ebog

Gennemslagskraft: 3 tricks til at blive hørt og husket.

Bliv hørt!

Hent e-bogen ‘Derfor lytter de ikke! – 3 genveje til større gennemslagskraft’

 

Du bliver samtidigt tilmeldt vores nyhedsbrev med tips og tricks. Afmeld dig igen med et klik.

Slide-in Gennemslagskraft
13. januar 2023

7 drønkedelige skrivetips der får din læser til at snorkboble på under 5 minutter

Kender du det, at dine tekster simpelthen er for gode?

  • At folk bliver ved med at åbne, læse – og tilmed svare på dit nyhedsbrev?
  • At dine sagsfremstillinger bliver godkendt i første hug?
  • At folk kalder dine hjemmesidetekster ”sjove at læse”?

Vi kender det alt for godt …

Der var også engang, hvor vi ikke engang kunne lokke så meget som et lille gab ud af vores læsere.

Det ændrede sig heldigvis, da vi opdagede de her syv drønkedelige skrivetips, som med garanti får enhver læser til at blunde undervejs i din tekst – uanset, hvor mange dunke filterkaffe de har drukket.

Her er syv skrivetips, der gør dine tekster til en kedsommelig læseoplevelse …

OBS: Vi anbefaler, at du åbner et vindue og sætter et par tændstikker under øjenlågene, inden du læser videre. For nu bliver det søvndyssende.

Sådan får du din læser til at falde i søvn (zzZ)

1. Skriv kun passive sætninger

Vil du have din læser til at miste al interesse for din tekst hurtigere end en teenager til en Wagneropera, så skriv kun passive sætninger.

Du kender de passive sætninger fra faglige rapporter og akademiske tekster. Her foretrækker forfatterne ofte at skjule sig selv bag passive sætningskonstruktioner for at fremstå mere objektive.

Du skriver passivt ved at fjerne grundleddet i dine sætninger, så udsagnleddet står alene. Det ser sådan her ud:

Aktiv sætning

Afdelingschefen godkendte referatet på mødet.

Passiv sætning

Referatet blev godkendt på mødet.

De passive sætninger gør dit sprog kunstigt og upersonligt. De luller lige så stille din læser i søvn.  

Som en ekstra bonus bliver din tekst også mere uklar. Hvem godkendte referatet? Er det chefen? Mødedeltagerne? Er det referatet, der godkender sig selv? Ingen ved det. Og det gør din læser heller ikke, for hun er for længst faldet i søvn.

2. Skjul den vigtigste information sidst i sætningen

Forstår din læser altid, hvad du mener. Og synes hun, at dine tekster er deciderede lette at læse?

Det kan vi ikke have!

Her er et simpelt trick, der vil forvirre din læse så meget, at hun må læse den samme sætning igen og igen, mens hun klør sig i håret.

Tricket er simpelt: Placer sætningens vigtigste information til allersidst i sætningen.

Se bare denne sætning:

Vi anbefaler at gå videre med projektet på baggrund af de økonomiske beregninger.

Det er alt for nemt at forstå. Lad os anbringe den vigtigste information til sidst i stedet og gemme den bag et bjerg af ligegyldigheder:

✅ På baggrund af de forudgående økonomiske beregninger fra ØKM, hvor økonomiske data fra seneste kvartal er medregnet, anbefaler vi at gå videre med projektet.

Sådan. Kancellistil af højeste karat! (Katjing!)

Sætningen begynder med et langt og tungt forfelt med alt for mange. I bedste Find Holger-stil må din læser tage pegefingeren i brug for overhovedet at finde hoved og hale i teksten.

I løbet af ingen tid skal hun nok være kørt træt.

3. Fyld (bare) på med (en hel masse overflødige) fyldord

Hvorfor sige noget på 3 ord, når det kan siges på 5? Og hvorfor nøjes med 60 ord, når du kan bruge 100 ord?

1000 ord siger mere end ét billede, som man siger. (Det fylder i hvert fald mere!)

Se bare på denne sætning:

❌ Trivsel på arbejdspladsen er vigtigt. For at styrke medarbejdernes trivsel, kan det være en fordel at inddrage sparring fra en ekstern konsulent.

Lidt kort i spyttet, ikke? Lad os gøre noget ved det:

✅ Trivsel på arbejdspladsen er faktisk utroligt vigtigt. For at styrke og udvikle medarbejdernes trivsel, kan det ofte være en temmelig stor fordel at inddrage god og kompetent sparring og rådgivning fra en ekstern konsulent.

Sådan! Nu lyder det af noget. Som en saltvandsmarineret kylling pumper du teksten med fyldord.

Måske er du (faktisk) (allerede) opmærksom på fyldord, som gør teksten klumpet (og uelegant). Vi bruger ofte fyldord (måske) (lidt) ubevidst, så (prøv især at) vær(e) (ekstra) opmærksom på disse (temmelig) almindelige fyldord:

  • Unødvendige tillægsord: Rigtig, temmelig, ret, rimelig, enormt, virkelig, allerede, faktisk, lidt, gerne, så, måske, altså, lige, bare …
  • Og-konstruktioner med to næsten synonyme ord: ”god og kompetent”, ”udvikle og styrke”, ”planlægge og forberede”

Man kunne godt tro, at ens tekst bliver klarere, jo flere ord man bruger. Så har du jo flere ord til at udfolde informationen, ikke sandt? Men i virkeligheden betyder de mange fyldord, at sætningens information forsvinder i de mange overflødige tilføjelser.

Vil du gøre din læser klatøjet og skjule vigtig information i samme ombæring, så fyld på med fyldordene.

4. Vær selvoptaget

Synes din læser, at dine tekster er spændende at læse? Og glæder de sig lige frem til at læse mere? Så er det fordi du skriver alt for modtagerorienteret.

Tricket er at være mere selvoptaget. For hvem er egentlig den vigtigste person i verden? Det er DU selvfølgelig. Sørg derfor for at skrive ’jeg’ eller ’mig’ så mange gange som muligt i din tekst.

Her er et eksempel på en e-mail, der er lige lovlig imødekommende over for modtageren:

Hej Peter

Tak for den gavekurv du sendte! Mine 5- og 7-årige kastede sig straks over den.

Dit team er en skøn gruppe, og du gjorde det nemt at være samarbejdspartner på projektet. Du skal have tak for at invitere mig med på projektet.

Hilsen Susanne

Den mail bliver man jo helt glad for at modtage. Lad os gøre den lidt mere selvoptaget:

Hej Peter

Jeg har nydt samarbejdet med jeres team, fordi jeg er så passioneret omkring ledelsesudvikling. Jeg er glad for at have bidraget til teamet.

Jeg elsker at hjælpe folk med at opnå deres mål, så det var super fedt at deltage i projektet.

Hilsen Susanne

PS: Jeg kastede mig straks over gavekurven.

Hokus-pokus! Afsenderen i fokus!

5. Skriv kløgtigt fremfor klart

Her er en søvndyssende tommelfingerregel: Kløgtighed fremfor klarhed. Hvorfor skrive læsevenligt, når du kan lyde klog? Den nemme måde at lyde smadder klog på, er at bruge tunge ordsammensætninger i din tekst.

De fleste korte ord kan SAGTENS gøres længere:

Vi garanterer, at du kommer til at lyde mægtig kløgtig, og som en lille bonus ryger dit LIX-tal helt i vejret. Det skal nok sende din læser med ekspresfart til drømmeland.

6. Skriv alle sætninger med den samme længde

Har dine tekster for meget spræl og rytme, så anbefaler vi at skrive alle sætninger i præcis samme længde.

Variation mellem lange og korte sætninger tilfører nemlig rytme til din tekst. Og rytme… holder din læser (år)vågen.

Skriver du alle sætninger med den samme længde, vil det derimod dræbe enhver form for musikalitet og gøre din læsers øjenlåg tunge.

Forfatteren Gary Provost har på fineste vis illustreret, hvordan sætningslængden kan ændre læseoplevelsen:

Denne sætning har fem ord. Her er fem ord mere. Fem-ords-sætninger er fine. Men flere sammen bliver ensformige. Lyt til, hvad der sker. Teksten bliver nu langsomt kedeligere. Lyden af den nærmest summer. Der er en fastkørt grammofonplade. Øret kræver lidt mere variation. Hør nu. Jeg varierer sætningslængden, og jeg skaber musik. Musik. Teksten synger. Den har en behagelig rytme, en melodi, en harmoni. Jeg bruger korte sætninger. Og nogle gange, når jeg er sikker på, at læseren er udhvilet, vil jeg fastholde ham med en sætning af betragtelig længde, en sætning, der brænder af energi og bygger sig op med hele crescendoets fremdrift, buldrende trommer, bragende bækkener, lyde, der siger lyt til dette, det er vigtigt.

Hvis du følger Provost’ eksempel – i omvendt rækkefølge selvfølgelig! – er der aldrig nogen, som vil kalde dine tekster for ”en fornøjelse at læse” igen.

7. Brug ord som ingen rigtig ved, hvad betyder

I et af vores kursuslokaler her i Rhetor står der en stige, som vi kalder ”abstraktionsstigen”. Står du på stigens nederste trin, kommunikerer du jordnært og konkret. Jo højere du kravler op på stigen, jo mere abstrakt kommunikerer du.

Stigen ser nogenlunde sådan her ud:

Hvis din læser synes, dine tekster er sanselige eller ligefrem billedskabende, så er det fordi, du skriver for konkret. Det kan du heldigvis let fikse ved at gå ét, nej, to, nej – alle trinene op ad abstraktionsstigen.

I stedet for at skrive ”hundefoder”, så skriv ”Ernæringsprodukter til firefodede tamdyr”.

Ethvert ord kan blive langt mere abstrakt, hvis du er lidt kreativ.

På toppen af abstraktionsstigen skriver du så vagt og intetsigende, at ingen rigtig forstår, hvad du mener. Det får med garanti din læser til at tage en middagslur med panden i tastaturet.

Hvad? Vil du skrive mindre kedeligt?

Læser du stadig med? Du er ikke faldet i søvn endnu? Imponerende!

Det kan selvfølgelig være, at du gerne vil skrive mindre kedeligt… Pokkers! Så er vi kede af at have spildt din tid.

Vil du lære at skrive medrivende tekster, der overrasker, fanger og forfører din læser – tekster der strutter af liv og personlighed – så kan du tilmelde dig kurset ’Skriv kreativt’.

Kurset ’Skriv kreativt’ er målrettet dig, der skriver digitale tekster som nyhedsbreve, hjemmesidetekster og SoMe-tekster og savner nye teknikker til at pifte dem op.