20. marts 2020

Fredagsfiguren – Onomatopoietikon

Aaaah, så blev det fredag, og du kan endelig skifte dine arbejdsmails ud med Netflix på din computerskærm. Men først må fredagsfiguren selvfølgelig læses! 

Ugens stilfigur er onomatopoietikon — et ord der udtales bedst lavmælt og mumlende, så ingen rigtig kan høre, hvor knirkende rustent dit oldgræske er — men kaldes også for lydord.  

Din første reaktion er måske “Pfft, hvad skal jeg bruge ono … ono-matopuon til?”. Og det virker måske også som noget, der er forbeholdt Batman-tegneserier fra 1960’erne.  

Men i virkeligheden er onomatopoietikon et værktøj til at skabe billeder (eller snarere lyde!) eller at slå en vigtig pointe fast. Når du bruger stilfiguren, gør du sproget mere udtryksfuldt og sanseligt for din modtager, hvilket forstærker dit budskab! 

Lydord kan bruges i varierende grader. Det kan være meget eksplicit, som når du fortæller om den YouTube-video, du lige har set: “BAM! Så gik han ned med et brag!” 

Men det kan også være mere subtilt, som når du er til møder med dine kollegaer: “Jeg ved, der har været meget summen omkring, hvordan vi skal forholde os til forbudene.” 

Du har måske ikke lagt mærke til det, men lydord bliver brugt over det hele, fra når man snakker om Wall Street-Krakket i 1929, til når man lytter til Nancy Sinatra synge i radioen: “Bang bang, my baby shot me down.”

Så hvis du tænker “tja, det lyder da ikke så svært”, er det bare med at få dem brugt!