2. januar 2020

Hvad retorikken kan lære dig om at pjække dig til en lidt længere juleferie (og om at forsvare dig selv, hvis politiet finder dig med en pistol i hånden ved siden af en død mand med et skudhul i brystet)…

BIIP, BIIP, BIIP.

Det er lyden af din alarm. Det er mørkt. Det er januar, det er meget tidligt om morgenen, og julen er forbi.

Du glemte at trække gardinerne for, da du gik i seng i går aftes, men det gør ingen forskel. Det er dybest set stadig nat. Som du ligger der i din seng og samler kræfter til at forlade de varme dyner og sætte fødderne ned på det iskolde gulv, rammer en tanke dig. “Fridag?”

Hurtigt afsøger du kroppen. Har du lidt ondt i halsen? Er din pande varm? Er din ankel hævet til dobbelt størrelse? Dine tanker fortsætter og afsøger grundigt dagens program på jobbet: Er der et vigtigt møde? Er der lønsamtaler? Måske udsigt til kage eller en lille øl ved fyraften? Hvis ikke, så…

Uden at vide det er du stille og roligt gået i gang med et oldgammelt retorisk argumentationsredskab, nemlig stasislæren. 

Stasislæren kendes tilbage fra antikkens Grækenland og blev systematiseret og videreudviklet af en mand ved navn Hermogenes i det andet århundrede efter Kristus. Det gjorde han næppe for at opfinde gode undskyldninger for at blive hjemme fra arbejde, men det skal ikke stoppe dig fra at bruge hans metode! Vi vender tilbage til sagen om at slippe for at tage på arbejde lige om lidt, men først får du lige en introduktion.

Stasislæren: din brainstorm til effektive argumenter!
Hermogenes var optaget af at skabe en form for argumentations-brainstorm til at skrive taler. Stasislæren er nemlig en systematisk metode til at udtænke stærke argumenter, specielt designet til retssager. Forestil dig, at politiet finder dig med en rygende revolver i hånden ved siden af en død mand med et skudhul i brystet. Du bliver anklaget for mord. Det er jo ikke så godt, men det er ikke slut endnu!

Der er nu fire grundlæggende måder at forholde sig til anklagen – de fire staseis (meget bøvlet flertals-form).

1. Fakta: Er manden død? Hvem eller hvad førte til, at han døde? Ja, manden er død, men nej, det var ikke mig, der gjorde det.

2. Definition: Hvordan skal handlingen fortolkes eller defineres? Ja, det var mig, der slog ham ihjel – men det var ikke mord, det var selvforsvar.

3. Omstændigheder: Er der særlige omstændigheder ved handlingen? Handlingen foregik i mit eget hjem, hvor manden var trængt ind for at slå mig ihjel!

4. Jurisdiktion: Hvem er det, der skal dømme i sagen? Skal jeg dømmes efter straffeloven eller måske civilretten? Hvem er dommeren? Hvem sidder i juryen?

Som med alt andet i retorikken handler det ikke om at fyre alle sine argumenter af, det handler om at udvælge det bedste! Fakta-argumentet om, at det ikke var dig, der gjorde det, er selvfølgelig ligegyldigt, hvis der var et øjenvidne, der så dig skyde ofret. Omvendt kan alle de gode definitions- og omstændigheds-argumenter være ligegyldige, hvis du kan blive overflyttet til en domstol, hvor din bedste ven er dommer!

… og hvad har det så med pjækkeri at gøre?
Hvis vi vender tilbage til din ubærlige trang til ikke at skulle ud i den forbitrede kolde vinterregn, skal du altså bare gå i gang fra en ende af, og når du er færdig, kan du udvælge et eller to af de allerbedste argumenter:

1. Fakta
Holder du fri i dag, eller holder du ikke fri? Her er svaret så “ja!”. Som barnet med ckokoladekagekrummer i mundvigene, der skal svare på, om de har spist resten af kagen, skal du ikke benægte, men stå fast. Ja, du har gjort dig skyldig i at holde fri. Men er det uberettiget? Læs straks videre. 

2. Definition
Hvad er en ‘fridag’ egentlig? Her er der virkelig plads til, at du kan udfolde dig. Her kommer det an på, hvordan du definerer din fridag.

Er dagen i dag måske blot en hjemme-“arbejds”-dag?

Er det ikke bare et spørgsmål om (uformel) afspadsering?

Har dit barn fået ondt i maven af al den ekstra kage, så du er nødt til at tage barns første sygedag?

3. Omstændigheder
Har du fortjent din fridag? Hvis du beslutter dig for, at du vil holde en reel fridag, så kan du her se nærmere på de særlige omstændigheder, der gavner din sag. Det er alle de formildende omstændigheder:

Du har arbejdet meget hårdt på det seneste (hårdere end de andre, i hvert fald). Og hvis du nu holder fri i dag, så er du dobbelt så effektiv i morgen.

Hvis du har ondt i halsen, så er det altså bedre at tage det i opløbet – både for din egen skyld, men så sandelig også for dine kollegers.

De andre har måske travlt med at rykke rundt på kontoret i dag, og du ville faktisk mest være i vejen.

4. Jurisdiktion
Hvem bestemmer? Hvis du er selvstændig eller leder, så kan det jo være så nemt. 

Hvis ikke, kan det være, du kan omgå chefen. Det er jo egentlig ikke ham, der bestemmer, om du er syg, det er din læge. Du gør bare, hvad lægen siger.

Og hvis du har travlt for tiden, måske for travlt? – så kan du alliere dig med din TR og slå et slag for kampen mod stress… altså hjemme fra din sofa.

Nu har du været alle fire staseis igennem.

Du har lært et nyt argumentationsværktøj og har forhåbentlig fået afklaret, om du står stærkt nok til at gå videre med sagen.

Tilbage er der kun at sige selv tak! … og så kan du vist godt blive liggende under dynen et par dage endnu…