På med iltflaskerne, når du går fra overfladesnorkling til dybhavsdykning: om at skrive effektivt
En junieftermiddag for 40 år siden…
Ved et lille skrivebord på et universitet i USA sidder en skrivelærer og retter essayopgaver fra førsteårsstuderende. Træt, svedende i sommervarmen og lettere foroverbøjet retter hun sig pludselig op og råber i afmagt: “Hvorfor skriver de så pisseelendigt?!”. Og så beslutter hun sig for at finde ud af det.
Sådan kunne det i hvert fald have foregået…
Skrivelæreren hedder Nancy Sommers, og hun er i dag en veritabel skrivepædaguru. Idéen hun (måske) fik den sommerdag i slutningen af 70’erne udmøntede sig i artiklen ‘Revision Strategies of Student Writers and Experienced Adult Writers’ og udkom i december 1980 i tidsskriftet College Composition and Communication.
I dag kommer bloggen til at handle om, hvad Sommers fandt ud af dengang i 1980, og hvad du kan bruge det til i dag. Der er meget at lære om at revidere tekster af kvinden, der i 20 år havde ansvaret for skriveundervisningen på Harvard. God fornøjelse!
“Writing is rewriting”
Der er visdom i det gamle skriveråd, og Nancy Sommers ville være helt enig. Hun kalder det bare ikke rewriting, hun kalder det revision.
Hvis du nu sidder og tænker på din statsautoriserede ven, der holder styr på dine regnskaber, så er du på vildspor. Du skal tænke mere latin og mindre Excel. Revision kommer af latin re videre, altså at se igen i betydningen at se på sin tekst igen og så ændre dét, der ikke fungerer og gøre det, der fungerer, endnu bedre.
Mozart skrev efter sigende, så det lød guddommeligt i første omgang – men det var som bekendt med noder, ikke bogstaver. Vi andre dødelige må revidere. Shakespeare reviderede, journalisten på dit yndlingsdagblad reviderer, og hvis du ikke allerede gør det, så kommer du til det.
At blive en dygtig “tekst-revisor” handler først og fremmest om tålmodighed. Det kræver, at man kan se sin tekst med andres øjne. Og det kræver opfindsomhed.
De uerfarne skribenter i Sommers’ studie havde ingen af delene.
Overflade-snorkeling: mens vi venter på inspirationen…
Sommers undersøgte 20 førsteårsstuderende fra universitetet og deres skriveproces. Hun fandt frem til, at godt nok laver de ændringer i forhold til deres første udkast, men de laver stort set kun overfladiske ændringer. Karakteristisk for de uerfarne skribenter er, at de…
- Kun reviderer på ordniveau
- Forstår det at revidere som en form for korrektur
- Er afhængige af “inspiration”.
De studerende ligger og snorkler rundt i vandoverfladen uden at komme i dybden med teksten og dens bestanddele. De sletter et par kommaer, indsætter et nutids-r her og der og erstatter “dårlige ord” med “gode ord” (det kunne være at erstatte “sød” med “sympatisk” for at gøre teksten mindre barnlig og mere præcis).
Det tredje punkt er måske det allervigtigste og hele udgangspunktet for, hvorfor de dog skriver så pisseelendigt. I de uerfarne skribenters hoved er idéudviklingen færdig efter det første udkast. Derfor har de brug for inspiration til, at det første udkast bliver godt.
Hvis skrivningen først er gået galt, kan de måske nok mærke det, men de kan ikke gøre noget ved det. De har ikke evnerne til at revidere i tekstens dybereliggende idé og struktur. De svømmer rundt i overfladen af en dårlig idé uden udstyr til at dykke ned til bunden af problemet.
Et eksempel
Jeg har snuppet et kort uddrag af en tekst om SEO fra Wikipedia, som jeg vil omskrive, så det passer til en modtagergruppe, der går i udskolingen i folkeskolen:
“Søgemaskineoptimering (…) er en disciplin indenfor digital markedsføring, hvis formål er at fremme en websides placering i diverse søgemaskiner…”
Hvis man skulle prøve at illustrere, hvordan en uerfaren skribent ville revidere den tekstbid, så kunne det måske være noget i den her stil:
“Søgemaskineoptimering (…) er noget, man gør i internet-markedsføring. Formålet er at fremme en hjemmesides placering i forskellige søgemaskiner…”
Jeg har udskiftet nogle “svære ord” med “bedre ord” og opdelt teksten i to sætninger. Men sætningerne er stadig passivt konstruerede uden aktører – og er teksten ikke ret langt væk fra mine modtageres verden?
På med blybælte, iltflasker og dybdemåler – her kommer eksperterne:
Dybhavsdykkerne: kritisk sans, overblik og en indre stemme
Sommers undersøgte også 20 erfarne skribenter (journalister, redaktører og akademikere) og deres skriveproces. Hun fandt frem til tre karakteristika for deres måde at revidere tekster på:
- De reviderer på alle niveauer af teksten
- De reviderer i forhold til modtageren
- De bliver ved at revidere.
De erfarne skribenter dykker dybt ned i teksten. De undersøger, hvordan de forskellige lag passer sammen, og hvordan hvert lag passer til den underliggende idé med teksten. De dykker dybt, og de dykker længe.
Eksperterne udskifter ikke bare ord med “bedre ord”, de omformulerer sætninger og ændrer i tekstens overordnede struktur. Vigtigere endnu formår de at revidere tekstens formål og idé. Og deres rettesnor for alle de her ændringer er tekstens modtager. Helt konkret ser de deres tekster igen med en forestillet læsers øjne. Det skaber muligheden for at opdage et modsætningsforhold mellem det, forfatteren prøver at sige og det, der rent faktisk står på skærmen. Så laver de det om.
Tilbage til eksemplet
Hvordan ville en erfaren skribent gå til teksten?
“Din smartphone går i stykker, og du går på Google for at søge efter en ny. Nu gør tele-virksomheder alt, hvad de kan, for at komme højt op på listen over dine søgeresultater. Det hedder søgemaskineoptimering. Jo højere op på Google, jo større er sandsynligheden for, at du køber din nye smartphone der.”
Teksten blev længere, men den består nu af handlende aktører uden passivkonstruktioner, og teksten er kommet tættere på modtagerens verden.
Der er ikke plads i det her blogindlæg til at vise store strukturændringer i længere tekster. Men forhåbentlig er eksemplet alligevel illustrativt, når det kommer til forskellen på kun at revidere på ordniveau og holde sig meget til sit første udkast og så at revidere lidt dybere.
Hvad kan du bruge det til i dag?
Hvis du vil stå med en rigtig god tekst i hånden før deadline, så er der tre ting, du kan tage med dig fra i dag.
- Writing is rewriting: sæt tid af til at revidere mange gange
- Alt fra ordvalg til overordnet idé og struktur kan revideres
- Uanset hvem du skriver til, så lad modtageren være rettesnor for dine revisioner.
God skrivelyst!
Psst… hvis du vil blive bedre til at skrive tekster, som lette at forstå og handle på, så se lige det her! Eller gå direkte til kurser i skriftlig kommunikation.
