Hvis du læser denne uges fredagsfigur, lærer du at bruge et nyt sprogligt virkemiddel, og bruger du det sproglige virkemiddel, vil du kunne have din læser i din hule hånd. Og er de først i din hule hånd – ja, hvem ved, hvad der så kan ske!

Denne uges fredagsfigur er nemlig anadiplosen. Det er en stilfigur, man kan bruge til at beskrive en fremgang, stigning eller glidebane. Figuren er god, når du vil sætte tingene på den yderste spids.

Et eksempel kunne være, når vi i valgkampen hører politikerne forklare klimakatastrofen:

Katastrofen starter ved de borgere, der glemmer at slukke lyset på badeværelset om natten, for gør man ikke det, vil det øgede elforbrug få klodens temperatur til at stige, stiger temperaturen, smelter alt is, smelter alt is, stiger verdenshavene, og stiger verdenshavene forsvinder Lolland. Sluk lyset om natten og red Lolland!

Bruger du anadiplosen, er det vigtigt, at alle ledene er sandfærdige. Er der to led, der ikke er logiske i forhold til hinanden, knækker kæden, og knækker kæden, falder  argumentationen til jorden.

Anadiplosen er en effektiv, og ofte svulstig, figur, når du vil forklare årsag og konsekvens uden alt for mange mellemregninger.