Hvis vi siger Paris, så siger du “Byernes by.”

Hvis vi siger Britta, så siger du “Svindlernes Svindler.”

Hvis du siger polyptoton, så siger vi “Stilfigurernes stilfigur.”

En polyptoton kan laves på mange forskellige måder. Den optræder, hver gang en taler inden for en sætning benytter det samme ord i to forskellige ordklasser eller bøjninger – og historien er fyldt med gode polyptotoner.

Fx præsident Franklin D. Roosevelts indsættelsestale fra 1933, hvor USA er sunket ned i The Great Depression: “This great nation will endure as it has endured […] So, first of all, let me assert my firm belief that the only thing we have to fear is fear itself…” 

Roosevelts polyptoton er særligt elegant, fordi stavemåden er den samme på engelsk, selvom “fear” bruges først som verbum og bagefter som substantiv.

En anden elegant og øjenåbnende polyptoton får du her til weekenden:

“Love is an irresistible desire to be irresistibly desired.”