Hvad et blankt papir kan fortælle om den menneskelige anatomi
Som lægmand kan det sommetider være svært at forstå, hvad lægen siger. Du ligger på briksen, har ondt i anklen, og samtidig ligger du og ligner et stort spørgsmålstegn. Lægen gør, hvad han kan, men det er stadig svært at forstå, hvorfor det gør ondt, når han snakker om muskelfibre, bindevævshinder og muskelcellekerner.
Inden han får kradset helt hul på issen, hiver han et stykke blankt A4-papir op ad lommen:
“Se, det her er din ankel” – hvilket i første omgang ikke er en særlig god forklaring, men det bliver det, når han i næste nu begynder at sætte ord på.
Situationen ovenfor er ikke grebet ud af det blå, men grebet ud af en bekymring, vores kollega, Jens, havde efter en fodboldkamp. I videoen nedenfor fortæller han, hvad hans fysioterapeut gjorde for at forklare, hvorfor han får ondt i anklen, når han bevæger sig.
En velvalgt rekvisit, kan selvfølgelig bruges i en hvilken som helst talesituation.
Men tager du en genstand med i din tale, skal du være sikker på, den understøtter din pointe, for ellers vil den kun forstyrre.
Hvis din kollega holder en spændende præsentation men vifter med en kuglepind imens, vil den tage opmærksomheden fra de ord, han siger. Omvendt, hvis han holder en tale om det fantastiske ved kuglepinde, vil det kun understøtte hans fortælling, at han rent faktisk står med en i hånden. Det er derfor vigtigt, din rekvisit kun er synlig i det øjeblik, du skal bruge den.
Næste gang du skal fremlægge noget viden, kan du derfor overveje, om du kan fortælle det gennem en rekvisit, da det så bliver nemmere for dit publikum at forstå. Det kan man sagtens gøre uden at gå på kompromis med sin faglighed.
