Intet varer evigt – og da slet ikke dagens stilfigur, der har det med at slutte brat, lige som man er godt i gang med…

Figuren hedder aposiopese og kommer i spil, når man afbryder sig selv midt i en sætning. Det kan være, fordi man bliver overvældet af følelser, som f.eks. Kong Lear, der truer sine uregerlige døtre: “Jeg skal få sådan hævn imod jer begge, at hele verden…” (Shakespeare, Kong Lear, anden akt, fjerde scene.)

Det kan være af hensyn til publikums sarte ører, som da Shit Kid i MGP 2001 sang “Du bliver næsten døv, når vi sparker …”

Endelig kan figuren have poetiske overtoner og understrege, at der ikke er en (nem) måde at beskrive det udeladte på. Sådan bruger den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald aposiopesen i det allersidste afsnit af sin berømte roman, The Great Gatsby:

“Gatsby believed in the green light, the orgastic future that year by year recedes before us. It eluded us then, but that’s no matter—tomorrow we will run faster, stretch out our arms farther… And then one fine morning – 

So we beat on, boats against the current, borne back ceaselessly into the past.”

God fr…