Må man bande? – Ja, sgu!

“Amatører, bidesild, bløddyr, bollefjæs, fedtefyre, hundehoveder, feje hundehoveder, fnatmider, fæhoveder, grødbønder, hængerøve, ignoranter, jammerkommoder” og så videre, og så videre.

I kender sikkert godt ovenstående svada. 

Ordene kommer fra Egon Olsen, der nok nærmere er kendt for sin krøllede kriminelle hjerne, fremfor sit fløjlsbløde ordforråd. Han bander og skråler, når diverse edder og forbandelser er de eneste ord, der kan udtrykke den store frustration, det er, når Benny og Kjeld nok engang har mistet kufferten med pengesedler. 

Vi forbinder ikke Egon Olsen med lav intelligens – tværtimod – alligevel har mange en fordom om, det er uintelligente mennesker, der oftest tyr til redskaberne i bande-kassen. Et amerikansk studie har undersøgt denne fordom, og konklusionen er, at det tværtimod er et tegn på høj sproglig intelligens at bande. Skide godt, Egon!

Undersøgelsen viste nemlig, at det var de personer, der havde det største ordforråd, der også kunne flest bandeord. Ofte forbinder vi et stort ordforråd med høj intelligens, og jo flere forskellige ord man kan bruge til at beskrive en situation, jo bedre kan man udtrykke sig, når pulsen stiger.

Men pas på! Det betyder nemlig ikke, du pludselig fremstår skide intelligent, hvis du indsætter et bandeord midt i din sætning. I alle talesituationer skal dine ord være en afvejning af, hvad der passer bedst til dem, du taler til. Den måde du bruger bandeord på, styrer nemlig måden dine tilhørere opfatter dig på.

Fra helikopteren kan vi se bandeord brugt på tre forskellige måder:

1. Den arrogante. Du uddeler lige et par svinere til bønderne og hængerøvene, dvs. alle som ikke er i din liga. Fra toppen af verden ser det eddermame patetisk ud dernede blandt perlesvinene. Denne måde at bruge bandeord på skaber en distance til publikum, der højst sandsynligt gerne vil læse dine tekster, fordi du kan noget, de gerne vil lære. Den viden finder de et nyt sted næste gang.

2. Den aggressive. Du skubber folk væk, og det kan man fandeme godt forstå, for du kan ikke beherske dig. Du skaber en distance til din læser ved at bande i hver anden sætning. Hvem ville ikke gøre som sneglens følehorn, når de mærker modstand?

3. Du har allerede talt til 10, taget en dyb indånding og fundet dit happy place – og intet af det virker. Du må bare ud med de forbandede bandeord! Bandeordene bliver effektfulde og troværdige, når du bruger bandeord til at skabe en relation til dit publikum, der genkender smerten i en lilletås møde med en dørkarm (av, for fanden!), eller en bus, der drøner forbi lige foran snuden af dig. Bandeordene forstærker budskabet.

Når du skriver, skal du gå efter mulighed nummer 3

Band, når det styrker dit budskab. Bandeord kan gøre dit sprog autentisk, og på den måde skabe en relation til dit publikum, der pludselig kan sætte sig i dit sted. Samtidig skaber det opmærksomhed i din tekst, fordi den gør noget, andre tekster ikke gør. 

Et fint eksempel på en måde, man kan bande på, er nedenstående eksempel fra ATS, der angiveligt har citeret Søren Gade, efter ‘nogen’ har fundet på, at regionerne skal nedlægges:

“Nej, gu fanden skal de da ej nedlægges! Hvem er den bovlamme bladanblander, bøhtosse, drukkenbolt, fedtblære, grimrian, halunk, ignorant, klaptorsk, knoldvækst, kæltring, laskefede lommetyv, lumskebuks, lusepuster, misæder, møgdyr, pladderabe, sjover, sjuft, skvatmelon, slubbert, snydetamp, sprællemand, stymper, torskepande, tøsedreng, undermåler, der har fået den ide?”

Her bliver frustrationen over en kommende nedlæggelse gjort tydelig via bandeord, og svadaen bliver forstærket og overrasker via allitteration (bogstavrim) og krydres desuden med alfabetisk orden. Remsen er velkomponeret og troværdig, fordi den passer til afsenderens temperament. 

Tænk på bandeord som et ekstra krydderi

I velvalgte mængder gør bandeord din tekst mere appetitlig. Præcis som en lækker, gastronomisk anretning, vil den blive ødelagt, hvis den drukner i en overflod af karry eller krydderurter. Hvis bandeordene ikke virker troværdige, skal man hellere lade vær’. Men du kan godt tillade dig at bande, når du vil rose din kollegas præsentation, der bare er skide god, når AGF scorer det afgørende mål i overtiden, eller når vennerne fejler stort. 

Derfor fungerer det godt, når Egon Olsen bander over sine kammersjukker i deres nærmest utallige fejlslagne kupforsøg. Bandeordene stemmer nemlig overens med Egon Olsens sindelag i den pågældende situation, og på den måde forstærker de hans budskab. 

Alt med måde – men du kan roligt bande, hvis bare ordene understøtter dit budskab. 

Mere retorik

Find retorikkurser og gratis retoriske opkvikkere under arrangementer – vi ses på Frederiksberg!