Den gode toastmaster er retorikkens svar på en ninja – et veritabelt multitalent, der mestrer alle de retoriske tricks med elegance og ydmyghed. Han er ikke sat i verden for selv at høste anerkendelse og klapsalver. Nej, han arbejder i skyggen. Her sørger han for, at alle har det godt, at maden ikke bliver kold, at der er tissepauser og vigtigst af alt: at den næste taler kan stråle. Han har hurtige reflekser og forsøger med fabelagtig retorisk kampkunst at afværge enhver form for akavethed. 

Men der er et problem. Netop fordi en stor del af den gode toastmasters arbejde går ubemærket hen, opdager vi sjældent, hvor vigtig han egentlig er. 

Hvad nu hvis du en dag bliver udpeget til dette ædle hverv? Ligegyldigt om sammenhængen er festlig eller faglig, har vi samlet de tre vigtigste ting, du skal have styr på, hvis du vil gå fra nybegynder til stormester i den ædle retoriske kunst: at give ordet videre. 

I dette blogindlæg bruger vi pointer fra den videnskabelige artikel ‘Velkomst og afstandtagen – ethos, humor og retoriske manøvrer når ordet gives videre’, der er skrevet af Jette Barnholdt Hansen, Christine Isager og Rasmus Rønlev i tidsskriftet ’Retorica Scandinavica’. Har du lyst til at læse artiklen, kan du købe dig adgang her.

1. Skab en følelse af fællesskab 

Din første vigtige opgave handler om at skabe en følelse af fællesskab; et fælles rum mellem toastmaster, taler og publikum. Det kan lyde lidt svært, abstrakt eller fluffy, for hvordan får man lige skabt den? Du kan gøre det, vi hos Rhetor kalder at bygge bro. Sig noget, som publikum kan identificere sig med eller nikke genkendende til. Din første vigtige opgave består altså i at skabe ‘common ground’ med dit publikum (som det hedder så fint på nydansk).   

Her kan det have en fantastisk effekt lige at flette en joke eller en sjov lille historie ind, før du giver ordet videre. Ud over at løsne op for stemningen, styrker humor nemlig også fællesskabsfølelsen, fordi vi kan grine ad noget sammen. Du skal dog have for øje, at du ikke har en alt for sarkastisk tone overfor din taler. Publikum skal ikke grine ad taleren men med taleren.

Som den ninja du er, skal du let og elegant snige humoren ind i ny og næ. Du ikke må stjæle al opmærksomheden. Husk, en retorikninja er kamufleret og arbejder i skyggen! Man lægger ikke mærke til, at det er dig, der får publikum til at føle fællesskab og samhørighed – men trøst dig ved tanken om, at var det ikke for dig, ville den gode stemning ved arrangementet være en by i Japan.

2. Aktiver lyttemusklerne

Når toastmasteren skal hyres, foregår optagelsesritualet typisk sådan: “Hej Per, kan du ikke lige introducere talerne og holde lidt styr på tiden?” Men det er jo bare den overfladiske del af opgaven. Som toastmaster er den virkelige udfordring at forberede publikum på at lytte og sørge for at vække deres interesse. Det er lidt ligesom, når stormesteren skal varme sine lærlinge op og sørge for, at deres muskler er klar til kamp, at de er fokuserede og i den rigtige zen-stemning. Lyttemusklerne hos publikum skal også varmes op!

Hvis lyttemusklerne bliver varmet godt op bliver publikum forventningsfulde og glade. Det er din indsats, der skal få deres opmærksomhed vendt fra mobilens tillokkende blå lys og røde udråbstegn og hen mod den næste taler i rækken. Hvis det er et fagligt arrangement, kan du fx gøre det ved at indlede med at fortælle et overraskende faktum om dagens emne: “Vidste I, at hvis en kvinde på 58 kg. træder dig over tæerne, så trykker hun med fem ton? Det er samme vægt som en lille elefant! I dag skal det jo handle om vægtafgift – ikke på elefanter eller folk i stilethæle – men på biler. Og til at tale om det kommer her formanden for Foreningen for Mindre Motorkøretøjer. Værsgo’, Kim”. 

3. Styrk talerens troværdighed allerede før hun åbner munden 

“Den næste oplægsholder er Sine Rasmussen fra… Nå ja, Line – eller var det Stine? – du kan jo lige selv fortælle, hvor du kommer fra… Værsgo’, Stine. Ordet er dit.” Vi hører alt for tit introduktioner som denne. Det er synd, for så skal Sine selv gøre alt arbejdet med at bygge sin troværdighed op. Som den retorik-ninja du er, har du adgang til et af de mest ædle redskaber i retorikken: kunsten at styrke en andens troværdighed, allerede før der er kommet et eneste ord ud af hendes mund! Du kan sørge for, at hun bliver opfattet positivt og som en, der vil publikum det bedste.

Hvis vi nu er til en firmajulefrokost, kan du fx gøre det ved at fortælle en lille anekdote om, hvordan taleren altid fikst kommer og hjælper dig, når du står og ligner en idiot henne ved printeren. Udover at fremhæve taleren som intelligent, teknisk smart og hjælpsom, taler du i dette eksempel også dig selv lidt ned for at tale hende op. 

Og lovprisning er godt, men pas på! Man kan nemlig også sætte publikums forventninger for højt: “Og nu….! Har jeg den kolossale stolthed at præsentere cremen af cremen indenfor veltalenhed. Da jeg havde oplevet hende første gang, græd jeg af lykke. Du bliver aldrig den samme, når du først har hørt på Sine. Hun har høstet klapsalver over hele kloden. Nu er hun her hos os… En af de allerskarpeste tænkere i vor tid… SINE RASMUSSEN!”. Det vil være i bedste mening men lidt af en bjørnetjeneste. For Sine vil sandsynligvis aldrig kunne leve op til hypen.    

Men det er ikke kun, hvad der bliver sagt om taleren, der kan spille positivt ind på hendes troværdighed. Det betyder også noget hvem, der siger det. Hvis vi forestiller os, at vi er til et 25-års firmajubilæum, så vil direktøren (forhåbentlig) i forvejen have stor troværdighed. Hvis direktøren er fremme i skoene og selv er vært, vil hans troværdighed smitte af på talerens, når han introducerer hende. For hvis direktøren synes godt om hende, så må der være noget om snakken. Dette greb, hvor man giver noget af sin egen troværdighed videre til taleren, kalder vi i retorikken for ‘the sponsorship effect‘.

Du behøver dog ikke være direktør for at kunne give din troværdighed videre til taleren. En del af din troværdighed ligger nemlig også i, at du får skabt en god relation til publikum – at du fremstår oprigtig og “likable” fremfor distanceret, som du læste om i punkt 1. 

På den måde bliver du talerens ydmyge sponsor; et medium der kan overføre sine egne styrker til de særligt udvalgte. Din troværdighed og status bliver hermed en energikilde for andre. Hvis det ikke er et ægte ninjatrick…

Så næste gang du er til et bryllup, et jubilæum, en julefrokost eller prisoverrækkelse, så prøv at lægge mærke til ninjaen mellem talerne. Og hvis det ærefulde hverv skulle tilfalde dig, så husk:

Gør publikums lyttemusklerne varme, lav et fælles rum mellem publikum og taler og sidst men ikke mindst: hjælp for alt i verden med at booste din næste talers troværdighed.    

Arigatō gosaimasu 🙏🏼

 

Interesseret i lejlighedstaler? 

Igen i år blænder vi op for årets konference for professionelle taleskrivere. I år er temaet lejlighedstaler.   

Lejlighedstalen handler om nuet. Den handler om det, vi samles om. Alle de store ting: Grin og gråd, liv og død, sejr og nederlag – og nå ja, indvielsen af den nye letbane i Aarhus eller chefens skåltale til julefrokosten på kontoret.

Tirsdag den 20. november står i lejlighedstalens tegn, når vi igen åbner dørene til Logograf – Danmarks eneste konference om taleskrivning.

På Logograf 2018 kan du blive klogere på de taler, hvor følelserne står på højkant.

Vi udforsker lejlighedstalens virkemidler og deler opskrifter, indsigt og gode historier. Vi drøfter fænomener som roasting og talekoncepter, og vi uddeler en pris for årets bedste lejlighedstale.

Se det fulde program, og tilmeld dig her