Logograf 2024

Anita Furu: Et andet menneskes stemme

Anita Furu taler ikke i munden på sig selv. Men hun kan tale med adskillige stemmer – nøje tilpasset den, der skal have ordene i munden. Hvordan er syntaks og ordvalg forskelligt hos Danmarks seneste fire statsministre? Hvordan skriver man egentlig med en andens stemme? Og hvad er det helt rigtige sprog til den mundtlige situation?

Anita Furu har været taleskriver for fire statsministre gennem 14 år i Statsministeriet. Erfaringerne fra den tid har hun samlet i bogen “Flygtige ord”. I dag er Anita primært skønlitterær forfatter, men skriver stadig en tale eller to indimellem.

Rasmus Prehn: Fra ministerens synsvinkel

Rasmus Prehns er søn af en elektriker og en pædagogmedhjælper og har arbejdet med medlemshvervning i fagbevægelsen. Det mærkes, når han taler, for det er lige ud af posen, og han viger fx ikke tilbage for et ord som ‘røvbananer’, når det er 1. maj. Men det sproglige register er bredt, for på CV’et står der også højskolelærer, sociolog og minister. Så hvordan indfanger man Prehns stil i et manuskript? Hvordan samarbejder han med sine taleskrivere, og hvad er en god tale i hans øjne? Vi bad Prehn fortælle, og han tog med glæde imod opfordringen.

Rasmus Prehn er socialdemokrat og medlem af Folketinget. Han har tidligere været fødevareminister og minister for udviklingssamarbejde.

Mads Rosendahl Thomsen: Nemmere, bedre, anderledes? Hvor kan generativ AI bidrage til skrivning?

På trods af, at det er mindre end to år siden, at automatiseret tekstgeneration fik et gennembrud, er det et fænomen, der er blevet normaliseret på rekordtid – og brugt usystematisk. I mit oplæg kommer jeg ind på erfaringer med brug af generativ AI i skrivningens mange faser, og jeg kommer med mine bud på, hvad nemmere, bedre og anderledes vil sige i praksis.

Mads Rosendahl Thomsen er professor i Litteraturhistorie, Aarhus Universitet, og leder af Center for Language Generation and AI. Han er forperson for Kulturministeriets Bogpanel. Han har udgivet talrige bøger og artikler om verdenslitteratur, posthumanisme og digitale metoder. Seneste bogudgivelse er tænkepausen tekst (2023).

Jeanette Serritzlev: Autokratiets retorik – Et nedslag i Putins taler

”Rusland har aldrig været og bliver aldrig ’anti-Ukraine’. Og hvad Ukraine bliver – det er op til dets borgere at afgøre.” Således afslutter Putin sin knap 20 sider lange artikel om forholdet mellem Ukraine og Rusland, som han udgav i sommeren 2021. Mindre end et år efter sendte han russiske tropper over grænsen til Ukraine for at ’afmilitarisere’ og ’afnazificere’ landet.

Hvad er det for nogle karakteristika, vi ser i Putins sprog? Hvordan (mis)bruger han historien – og hvorfor er det ikke et problem, når han siger ét, men gør noget andet? Er det et særkende for Putin, eller minder det om de træk, vi ser hos Donald Trump?

Jeanette Serritzlev er militæranalytiker på Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig og desinformation, hvor hun særligt beskæftiger sig med Ukraine og Rusland. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og har en master i militære studier.

Nis Vraasø: Drømme og demokratisk selvtillid – unge på talerstolen

Hvad drømmer unge om i 2024? På de danske talefester fik vi en del af svaret med rørende og personlige taler om alt fra manderoller og mistrivsel til racisme og skærmafhængighed. I arbejdet med taleskrivningen blev både talere og publikum ramt af den kraft der opstår, når vi griber ordet – og når ordet griber os.

Hvad lærte de unge talere? Og hvad kan vi lære af dem? Nis Vraasø fortæller om Danske Talers arbejde med unge og den mening og demokratiske værdi, der kan ligge i taleskrivning. 

Nis Vraasø er kulturformidler hos Danske Taler. Sammen med Sofie Kristiansen har han startet og udviklet de danske talefester, som giver ordet til talere fra ungdomsuddannelser. 

Mark Herron: The good, the bad and the weird – Hvad kan vi lære af den amerikanske valgkamp i 2024?

Hvilke taler står tilbage efter den amerikanske præsidentvalgkamp i 2024? Hvilke udtryk og slogans fik mest gennemslagskraft for de respektive kampagner? Hvordan beskrev kandidaterne sig selv, deres modstander og ikke mindst de amerikanske vælgere? Og havde det en indflydelse på resultatet?

Med et par eksempler fra tidligere valgkampe som kontekst ser vi nærmere på retorikken i dette års præsidentvalgkamp, der finder sin vinder i november – hvis alt går efter planen.

Mark Herron er ph.d. i retorik fra Københavns Universitet og forfatter til bøgerne “Præsidentens ord” og “American Oratory”. Han skriver artikler om amerikansk politik for diverse print- og netmedier og bidrager med analyser på TV og radio.