Et forsvar for fyldord

Et almindeligt skriveråd lyder, at du skal undgå fyldord. Men er fyldord som ”egentlig”, ”nemlig” og ”altså” virkelig så slemme, som alle siger?

Fyldord.

Adverbier.

Ordflom.

Bvadr, har vi ret?

Det har vi i hvert fald, hvis du lytter til den gængse holdning, som lyder: Fyldord er fuldstændig overflødige. Fyldord tjener ikke andet formål end at søle dit budskab ind i sprogfedt. Fyldord efterlader din læser med en fad smag i munden.

Men fortjener fyldordene overhovedet deres blakkede ry? Eller tjener de faktisk et formål?

Det ser vi nærmere på i det her blogindlæg.

(Som du nok allerede har bemærket, har vi overstreget alle fyldordene i teksten her, så du selv kan vurdere om ”fyldet” har en berettigelse.)

Først skal vi bare lige slå fast, hvad fyldord egentlig er.

Hvad er fyldord?

Betegnelsen ”fyldord” bliver brugt lidt i flæng og henviser til forskellige ordklasser.

Nogle gange henviser fyldord til alle de ord, som uden problemer kan skæres fra, mens betegnelsen andre gange henviser til specifikke ordklasser såsom biord (adverbier), tillægsord (adjektiver) og gradbøjninger.

Den officielle definition på fyldord er vist noget i retning af, at det er ord, som ikke rummer en betydning i sig selv, og som sagtens kan udelades, uden at det ændrer det mindste ved sætningens mening.

Uanset om du bruger betegnelsen i generel eller specifik forstand, så kendetegner fyldord sig altså ved, at de ikke har en reel funktion i teksten.

De er… ja, fyld, som navnet også siger.

Hvad er der galt med fyldord?

Anken mod fyldord er som regel, at de gør en tekst mere uklar og optager unødig plads.

Sagen er nemlig den, at dit budskab ikke nødvendigvis bliver klarere, selvom du bruger flere ord. Tværtimod, så er det tit og ofte sådan, at det overflødige sprogfyld bare mudrer budskabet og gør teksten uspiselig.

Fyldord kan også, som vi har skrevet om i et tidligere blogindlæg, gøre teksten kedelig – eller ligefrem søvndyssende!

Derfor er det at luge ud i fyldordene også en oplagt måde at gøre sin tekst mere skarp i mælet på.

En tekst bliver ofte bedre af, at du er bevidst om sproglig økonomi – det vil sige, hvornår det betaler sig at beholde et ord, eller hvornår teksten i virkeligheden er bedst tjent med, at du sparer det væk.

Hvis du vil vide mere om sproglig økonomi, så hent kapitel 8 af vores Håndbog i at skrive læsevenligt

”Fjern fyldordene!” er af samme grund et klassisk skriveråd, som optræder i et utal af håndbøger og blogindlæg om skrivning. 

Skriverådet er en klassiker af en årsag. Det er virkelig let at føre ud i livet, og resultatet er til at tage og føle på.

Hvorfor kan fyldord alligevel godt bruges?

Med alle disse argumenter imod fyldord, så er det vel på sin plads bare at lægge dem på hylden én gang for alle?

Ikke helt.

Vi vil gerne tage de udskældte fyldord i forsvar.

I vores øjne er fyldord nemlig ikke helt så slemme, som de har ry for at være.

Et godt eksempel på dét er ironisk nok de mange blogindlæg, som fraråder at bruge fyldord. Interessant nok, så indeholder alle disse blogindlæg nemlig selv en gavmild portion fyldord.

(Nøjagtig ligesom vores eget blogindlæg om at bruge stærke verber selv gør sig skyldig i at bruge ”svage” ordklasser som hjælpeverber, adjektiver og adverbier…)

Du kan jo prøve at lave en hurtig Googlesøgning på ”fyldord” og se, om vi ikke har ret.

Vi peger ikke fingre ad nogen.

Vi tillader os blot at påpege en interessant kendsgerning: At fyldord på papiret er fuldstændig unyttige, men at de i praksis kan være ganske nyttige.

Brugt med nærighed og omtanke er fyldord nemlig ret nyttige til at tilføre en tekst et skud personlighed, fordi de indfanger en mere mundtlig tone.

De kan tilmed også øge læsevenligheden i en tekst. Igen, hvis du bruger dem med omtanke.

Gå gerne sætningerne i blogindlægget efter i sømmene på egen hånd og bemærk, hvor kategoriske, kommanderende eller ligefrem uvenlige mange af dem ville lyde, hvis der ikke var fyldordene til at bløde dem op. Til at gøre dem mere ”venlige”, kunne man også sige…

Fyldord øger læsevenligheden i en helt bogstavelig forstand.

Så… Skal du bruge fyldord eller ej?

Konklusionen må være, at der er mere til historien, end at fyldord er helt ubrugelige.

Om vi vil kendes ved det eller ej, bruger vi dem jo – så noget duer de vel til.

Udskamningen af fyldord er et eksempel på, at skriveråd ofte er meget dogmatiske og firkantede, og at man skal tage dem med et gran salt (medmindre de kommer fra os, selvfølgelig).

(Hvis du har tiden til det, er det forresten en god øvelse at gøre, som vi har gjort i det her blogindlæg: Streg alle fyldord i din tekst over. Vurder derefter, om nogle af dem skal have lov til at blive.) 

Pointen er: Sproget er et forrådskammer.

At fremtrylle smagfulde tekster indebærer, at du bruger din sunde fornuft til at vælge den rette blanding af ingredienser, der skaber ikke bare et spiseligt resultat, men også tilfører nye smagsnuancer, interessante teksturer, konsistens. Saft og kraft.

Du kan med ro i maven give din næste tekst et lille drys fyldord.

Velbekomme.

Vil du lære mere om, hvordan man skriver læsevenligt og smagfuldt, uden at gå på kompromis med det faglige indhold?

Så kunne vores kursus i skriftlig retorik, ’Skriv til læseren’ godt være noget for dig. Læs mere om kurset og tilmeld dig her.

DISCLAIMER

Ingen fyldord har lidt overlast i udarbejdelsen af dette blogindlæg.

Medvirkende:

I hvert fald

Fuldstændig

Overhovedet

Faktisk

Nærmere

Allerede

Alle

Her

Selv

Bare

Lige

Egentlig

Lidt

Uden problemer

I sig selv

Sagtens

Det mindste ved

Altså

Reel

Også

Som regel

Mere

Unødig

Nemlig

Nødvendigvis

Og

Ofte

Det overflødige

Om

Ligefrem

Oplagt

I mælet

I virkeligheden

Bedst

Af samme grund

Klassisk

Et utal af

Virkelig

Èn gang for alle

Gerne

Helt

At være

At bruge

På dét

Ironisk nok

Gavmild

Jo

Ad nogen

Ganske

Et skud

Tilmed

Også

Igen

Gerne

På egen hånd

Mange

Meget

Selvfølgelig

Til det

Forresten

Have lov til at

Lille

Tak til alle de medvirkende fyldord.