionel hjælp til at få lettere ved at skrive.
I Rhetor tilbyder vi individuel og skræddersyet skrivetræning. Skrivetræningen kan hjælpe dig med at identificere og rydde ud i dine mentale bremseklodser i forhold til at skrive, så du får nemmere ved at komme i flow.
