Test dig selv: Hvor spændstigt (eller slattent) skriver du?

Trænger dit skriftsprog til en opstramning? Det skal du ikke skamme dig over. Her får du nemlig et helt lavpraktisk redigeringsredskab, der lynhurtigt vil få selv dine slappeste sætninger tilbage i topform!

For nogle uger siden udgav vi et blogindlæg med syv drønkedelige skrivetips, der kan lulle selv den kvikkeste læser i søvn.

Indlægget var selvfølgelig ment humoristisk, men selve problemet, det stiller skarpt på, er faktisk seriøst nok: Rigtig mange menneskers skriftsprog bliver slattent med tiden.

Man hører tit om de konsekvenser, som et stillesiddende kontorjob har for vores kropsholdning, men sjældent om den skriftlige ækvivalent til at ”synke sammen” …

Dét vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Derfor får du her mulighed for at teste, hvor slemt det egentlig står til med dit skriftsprog.

Du skal ikke tabe modet, hvis det viser sig, at dit skriftsprog har tabt det meste af sin fordums spændstighed. Vi har nemlig kuren, som med et snuptag får det tilbage i topform!

Før vi kommer til nogle af delene, skal vi bare lige se nærmere på, hvad der definerer om ens sætninger er spændstige og slagkraftige – eller om de snarere er sådan lidt … slaskede?

Hemmeligheden bag et spændstigt skriftsprog: Stærke verber

Kender du udtrykket at have ”spaghetti-arme”?

Ja?

Så ved du nok også, at det hentyder til sådan nogle tynde, Gummi-Tarzan-arme, der hænger slapt ned ad siden.

Her i Rhetor går vi ikke ind for bodyshaming, og vi synes, at selv de tyndeste, blødeste arme er smukke i deres egen ret (måske fordi det er sådan nogle, vi selv bærer rundt på).

Til gengæld har vi ikke meget til overs for sætninger, der deler spaghetti-armens egenskaber: Tynde, slappe sætninger, der ikke engang er i stand til at løfte vægten af deres eget budskab …

Styrken af dine sætninger kan måles på, hvor stærke dine verber eller udsagnsord er.

Verber er nemlig dit skriftsprogs biceps. De er overarmen i din grammatiske muskulatur, som strækker og bøjer dine sætninger.

Stærke verber er verber, der viser direkte handling, og som er specifikke og beskrivende. Stærke verber er ofte formuleret i aktiv form og gør sætningen både spændstig og klar i mælet.

Omvendt slører svage verber for handlingen i en sætning, og de er uspecifikke. De er ofte formuleret i passiv form og gør sætningen vag og svag i sit udtryk, fordi det ikke kan stå alene, men må hente hjælp hos andre ordklasser som adjektiver og adverbier.

Bemærk bare forskellen på disse to sætninger:

1. “Svage verber er ofte formuleret i passiv form og gør sætningen vag og svag i sit udtryk.”
2. “Svage verber optræder ofte i passiv form og svækker sætningens udtryk.”

Hvor den første sætning støtter sig til hjælpeverber og adjektiver, leverer den anden sætning det selvsamme budskab alene ved hjælp af et par robuste verber.

Forskellen er til at tage og føle på.

Svage verber …

– Er ofte formuleret i passiv form (f.eks. “det undersøges”)
– Støtter sig til hjælpeverber (f.eks. at være, at have, at blive)
– Låner styrke fra adjektiver eller adverbier (f.eks. “døren lukkede hårdt“)
– Er vage og abstrakte (f.eks. “bilen kørte forbi”)

Stærke verber …

– Er formuleret i aktiv form (f.eks. “jeg undersøger”)
– Står alene, uden støtte fra hjælpeverber
– Er kraftfulde i sig selv (f.eks. “døren smækkede”)
– Er beskrivende og sanselige (f.eks. “bilen drønede forbi”)

Sådan styrker du dine verber

Hvis du sidder ved et skrivebord dag ud og dag ind uden at lave andet, vil du naturligt synke sammen. Dine rygmuskler bliver efterhånden sløve, og du bliver mere og mere foroverbøjet, krumrygget.

Noget lignende sker med dit skriftsprog.

Hvis vi glemmer at tillægge vores skriftsprog opmærksomhed, bliver det helt naturligt sløvt og slattent. Vores verber bliver inaktive, og vi kompenserer ved at trække i sprogets støttestrømper: Passive sætningskonstruktioner, intetsigende adjektiver, unødvendige adverbier.

Hvorfor skulle man ellers skrive: ”døren blev lukket hårdt” fremfor den langt mere slagkraftige version: ”døren smækkede”?

Kan du genkende problemet i din egen skrivestil?

Så glæder det dig nok at høre, at det relativt let kan løses med lidt sproglig elastiktræning, der vækker dine verber fra deres dvaletilstand.

Nedenfor finder du en ”selvtest”, der hurtigt afslører om dit skriftsprog trænger til en kvik opstramning.

Download testen her: ‘Test dig selv: Hvor spændstigt skriver du?’

Sådan gør du:

1. Find en tekst, som du har skrevet for nylig.
2. Følg testens anvisninger i hovedpunkterne og highlight de forskellige ordklasser, den beskriver.
3. Omskriv derefter teksten efter anvisningerne i underpunkterne.
4. Til sidst kan du sammenligne den gamle og den nye tekst. Vores bud er, at den nye version er noget mere spændstig!

Testen er inspireret af den amerikanske skriveforsker Helen Swords bog The Writer’s Diet og optræder i forskellige versioner på Rhetors skrivekurser.

Testen har den fordel, at den lynhurtigt afslører, om dine verber er inaktive – og i så fald hvilke andre grammatiske muskelgrupper, du ubevidst bruger til at kompensere for det.

Ingen er ufejlbarlige. Og som du kan se af eksemplet nedenfor (planket fra begyndelsen af det her blogindlæg), har vi også selv lidt at arbejde med.

Heldigvis har ikke et eneste ”zombieverbum” sneget sig ind, men testen afslører en hel del fyld, som vi med fordel kunne trimme af og dermed gøre plads til nogle muskuløse verber:

Løb aldrig tør for idéer! Hent vores kreative træningsprogram ’Kreativ Cardio’ og træn dig selv til at få flere originale idéer.

”Er I ikke lige lovlig strenge?”

Jo da!

Men det er kun, fordi din skriftlige sundhed ligger os meget på sinde.

(Og du går jo heller ikke i fitnesscenter for at blive talt sødt til, vel?)

Alt for mange vigtige budskaber når aldrig frem til modtageren, fordi teksten, der skal levere dem, ikke er i form. De drukner i svage verber, vage adjektiver, unødvendige adverbier og andet fyld.

Løsningen er at styrke sin verber, så ens tekst vækker opsigt, er klar i spyttet og serverer budskabet med sproglig slagkraft.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du aldrig må bruge passive sætningskonstruktioner eller fyldord.

En passiv sætningskonstruktion kan f.eks. anvendes til at sænke tempoet, fjerne fokus fra sætningens aktør eller gøre en pointe lettere at huske. Adjektiver og adverbier er sproglige muskler i deres egen ret. Og fyldord kan bruges til at give en tekst personlighed og ”stemme”.

Ved at træne dit skriftsprog bliver du imidlertid mere bevidst om de stilistiske valg, du træffer, når du skriver: Har de en strategisk funktion – eller er de snarere et udtryk for dovenskab?

At skrive er en atletisk disciplin.

Dem, der øver sig og har de bedste træningsredskaber til rådighed, springer længst.

Skal dine tekster komme i topform? Så tilmeld dig kurset ’Skriv kreativt’.