Har du styr på Fortællingens Fantastiske Fire?

Har du styr på Fortællingens Fantastiske Fire? (Eller: Hvad kan vi lære af Mette og de tre bukkebruse?)

Af: Lars Hvidberg, underviser på ’Fortæl dit budskab’ og ’Taleskrivning som strategisk kommunikation’

Der var engang en statsminister … ja, faktisk var det sidste år: I oktober 2022 var der en statsminister, som fortalte tre eventyr. Og som vandt det halve kongerige.

Du husker det nok: Til Folketingets åbning sidste år valgte Mette Frederiksen en højst usædvanlig indledning. Hun fortalte tre små eventyr, eller som hun sagde det “en historie om tre mennesker”:

Om en pige, der var så genert, at hun gemte sig for sine fætre og kusiner. Indtil hun en dag skrev i sin dagbog, at nu ville hun ikke være genert længere.

Om en ung mand, der mistede sine to første børn kort efter fødslen. Men som holdt sammen med sin kone, overvandt sorgen og fik en dejlig familie.

Om en dreng, som stammede så voldsomt, at han blev drillet i skolen og hæmmet i livet. Indtil en dag en pige i klassen tog ham i forsvar.

Du husker sikkert også, at de tre bukkebruse i eventyrene var Marianne Jelved, Henrik Dam Kristensen og Bertel Haarder. Tre afgående folketingsveteraner, der hermed fik en helt særlig hyldest i åbningstalen.

Du husker måske også, at du blev rørt. Det blev jeg i hvert fald, og det blev temmelig mange andre også. Ikke mindst dem, talen var tilegnet. Fortællingerne virkede, og de ændrede stemningen og dagsordenen for folketingsåret: fra kamp til samarbejde.

Det var virkelig svært at kalde Mette Frederiksen magtfuldkommen efter den kæmpe krammer, hun lige havde givet de tre afgående folketingsmedlemmer.

En krammer, der blev en affyringsrampe til det samarbejde hen over midten, som mundede ud i den regering, vi har i dag. (Om samarbejdet er vellykket er en anden historie).

Statsministeren havde ikke behøvet at åbne talen på denne måde. Faktisk gik hun helt uden for nummer. Men hun tog en chance, og den gav pote big time.

Det gjorde den, fordi Mette Frederiksen – og hendes dygtige taleskrivere – har helt styr på fortællingernes fire grundelementer: Hovedperson, modstand, vendepunkt og budskab.

Eller som jeg har valgt at kalde dem: Fortællingens Fantastiske Fire.

Hvis du har styr på De Fantastiske Fire – på hovedperson, modstand, vendepunkt og budskab, så kan du fortælle historier mindst lige så godt som Mette Frederiksen.

Fortællinger er retorikkens stærkeste kort, men de er også ofte tilhyllet i dramaturgisk mumbo-jumbo og esoteriske begreber. Men du behøver hverken at have styr på berettermodellen, spændingskurven eller heltens rejse for at kunne fortælle historier.

Du skal bare have styr på De Fantastiske Fire.

Lad os tage dem én for én.

Hovedperson – modtagerens anker

Alle historier skal have en hovedperson. Eller flere.

Hovedperson betyder ikke superhelt. Eller endda person. Det kan være et kollektiv af personer som i Matador, en flok kaniner som i Kaninbjerget, eller et par stykker legetøj som i Toy Story.

Eller: en pige, en ung mand og en dreng. Marianne, Henrik og Bertel.

Det er gennem hovedpersonen, at vi investerer os i fortællingen, at vi gider høre og se og læse videre. Dér hvor vi finder os selv gennem en anden.

PRO-FORTÆLLER-TIP 1:

Hvis du har svært ved at gøre din hovedperson tydelig, så vis hvordan personen optræder overfor andre. Er de venlige, egoistiske, hensynsfulde, hovne eller selvudslettende? Amerikanerne siger, at man kan få alt at vide om et menneske ved at se, hvordan han eller hun opfører sig overfor tjenerne på en restaurant.

Modstand – det som er på spil

Men hovedpersonen har en modpol, der er lige så afgørende for historien: Modstanden.

Modstanden står i vejen for hovedpersonens liv, lykke og drømme. Og det er gennem modstanden, at interessen for historien for alvor skabes.

En fortælling uden modstand er stendød. Eller som de siger i Hollywood: Ingen har lyst til at høre om livet i de lykkeliges landsby.

Mettes tre bukkebruse kæmper med stærk modstand:

• Den forkrøblende generthed.
• Den lammende sorg.
• Den udgrænsende stammen.

De står i vejen for Marianne, Henrik og Bertels liv. Forhindrer dem i at blive dem, som vi kender og elsker i dag.

Det er gennem modstanden, at vi forstår, hvad der er på spil. Og hvorfor vi skal blive siddende og lytte og se og gætte, indtil fortællingen er slut.

PRO-FORTÆLLER-TIP 2:

Hvis du har svært ved at gøre modstanden tydelig, så prøv at forestille dig, hvad der vil være det værste, der kunne ske? Er det økonomisk ruin? At miste kærligheden? At blive invalid? Modstanden skal stå direkte i vejen for hovedpersonen, og så skal den være hård i filten. Den må ikke give op for nemt!

Vendepunkt – når det går fra galt til værre

Men modstand er ikke nok. Der skal ske noget. Konflikten skal udvikle sig. Der skal – med andre ord – være vendepunkter i fortællingen. Nu kommer vi til nummer 3 af De Fantastiske Fire.

I realiteten er det vendepunkterne, vi genfortæller, mens tilhørerne bider negle, griner og græder: “Lige som man troede at … SÅ skete der dét! Men SÅ skete der dét! Og SÅ skete der dét … vil du tro det?!”

Alle Mettes tre bukkebruse har deres egne klare vendepunkter, endda markeret med et tydeligt “men”:

• MEN en dag besluttede pigen, at hun ikke ville være genert mere.
• MEN den unge mand holdt fast i konen og kærligheden.
• MEN en dag tog en pige i klassen den stammende dreng i forsvar.

En fortælling uden vendepunkter kommer ingen vegne. Den hopper på stedet. Som et afsnit af Teletubbies. Eller de fjollede afsnit af DRs Bryggeren, hvor de blev ved med – afsnit efter afsnit – at hælde øllet i rendestenen.

Det er gennem vendepunkterne, at vi udfolder konflikten mellem hovedperson og modstander, og at vi dermed viser, hvem der i sidste ende er den stærkeste.

Dermed viser vi også, hvad fortællingens budskab er.

PRO-FORTÆLLER-TIP 3:

Hvis du har svært ved at finde din histories vigtige vendepunkter, så prøv at tænke over, hvornår det ser sortest ud for hovedpersonen. Hvornår er “alt håb ude”? I det “mørkeste øjeblik” kan du også få øje på, hvad der kan løse konflikten. “Men netop da, da alt håb var ude, ankom en rytter med et budskab…”

Budskab – det som det hele handler om

Budskab, tænker du. Det lyder lidt fesent. Er der ikke noget med, at budskabet ikke må være for tydeligt, eller at al politisk kunst er dårlig, eller hvad det nu er.

Hvis man har et budskab, skal man så ikke bare skrive en kronik i stedet?

Nej. Bestemt ikke.

Veltilrettelagte og tilfredsstillende budskaber er en central del af fortællingen. Faktisk er fortællinger fesne uden budskaber. For budskaber får fortællingen til at gå op i en højere enhed. Den dér fornemmelse af, at nu er der ikke mere at fortælle.

Tricket er naturligvis, at budskabet skal vokse organisk ud af fortællingen og ikke klistres på bagefter.

Mettes fortælling om de tre aldrende bukkebruse har også et budskab. Men det er faktisk en anelse påklistret.

For efter hun har fortalt de tre historier – der jo hver for sig jo egentlig har hvert sit stærke budskab om viljestyrke, kærlighed og medmenneskelighed – så fortæller hun om, hvordan det danske (socialdemokratiske) samfund har gjort de tres historier mulige. Fordi her hjælper vi hinanden.

Lige den del tror man måske ikke helt på. Det er ikke helt overbevisende. Men det tilgiver man. Det er jo også en åbningstale og der skal jo fortælles en større historie om Danmark. Og historierne i sig selv er rigtige nok. De er sande. Uafviselige.

Så fortællinger virker. De huskes bedre, de kan nemt gives videre, og hvis de lykkes, så skinner solen ikke kun på det publikum, der nyder historien, den skinner også på fortælleren selv.

Og husk i øvrigt også hemmeligheden om fortællinger: De er ikke svære, de er nemme. For publikum ELSKER en god historie! Faktisk længes de efter dem, som svedne heste på en varm sommerdag.

Med fortællinger behøver du slet ikke hive hestene til drikketruget. De vil selv fare derned hurtigere end ti vilde heste!

Du har kun brug For De Fantastiske Fire til at fylde truget.

PRO-FORTÆLLER-TIP 4:

Det fedeste ved at bruge fortællinger er, at det er ok, hvis dine budskaber er banale.

Man siger jo, at ens budskab skal kunne bestå “nej-testen”. Er der nogen der vil være uenig i det, man siger? Et godt budskab skal ægge til uenighed, lægge op til debat, provokere. Man må ikke bare sige det selvfølgelige, banale og derfor utroværdige: “Venskab er vigtigere end penge” eller “Kærlighed overvinder alt.”

Men det gælder ikke i fortællinger. Her er det helt ok, hvis dit budskab er banalt. For du har jo netop selv forsøgt at modbevise dit budskab gennem fortællingen! Og dermed har du “bevist” dit budskab. Vi troede ikke, at kærligheden kunne overvinde så store udfordringer – som for eksempel i Henrik Dam Kristensens historie – men det kunne den! Og jo, man skal faktisk tro på sig selv – som Mariannes historie viser. Og en hjælpende hånd kan gøre en verden til forskel – det viser Bertels historie!

Kursus: Brug dramaturgi og fortællinger til at styrke dit budskab

Lær at mestre retorikkens stærkeste kort: Fortællingen.

Kurset ‘Fortæl dit budskab’ lærer dig at bruge fængslende fortællinger til at styrke din argumentation og dit budskab – uanset om du skriver taler, udsender nyhedsbreve eller arbejder med ledelse og strategi. Wrap it in a story.

Læs mere her: ‘Fortæl dit budskab’