Fredagsfiguren – Allusion
Når du er færdig med din odyssé af en arbejdsdag og har fået smurt dine akilleshæle ind i aloe vera og åbnet Pandoras æske af ubesvarede chatbeskeder på din smartphone, så har du måske også tid til at lære lidt om dagens stilfigur, nemlig allusionen.
Allusionen er et indforstået citat eller hentydning. Pointen er, at publikum skal fange hentydningen uden talerens hjælp – det skaber nemlig en særlig samhørighed mellem taler og publikum. Med mindre de ikke forstår det, så vil effekten enten blot udeblive, eller publikum vil føle sig udelukket fra den indforståede forbindelse.
Der findes “nemme” allusioner, der hentyder til noget velkendt såsom græsk mytologi eller Martin Luther King-citatet, og så findes der svære allusioner, som taleren kun bør bruge i meget specifikke forsamlinger, hvor han eller hun er sikker på, at alle kender til det, man hentyder til.
Kan du gætte, hvem vi alluderer til herunder? Skriv dit svar i kommentarfeltet 🙂
Hvis du vil have noget sagt, så spørg en filosof. Hvis du vil have noget gjort, så spørg en retoriker!