Fredagsfiguren – Symploke
Grækerne gjorde det – de brugte dagens stilfigur – og Trump gør det også.
Grækerne gjorde det – de udnyttede sprogets rytme – og Trump gør det også.
Grækerne gjorde det – de brugte symploken til at understrege pointen – og Trump gør det også.
Symploken er en blanding af en anafor og en epifor, hvor taleren både starter og slutter en række sætninger med bestemte ord. Det behøver ikke at være de samme ord i starten og slutningen af sætningerne. Figuren skaber rytme i sproget, og så får den lytteren til at lægge ekstra meget mærke til dét, der varierer – altså det i midten af sætningerne.
Grækerne gjorde det: Den athenske politiker Aischines rådede juryen til ikke at indkalde den berømte taler Demosthenes til at forsvare sin modstander: “… it is against yourself you call him; against the laws you call him; against the constitution you call him.” (Mod Ctesiphon, 330 f.Kr.)
Og Trump gør det også: “If there is a mountain, we climb it. If there’s a frontier, we cross it. If there’s a challenge, we tame it. If there’s an opportunity, we seize it.” (fra Trumps første State of the Union-tale).
Grækerne gjorde det. Trump gør det. Så kan du også! Du kan jo bruge din weekend på at finde på en god symploke. God fornøjelse!