Matadormaraton og cykeltur med drengene på kanten – hvad vi lærte af årets første tale (og én ting vi skal passe på)

Kalenderen skriver 1. januar, og du har lidt ondt i håret efter nattens nytårsfest. Fastfood, skihop og statsministerens nytårstale fra embedsboligen Marienborg præger traditionen tro din første dag i det nye kalenderår. Ved statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale anno 2017 var der dog pillet en anelse ved traditionerne. For første gang i historien blev talen transmitteret live fra Statsministeriet. Det var altså nyt og uprøvet. Knap så nyt og uprøvet var til gengæld elementer af indholdet i Løkkes tale, der trak på tidligere brugte eksempler og anekdoter.

Fortæl historier og strø med eksempler – det virker
Brug eksempler og fortæl historier! Et godt retorisk råd hvis du gerne vil fange publikums opmærksomhed og sikre, at de rent faktisk husker dit budskab fra din præsentation eller fra din tale ved årsmødet. Eksempler og historier er geniale og kan pifte enhver tale op. Med historier maler du billeder for publikum og eksempler maksimerer chancen for, at dit budskab ikke går i glemmebogen, så snart den afsluttende sætning ”Tak for ordet” har lydt fra din mund.

Hvad husker du fra Løkkes nytårstale? Passagen om internationalt samarbejde eller eksemplet med familien Løkke, der ser Matador? Husker du afsnittet om vækst og udvikling, eller historien om dansklæreren Mona der en gang for alle lærte den unge Lars Løkke at knække koden med nutids-r’erne? Vores bud er, at du husker eksemplerne og historierne, fordi de taler til sanserne og gør abstrakte begreber konkrete.

Jo, indrømmet. Gode eksempler og levende historier kræver tid at udtænke, og det kan være en udfordring at finde på nye, hver gang du skal holde en tale eller bare et lille oplæg til morgenmødet. Har du derfor et brillant eksempel eller en sjov historie, kan du snildt genbruge. Det er praktisk og fornuftigt. Har du for eksempel fundet på en vildt god metafor for omprioriteringsbidrag? Eller har du opdaget, at folk får et varmt udtryk i ansigtet, når du fortæller historien om din opvækst i Thy med mange friluftsoplevelser som argument for, at vi skal blive bedre til at passe på Danmarks natur? Så genbrug dem. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver eneste gang. Og så alligevel…

Elitestudenten og en gruppe unge drenge på kanten
Gode politiske talere sparer ikke på eksemplerne eller fortællingerne, når de serverer deres budskaber. Her er vores nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen ingen undtagelse. Lars Løkke er med andre ord en eksemplernes-mand og en glimrende historiefortæller. Ofte fletter statsministeren en anekdote ind i sine taler, og ofte fungerer det fortrinligt. Men selv den mest garvede kan fejle og blive opdaget i at springe over, hvor gærdet er lavest.

Det kan være, du studsede over statsministerens anekdote om sønnen Bergur i årets nytårstale. Bergur og hans studiekammerater fra CBS der snakker lystigt om bordet på formfuldt engelsk. Om drømme. Fremtiden. Livet? Så er det måske fordi, du har hørt den før. Løkke fortalte nemlig historien under sin tale til Venstres Landsmøde i efteråret 2016. Ord for ord blev anekdoten genfortalt i Løkkes nytårstale. Det samme var tilfældet med fortællingen om Løkkes cykeltur med en gruppe unge drenge på kanten. Ligesom historien om Løkkes søn, elitestudenten Bergur, var fortællingen om de unge drenge på kanten også en genbrugshistorie fra statsministerens landsmødetale.

Historierne er i sig selv udmærkede. Troværdige og levende fortalt. Pointen med historierne er også klar: alle skal have håb for fremtiden. Historiernes akilleshæl er, at de allerede er fortalt – for stort set det samme publikum.

Nytårstalen er – sammen med Dronningens – den store årlige tv-tale og Løkkes genbrugshistorier falder her til jorden. Det virker ganske enkelt lidt sløvt og uopfindsomt at præsentere os for de samme historier, som vi allerede har fået fortalt to måneder forinden. Er det for meget at forlange, at årets tv-tale byder på friske og fantasifulde fortællinger?

Opsummering: Historier er geniale og sjældent banale
Altså, gode eksempler og personlige anekdoter kan være glimrende at genbruge, men pas alligevel på. For inden du genbruger, kan det være en god idé at overveje, om dit publikum har hørt dit eminente eksempel eller din sjove anekdote før. Er det tilfældet, risikerer du nemlig, at de opfatter din tale som uopfindsom, sløv og doven. Tænk eksempelvis på hvis du selv blev præsenteret for den samme fortælling igen og igen – ligesom det var tilfældet med Lars Løkkes tale. Pludselig er den bare ikke særlig spændende og eminent længere. Du synes måske ligefrem, at den er en smule udvandet og banal.

Men lad det ikke afskrække dig fra at slippe din indre historiefortæller løs. For summa summarum, eksempler og historier er et fremragende retorisk værktøj at gribe ud efter, hvis du vil kommunikere et budskab skarpt og erindringsstærkt. Og de kan genbruges. Hav blot øje for dit publikum. Har de hørt fortællingen før, kan den (måske) virke en anelse banal. Har de ikke, vil den omvendt typisk virke genial.