FredagsFiguren #1 – isokolon
Troper og figurer
Har du nogensinde brugt en præteritio, en antimetabole eller en isokolon? Nej? Det har du så måske alligevel!
Når vi skriver og taler, bruger vi en lang række retoriske kneb der er så integrerede i vores dagligdag, at vi knap nok lægger mærke til dem. Nogle bruger vi bevidst, andre helt ubevidst. Men hvad de færreste ved, er at der findes begreber for overraskende meget af alt hvad vi går og siger til hinanden. Det kan være alt fra små finurligheder i de enkelte ords betydning, i kategorien troper, til grammatiske systemer i tekst eller tale, i kategorien figurer. Både troper og figurer kan være brugbare og sjove at kende til, så derfor byder vi nu velkommen til Rhetors nye blog-serie: TirsdagsTroper og FredagsFigurer!
Over de næste tirsdage og fredage vil vi præsentere dig for stærke, sjove, underlige og effektive begreber inden for retorisk stil for at udvide den nørdede del af din retoriske værktøjskasse. Hov, der var da vist lige en ufrivillig metafor!
I dag er det blevet fredag, og vi skal have udfoldet den første figur i serien. Valget er denne gang faldet på den førnævnte isokolon.
Isokolon
At gentage det samme led
Ordet isokolon kommer af det græske isos (‘ens’, ‘det samme’) og kolon (‘led i en sætning’). Som så mange andre græske betegnelser ligger trykket på tredjesidste stavelse, så isokolon udtales i-SO-kolon hvor det sidste ‘o’ har den samme vokallyd som i navnet John. Isokolon dækker over, hold nu fast, gentagelse af samme eller næsten samme antal stavelser i syntaktisk parallelle led. Ja, det lyder abstrakt, så lad os kigge på nogle eksempler i stedet!
Den klassiske tungetvister stativ, stakit, kasket er en isokolon med tre led, også kaldet trikolon eller tre-trins-raket. Alle tre led har det samme antal stavelser og er placeret i forlængelse af hinanden, syntaktisk parallelt, så det skaber et flow. Især rytmen er central for isokolonen, og man kan fornemme det alene når man læser tungetvisteren for sig selv. Stativ, stakit, kasket.
Det er et eksempel på en simpel isokolon, men der findes også længere udgaver hvor gentagelsen af antal stavelser strækker sig over hele sætninger. Det finder vi tit i musikkens verden, eksempelvis i Nik & Jays “En Dag Tilbage” hvor de inspireret af Piet Hein synger de famøse ord: Lev mens du gør det // Elsk mens du tør det
Her er det en isokolon med to led, kaldet bikolon. Antallet af stavelser er det samme i begge led, rytmen er igen i centrum, og måske er det netop brugen af isokolon der er med til at gøre teksten så huskbar? Der er i hvert fald en klar sammenhæng mellem isokolonens rytme og vores evne til at huske. Bare spørg reklamebranchen.
Reklamernes rambuk
Når vi sidder foran fjernsynet i pausen til Champions League eller Vild Med Dans, kommer reklamerne rullende. Nogle af dem trænger ikke ind hos os, mens andre buldrer ind i vores bevidsthed med en isokolon som rambuk. Nemlig sloganet.
Da Fullrate i 2005 lancerede sig, var det under sloganet High Speed – Low Cost, en simpel isokolon hvor rytmen gør sloganet catchy, og det er blandt andet derfor det hænger ved i hukommelsen. Udover at gøre et budskab memorabelt, er et centralt træk for isokolonen at den tydeliggør en sammenligning eller en modsætning, i Fullrates tilfælde modsætningen. Isokolonen opstiller en klar kontrast i modsætningsparret high/low som knytter sig til speed/cost, og derfor bliver det krystalklart adskilt uden brug af fyldord som unødvendige mellemregninger.
Skulle Fullrates slogan være suset hen over hovedet på dig med en lidt for high speed, finder vi et andet eksempel hos Bilka. Ja, du tænker det sikkert allerede: Hvem ka’? Bilka!
Sådan lød sloganet i mange år indtil hypermarkedgiganten ændrede det til Hvem ka’? Du ka’. Og resten klarer Bilka! Deres ikoniske isokolon har om noget brudt igennem til hukommelsen, og den har fået lov til ikke at blive skiftet ud, men muteret til det nye slogan.
I Bilkas tilfælde er det selvfølgelig ikke udelukkende på grund af isokolonen at vi husker sloganet. Det er også fordi der er et lille ordspil med som giver det lidt ekstra genkendelighed, men pointen er at isokolonen er fast inventar i reklamebranchen fordi dens rytme gør budskabet lettere at huske.
Hvad kan vi bruge den til?
Når du skriver og taler – især når du taler – er der brug for kontraster og huskbare elementer. Her kan isokolonen være god, for i det mundtlige rum kan rytme, sammenligninger og modsætninger være afgørende for at publikum får budskabet med. Det betyder ikke at du kun skal tale i slogans, det kommer der næppe noget fornuftigt ud af, men du kan bruge isokolonen som redskab til at banke en pointe eller en hovedsætning helt på plads. Og så kan vi passende runde denne uges FredagsFigur af med en tre-trins-raket der opsummerer isokolon:
Simple rytmer, klare kontraster, nemt at huske.
God weekend!